Skip links

Professorens læring: Som forsker i sociale medier kan jeg ikke tage imod penge fra tech industrien

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet fik en aldrig brugt den bevilling, han fik fra Meta. Han sendte pengene tilbage, før han gik i gang med projektet, fordi han blev hængt ud i pressen. “Verdenskendt dansk forsker fremlagde ‘rosenrøde’ konklusioner om sociale medier – men undlod at fortælle om Facebook-bevilling på 863.000 kroner” stod der i Berlingske den 27. februar 2022. 

Det var godt fem uger efter han havde deltaget i en høring i Folketinget om misinformation, “Den demokratiske samtale på sociale medier”.

Som forsker i politisk psykologi og sociale medier fremlagde Michael Bang Petersen på høringen bl.a. en konklusion om, at det er en myte, at der er så meget fake news på sociale medier; forskning viser, at omkring 5% af de nyheder, der deles på et socialt medie som Twitter, henviser til webdomæner, der spreder misinformation. Og det er inklusive de russiske bots. 

“Der er heller ikke den grad af ekko-kamre på sociale medier, som mange tror. SoMe nedbryder faktisk de fleste, og du kan samtale med folk, du er uenig med,” sagde Michael Bang Petersen, og påpegede, at meget af hadet på sociale medier netop opstår af den grund snarere end på grund af  ekkokamre. 

Metas politiske lobbyist i Norden Martin Ruby var også med på høringen. Ruby, der har været ansat både i Google og som politisk rådgiver for danske politikere, før han endte hos Meta, var meget enig med professoren. I det hele taget lød det, som om de to, der sad ved siden af hinanden på høringen, var meget enige og i synk med hinanden. 

“Jeg tænkte ikke over at deklarere på høringen, at jeg havde fået midler fra Meta til et helt andet projekt end den viden, jeg delte på høringen. Men hvis nogen synes, at jeg skulle have deklareret det, så skulle jeg selvfølgelig have gjort det. Punktum,” forklarer Michael Bang Petersen, der i 2020 fik midler fra Facebook – en såkaldt unrestricted gift – med det formål at ‘jagte de psykologiske motivationer, der ligger bag politisk had og deling af misinformation på sociale medier’.

“Jeg havde i forvejen et stort SoMe projekt finansieret af Carlsbergfonden og jeg havde en ide, som jeg ikke havde råd til med de penge. Så jeg prøvede Velux Fonden, der sagde nej. Og da så jeg et åbent internationalt call fra Facebook, som vi søgte.”

“Umiddelbart tænkte jeg, at det var i orden at søge, fordi det var et åbent call, og der var præcisering af fuld armslængde, og derudover er der rigtig mange af mine kolleger, internationalt anerkendte peers, der har fået de penge. Jeg så ikke nogle advarselslamper.”

Kontrakten med Facebook er den mest hand-off kontrakt, Michael Bang Petersen har oplevet. En unrestricted research gift har kun ét krav, og det er at pengene bruges efter universitetets regler.

“Der, hvor at indflydelsen kan ske fra Big Tech, er jo i selekteringen af forskningsprojekter. Men her var det et projekt, jeg i forvejen havde i skuffen,” 
siger han. 

Ifølge Michael Bang Petersen er debatten omkring Big Tech og misinformation ophedet, og artiklen i Berlingske oplevede han som meget skarpt vinklet. Han har draget følgende læring af det:

“Jeg kan ikke tage imod penge fra tech-industrien som forsker i sociale medier. Så det kommer jeg ikke til igen. Jeg har noget vigtigt at sige. Men jeg har også fået et mere kynisk syn på selve kritikken af sociale medier. Der er økonomiske og politiske interesser den anden vej også. De traditionelle medier er udfordret af sociale meder. Og politikere skubber ansvaret for eksempelvis polarisering over på sociale medier. Jeg oplever, at der ikke altid er tilstrækkelig interesse i at få en dyb forståelse af de faktiske forhold og problemer ved sociale medier,” siger han. 

Når det er sagt, er Michael Bang Petersen kritisk overfor, at Big Tech har for meget at skulle have sagt. 

“Den måde, hvor jeg tror, Big Tech høster noget ved at forskningsfinansiere, er ikke igennem at styre forskningen, men det er gennem vidensdeling. Du bliver en del af deres netværk, og du bliver spurgt om ting, såsom udfordringer med at identificere konspirationsteorier på SoMe. Der har jeg deltaget i nogle møder af den karakter. Men det er, som hvis enhver anden bad om mit ekspertråd. Der ligger da klart en soft power i, at de fortæller mig, at de er opmærksomme på problematikkerne. De høster gevinsten ved de penge, de giver ud, ved at trække på min viden.”

Fra rapporten Big Tech Soft Power I Danmark