I rapporten Big Tech Soft Power i Danmark ser vi tilbage på det seneste årti, hvor Big Tech har gennemsyret Danmark på samfunds- og individniveau under paroler som disruption og ytringsfrihed. Sociale medier, online games og andre digitale produkter lever stadig godt på en kombination af bl.a. intime brugerdata og fastholdelsesmekanismer. Danmark og EU har været langsomme med at komme i gang med håndhævelsen af lovgivning.
Nu har vi måske muligheden for at gøre det bedre med AI. Begreber som Chatbots, AI og generativ AI er på kort tid blevet en del af hverdagssproget. Det såkaldte AI-kapløb er i fuld gang mellem Big Tech, der forfiner deres respektive teknologier. Sideløbende er den kommende AI-lov fra EU ved at blive færdiggjort. Men også her har Big Tech angiveligt store lobbykræfter i spil. Også i Danmark river politikere, uddannelsesinstitutioner og andre sig i håret over, hvordan AI og virksomhederne bag skal reguleres og normsættes. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der taler, og hvem reguleringen egentlig vil gavne, således at vi som samfund ikke gentager vores fejl fra det årti, der er gået med manglende regulering og håndhævelse af lovgivningen omkring sociale medier.
Det er vores håb, at denne rapport kan være med til at gøre os alle mere oplyste om, hvordan vi sammen bedst muligt sikrer den demokratiske magt og en sund balance mellem alle de aktører, som tilsammen udgør velfærdsstaten i en tid, hvor digitalisering og teknologisk udvikling i mange henseender bliver brugt som en legitimerende faktor.
Hvordan vi bedst sikrer dette er ikke noget, vi kan komme med entydige eller fyldestgørende svar på. Nedenfor kommer vi med enkelte ideer til anbefalinger, som er opstået ud fra vores research, og som vi håber vil blive suppleret af mange flere – også af aktører, der ikke er affilieret med Big Techs egeninteresser.
Universiteterne
• Etablerer en fælles standardiseret måde at opgøre ekstern finansiering på i universitetsverdenen – herunder ekstern finansiering fra danske og udenlandske fonde samt direkte finansiering fra enkelte virksomheder.
• Sørg for, alle aftaler – også bilaterale på de enkelte institutter – opgøres på samme måde, så man kan få et reelt overblik over Big Techs donationer til forskningen.
• Der bør være krav om, at alle forskningsresultater skal tagges systematisk, så man kan se, hvem der har støttet økonomisk. Det er der ikke krav om i dag – medmindre der er tale om sampublikationer.
• Gør det obligatorisk, at forskere skal opgive deres funding-kilder i databaser som Scopus. Det er et relativt nyt punkt, der hedder funding i Scopus men det er ikke et krav, at man oplyser det. Det er kun, hvis forskerne selv husker at oplyse det.
• Etabler et fælles sæt etiske retningslinjer for sponsorater på alle universiteter.
• Øg de offentlige investeringer i uddannelse og forskning for at fastholde forskerne i den akademiske verden. Specielt for AI-forskning bør flere data- og beregningsressourcer forvaltes af offentlige institutioner og mindske forskningsmiljøets afhængighed af Big Tech.
• Konferencer og tidsskrifter bør sikre frihed og variation i forskningsarbejdet i stedet for at flokkes om de emner, som Big Tech er interesseret i med henblik på finansiering.
Medier
• En metode at få penge fra Big Tech kunne være gennem ordninger såsom fonde, hvor de uddeles af en uafhængig bestyrelse og centralt fremfor at Big Tech selv udpeger medier, de vil give penge.
• Opdatering af den danske mediestøtte, så kravene til mediestøtte ikke favoriserer de store medier. De små medier – og ikke mindst publicistiske specialmedier – skal nemmere kunne få mediestøtte, så de ikke er nødt til at ty til at tage penge fra Big Tech.
• Indfør klare deklareringsregler, så man tydeligt kan se, hvem der har fået støtte til hvad – og ikke mindst hvor meget ud af det samlede budget.
Civilsamfund
• Danske tænketanke bør på deres hjemmesider oplyse, hvem de modtager støtte fra og hvor store beløber de modtager.
• Der bør oprettes et register over danske tænketanke. Navnene på flere tænketanke lyder, som om, de er officielle råd, nævn, centre eller institutter.
• Hvis en tænketank har kollektive medlemmer, bør det oplyses, hvem disse er, og hvor meget, de betaler for medlemskabet.
• At der oprettes lovpligtig oplysningspligt om den økonomiske støtte, danske tænketanke modtager, og fra hvem.
Generelt
• Politiske rådgivere bør ikke kunne flekse mellem jobs på Christiansborg og Big Tech. Indfør f.eks. karensperioder.
• Politikere bør systematisk registrere deres møder med ansatte i Big Tech-virksomheder og organisationer, der støttes af Big Tech.
• Eksperter skal altid – i såvel officielle råd, nævn, ekspertgrupper og i den publicistiske presse – deklarere deres politiske og økonomiske interesser.
• Arbejdet med regulering, håndhævelse og styrkelsen af institutioner i relation til Big Tech og deres digitale produkter og tjenester skal op i gear. Jævnfør også de 13 forslag fra regeringens ekspertgruppe vedr. tech-giganter.
• Lav pilotforsøg med privatlivsfremmende open source-værktøjer i skolerne.
