Gælder ytringsfriheden på internettet?

Blog. På European Data Etisk Forum i september, spurgte advokat Dan Shefet sit publikum, om de mente at menneskerettighederne, og mere specifikt ytringsfriheden, var gældende på internettet.De fleste vil nok sige et højt og rungende JA, til dette spørgsmål. Selvfølgelig har vi ytringsfrihed på internettet, det er da især på internettet, at vi har, og bruger, vores ytringsfrihed, vil de fleste mene. Men ytringsfriheden på nettet handler ikke om, hvorledes nettet gør det muligt for os at ytre os. Det er et juridisk spørgsmål. Et spørgsmål om, hvorvidt vores ytringer på nettet er beskyttet af loven, eller om de blot kan censureres væk.

I få tilfælde kan ytringsfriheden siges at have en smule magt, når det kommer til censur på sociale medier, ifølge Dan Shefet. Som da Knight First Amendment Institute fra Columbia universitet, i fjor sagsøgte præsident Donald Trump, for at have blokeret syv twitterbrugere, der forholdt sig kritisk overfor hans ham og hans politik, fra sin officielle twitterkonto @realDonaldTrump.

Anklagen gik på, at selv om Trump havde haft sin twitterkonto fra før han deltog i valgkampagnen, så kunne den ikke længere opfattes som en privat konto, da han ofte brugte den til at komme med officielle udmeldinger om, hans politiske holdninger til bl.a. national og internationale forhold, samt annonceringer om ansættelser og fyringer af nøgleembedsmænd. På denne baggrund vurderede dommer Naomi Reice Buchwald i maj i år, at præsidentens twitterkonto skulle opfattes som et offentligt forum, hvilket dermed gjorde blokeringen af de syv twitterbrugere til en overtrædelse af ytringsfriheden og the First Amendment.

Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke var Twitter, der blev sagsøgt, men præsident Trump, sagde Dan Shefet. Og at det var på baggrund af den måde, han brugte sin konto på, at der gjorde at der kunne være tale om et brud på ytringsfriheden.

I de fleste tilfælde, når vi kommenterer eller siger noget online, gør vi det på sociale platforme, som er privatejet. Dette betyder, at de, i en juridisk forstand, ikke bliver opfattet som et offentligt rum. Vi har derfor ikke har de samme rettigheder, som vi har i det offentlige rum, fx er vores ytringsfrihed ikke på samme måde beskyttet, lød det fra Dan Shefet.

Sociale platforme som Facebook, Twitter og YouTube, er privatejet, selv beskyttet af loven, og de har derfor oftest selv kontrollen med deres platforme. Det er i høj grad op til dem selv at bestemme, hvilke meninger og udtalelse, de til vil tillade på deres platforme, og hvilke brugere de vælger at blokere. Hvis vi som private personer bliver blokeret af Twitter, kan vi ikke bruge vores ytringsfrihed, til at kræve at vores konto blive genåbnet. De har ret til at blokere os, hvis de mener det er det rigtige at gøre, lød det fra Dan Shefet, der også stillede nedenstående spørgsmål:

Vi må spørge os selv i forlængelse heraf, om vi ønsker at vores meninger og debatter, på sociale platforme der forbinder milliarder af mennesker omkring verden, skal reguleres af de private firmer der ejer dem? Vi må spørge os selv, om vi ønsker at vores ytringsfrihed skal være begrænset, når vi udtrykker os på sociale medier?

European Data Ethics Forum 2018

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.