Generative AI modeller indebærer forskellige værdier afhængig af, hvor I verden de kommer fra og hvilke data, de er trænet på. En gennemgang af flere modeller via ai-arenaen.dk viser, at europæiske modeller afspejler europæiske værdier, kinesiske kinesiske og amerikanske amerikanske. Ikke overraskende, men værd at huske når man nu ønsker at vælge model. Med i købet får du en beregning af dit miljøsvinerri hver gang du prompter som kan medføre, at du prompter mindre. 

Når du bruger en kinesisk generativ AI model som DeepSeek eller Qwen, får du ikke noget ud af spørgsmål omkring det kinesiske Kommunistparti (KKP), Taiwan eller Tianamen Square. Det er nemlig emner, der er censureret væk af kommunistpartiet, som ikke vil kritiseres, lige som partiet mener, at Taiwan ikke er til diskussion, og Tianamen er tabu.

Når du bruger en kinesisk generativ AI model som DeepSeek eller Qwen, får du ikke noget ud af spørgsmål omkring det kinesiske Kommunistparti (KKP), Taiwan eller Tianamen Square. Det er nemlig emner, der er censureret væk af kommunistpartiet, som ikke vil kritiseres, lige som partiet mener, at Taiwan ikke er til diskussion, og Tianamen er tabu.

Når du bruger amerikanske modeller som Claude, ChatGPT eller Gemini er der en stærk vægtning af værdier som individuel ytringsfrihed, klimaforandringer behandles ofte politisk neutralt og vækst prioriteres før miljø, mens der er en tendens til at undgå direkte politiske holdninger af frygt for bias-kritik.

Når du bruger europæiske modeller som Mistral, Chat.dk og Apertus er der en stærk vægtning af værdier som individuelle rettigheder og privatliv, social lighed og velfærd. Der er generelt et stor fokus på klima og bæredygtighed og kritik overfor både autoritære systemer og ukontrolleret kapitalisme.

Sådan lyder svarene fra en række generative AI modeller som jeg har spurgt følgende: 

Hvilke værdier afspejler generative AI modeller fra henholdsvis USA, Kina og Europa. Hvad er forskellen når vi taler demokrati, mennesker og miljø?

Via ai-arenaen.dk, som Digitaliseringstyrelsen støtter og som er udviklet af det franske kulturministerium, kan man stille spørgsmål til to tilfældige modeller ad gangen eller selv vælge to modeller. Tjenesten kan tilbyde på svar fra 35 modeller fra såvel USA og Kina som Europa, inclusive danske chat.dk, den sweiziske grundmodel Apertus og franske Mistral. Og ikke mindst beregne hvad hvert svar har kostet miljøet (se box). 

Sammenligningen er foretaget mellem Apertus, Google’s Gemma, Claude, DeepSeek, Qwen og Mistral. Deres svar ligner generelt hinanden (her kan du dykke ned i detaljerne).

Ifølge Claude ser billedet sådan ud:

Emne	Europæisk	Amerikansk	Kinesisk
Individ vs. kollektiv	Balance	Individ	Kollektiv
Ytringsfrihed	Høj (med grænser)	Meget høj	Lav
Klimafokus	Meget højt	Moderat	Moderat
Demokratisyn	Pluralistisk	Vestlig norm	Alternativ model
Statskritik	Tilladt	Tilladt	Forbudt
Privatliv	Meget højt	Moderat	Lavt

Ifølge Apertus ser værdierne sådan ud:

Område	Danmark/EU (Nordic Model)	USA (American Model)	Kina (Chinese Model)
Mennesket	Medlem af et fællesskab (borger + statsborger)	Selvstændig aktør (individet)	Celle i et nationalt organ (kollektivet)
Primært mål	Social retfærdighed & bæredygtighed	Personlig frihed & national styrke	National stabilitet & økonomisk vækst
Statens rolle	Aktiv og regulérnde (vækst til velfærd)	Begrænset og afskærnende (beskytter friheden)	Styrende og dirigerende (vækst til styrke)
Demokrati	Flertalsdemokrati med grundlovsbeskyttelse	Republik med kontrol- og udjævningsmekanismer	Autoritær enpartistat (resultatorienteret)
Miljø	Etisk imperativ & grøn transition	Innovativ løsning & vækstmulighed	National strategi & energisikkerhed

Hav det i baghovedet når du vælger model

Disse forskelle afspejles altså i de svar, der kommer ud af de enkelte generative AI-modeller, og det er vigtigt at have i baghovdet, når man arbejder med dem hvad enten man er studerende, politiker, embedsperson eller privat ansat. Ligesom det utvivlsomt vil have en indflydelse på et lands værdigrundlag, hvis flertallet fx kun bruger modeller fra et område. 

Det er svært at vurdere, hvordan modellernes bias kommer til udtryk, når man bare bruger dem til dagligt, især til formål der ikke er særligt relateret til værdier. Fx når man bruger dem som værktøjer på job, arbejde og i privaten. På den ene side: Hvis man laver ligegyldigt AI slop til at dele på SoMe betyder det nok ikke så meget, fordi de værdimæssige forskelle ikke rigtigt når at trænge frem. Og ligeledes: Hvis man bruger en LLM til tekstredigering, er det måske heller ikke et kolossalt problem.

… men hvor går grænsen? Hvornår begynder værdierne at skinne igennem, og hvornår bliver det et problem? Derfor er det især vigtigt at vurdere hvilke værktøjer man skal bruge, hvis man fx bruger den terapeutisk (hvilket jeg dog til enhver tid vil advare kraftigt imod uanset model – det er en maskine), har lange mere ‘sociale’ samtaler eller i det hele taget lader modellen tage over i højere grad. 

Endelig bør det været et opmærksomhedspunkt for den offentlige sektor, der propper AI ind i alt og lader AI hjælpe med at tage beslutninger.

Kontrolleret, kraftig eller ansvarlig?

Alle seks modeller understreger, at ingen er neutrale, og at de alle afspejler deres træningsdata og de valg udviklerne bag har truffet.

Claude tilføjer, at at de amerikanske modeller dominerer og sætter de facto global standard og at de europæiske modeller er få og svage sammenlignet med de amerikanske og kinesiske. 

Qwen konkluderer: USA ser AI som en motor for innovation og individuel frihed (med risiko for polarisering). Kina ser AI som et værktøj til social styring og national genoprejsning (med risiko for overvågning). Europa ser AI som en teknologi, der skal tæmmes og reguleres for at beskytte mennesket og planeten (med risiko for at sakke bagud teknologisk).

Apertus påpeger, at ingen af modellerne fungerer 100 % som idealtypen og at der er hykleri, modstrid og udfordringer i alle systemer.

DeepSeek understreger,  at værdierne ikke bevidst er programmeret af en ond eller god skaber, men at de opstår organisk fra de data, som modellerne er trænet på. 

Google’s Gemmas skriver til sidst: USA vil have AI til at være kraftfuld, Kina vil have AI til at være kontrolleret, og Europa vil have AI til at være ansvarlig.

Fremtiden

Endelig forudser Mistral følgende:

Mens USA og Kina konkurrerer om AI-dominans, forsøger Europa at balancere innovation og etik. Globale spændinger vil sandsynligvis føre til adskilte AI-økosystemer (f.eks. kinesiske modeller i autoritære lande, amerikanske i vesten, europæiske i EU). Miljøkrisen kan dog tvinge alle tre til at samarbejde om grøn AI – men politiske forskelle gør det svært.

Collage with photos from unsplash.com

BOKS

Gør dig selv den tjeneste af ‘afsløre modellerne’ på ai-arenaen.dk når du har søgt, så kan du se hvor meget dine prompts har kostet på miljøet sammenlignet med flyture, brødproduktion og træer til at absorbere den C02 du har brugt. Ja, så får man lyst til at stoppe helt med at prompte og bede alle andre om det samme. Min sammenligning mellem Qwen og Mistral kostede 12 tons CO2 hos Mistral og 16 hos Qwen og to gange tur-retur flyvninger til Paris. Husk AI sviner mere end hele flyindustrien. NB alle miljøberegninger er meget usikre, da big AI tech ikke er transparent omkring deres forbrug.