Analyse. Det er billigt og bekvemt at bruge Google Workspace og Google Chromebooks i danske skoler, og mange lærere og elever er glade for det, da de allerede kender systemet og værktøjerne, som fungerer så godt. Men at gøre det lovligt er meget meget svært – og etisk set er det sandsynligvis umuligt. Sagen er et hot emne i Danmark, som står overfor samme problemer, som de løb ind i sidste år i Holland.
Cirka halvdelen af de danske folkeskoler bruger Google Workspace (tidligere ‘Google Suite for Education’). Der blev givet grønt lys af Datatilsynet i 2017 til at bruge kernen i Google Workspace (Gmail, Hangouts, Chat, Meet, Docs, Sheets, Slides, Drive). Men det kræver, at man laver ordentlige risiko- og konsekvensanalyser, laver de rigtige aftaler med Google og slår forskellige tjenester fra i indstillingerne på den rigtige måde. Helsingør Kommune gjorde det ikke rigtigt, og derfor forbød den danske databeskyttelsesmyndighed kommunen at overføre data til tredjelande og at bruge Google Workspace.
Datatilsynes afgørelse blev offentliggjort midt i sommerferien og skabte kaos på de mange skoler, der bruger Google Workspace. Ingen kommune endnu har fundet den rigtige måde at gøre det på, og ingen har fået den endelige godkendelse fra Datatilsynet. Andre kommuner som Ballerup og Århus mener, at de har gjort det bedre end Helsingør, men de ligger i bunken på Datatilsynets skrivebord. Helsingør Kommune har sendt en 1700 siders risikoanalyse ind, som Datatilsynet nu er ved at kigge nærmere på, og den it-ansvarlige i kommunen Lars Rich siger, at det er sikkert nok at fortsætte med at bruge systemet, da risikoen er lav, siger han til Radar – og ignorerer dermed højt og flot, at en myndighed faktisk har krævet, at den stopper med at bruge Google.
Det store problem i denne sag er, at Google som standard ikke lever op til de europæiske regler, og hvis en offentlig myndighed vil bruge det lovligt, skal den lave en masse turnarounds. Og så kan man måske bruge kernen i Google Workspace, men hvad med alle de andre tjenester, som ikke overholder reglerne, og som ikke har fået grønt lys fra Datatilsynet: Google Search, Maps, Chrome og Youtube? For at bruge dem skal børnene logge ud af deres Google-skolekonto, og så vil de blive sporet og profileret af Google, og skal danske skoler fremme dette? Og hvad med dem under 13 år, som slet ikke skal eller må bruge nogen af disse tjenester?
Er det ikke en samfundsmæssig pligt at fortælle børnene, at der findes andre browsere, søgemaskiner, kort og oversættelsestjenester end Google?Erfaringer fra Holland
I Holland synes man at have fundet en løsning, men det kræver nye og flere løfter fra Google, som opererer med så mange forskellige privatlivspolitikker, at selv den norske databeskyttelsesmyndighed har meget svært ved at forstå dem.
I marts sidste år konkluderede en risikovurdering i Holland, at 8 ud af 10 høje risici for privatlivets fred i Googles produktivitetspakke, Workspace, stadig var til stede. De hollandske uddannelsesinstitutioner bad derefter den hollandske databeskyttelsesmyndighed om råd. I slutningen af maj 2021 meddelte det hollandske datatilsyn skoler og universiteter, at de skulle stoppe med at bruge Google Workspace for Education inden starten af det nye skoleår. Men ifølge The Register fandt de en løsning, hvor Google lovede forbedringer af privatlivets fred:
“Google vil ligesom Microsoft blive en processor for diagnostiske data. Det betyder, at Google kun må behandle disse data om den individuelle brug af tjenesterne til de formål, der er godkendt af skolerne. Der er tre af disse formål, nemlig at levere og sikre tjenesterne samt at holde dem ajour. Google må altså ikke behandle elevernes og de studerendes personoplysninger med henblik på reklame, markedsføring, profilering eller big data-analyse. Google vil også udvikle en databehandlingsversion af Chromebooks og Chrome-browseren til erhvervs- og uddannelseskunder.”
I Danmark har Google kun lovet skolerne, at de ikke må bruge børnenes data til reklamer. Hvad med alle de andre formål, hvor nogle af dem er blevet stoppet i Holland?
Spørgsmålet er også, om den hollandske løsning er god nok, og om det er en bæredygtig idé, at Holland og Danmark og andre europæiske lande opdrager deres børn til at være afhængige af overvågningsøkonomien. Når de forlader skolen, kender de kun Googles værktøjer. Er det ikke en samfundsmæssig pligt at lade dem vide, at der findes andre browsere, søgemaskiner, kort og oversættelsestjenester end Google? Nogle af dem er europæiske, og de overholder som standard vores love.
Løsningen er ikke overvågningsindustrien
I Tyskland tillader de hverken Google eller Microsoft i skolerne. I Frankrig arbejder man også med alternativer til overvågningsindustriens tilbud. Og i Sverige har de oprettet “The Sunet Drive SafeSpring-løsningen” sammen med Nextcloud, en tysk open source-baseret konkurrent til Google.
Så hvorfor tager danskerne og hollænderne ikke et møde med svenskerne for at lave et langsigtet bæredygtigt uddannelsessamarbejdssystem, der ikke er en del af den
Update 9.8: Helsingør Kommunes byråd vedtog, at eleverne ikke må bruge Chromebooks, før de får grønt lys fra Datatilsynet. Datatilsynet undersøger 20 andre kommuner, skriver DR. Og jeg var i Radioavisen her til morgen om, hvad problemet er med brug af Google i folkeskolen.
