Det, vi i dag kalder chatbots, er værktøjer, som er baseret på store sprogmodeller og såkaldt generativ kunstig intelligens. De kan ‘generere’ tekster og illustrationer på dit ‘prompt’ – altså dine skriftlige eller mundtlige spørgsmål eller ordrer. Disse modeller bør bruges med omtanke af en lang række årsager.
Først og fremmest skal man være opmærksom på, at de er gættemaskiner. De gætter på det næste ord i en sætning – hvert eneste ord, også biord, udfra hvad der er mest sandsynligt. De har jo læst hele internettet, inkl. det ophavsretsbeskyttede uden at spørge om lov. Hvis du skriver ‘Er min chef….’ i fx Google og den foreslår ‘psykopat’ så er det fordi flertallet har spurgt om det. Den gør det som flertallet gør, fordi det er det mest sandsynlige. Derfor er det i sig selv imponerende, at der kommer meget rigtigt ud af maskinerne, men der hvor vi skal være opmærksomme er, at der også kommer rigtig mange fejl – kaldet hallucinationer – ud af chatbots.
1. Du bør faktatjekke alt. Du må ikke stole blindt på det, der kommer ud af dem – især ikke i forhold til dit helbred. Ofte er det nemmere at bruge en søgemaskine med links til alt på nettet (mange websites blokerer for chatbots i dag), fordi du får fat i originalkilden. Men hvis du insisterer på at bruge en chatbot, så er det nemmere at faktatjekke indenfor områder, du i forvejen har forstand på. En læge kan f.eks. nemmere faktatjekke det, den råder dig til end du selv kan.
2. En anden årsag til at søge før du prompter er vores klima. Men ikke med Google, da det er AI. Brug fx ecosia.org. (mere her). En søgning bruger meget mindre energi end et prompt. Generativ AI er utrolig tørstig på vand og el og dermed en kæmpe belastning for vores klima. Forskere påpeger, at AI forurener mere end fly-sektoren.
3. Pas på dit privatliv. Hvis du bruger især amerikanske chatbots er der stor risiko for, at dine private data bliver misbrugt til at profilere dig, så de kan tjene fleste mulige penge på dig, når de introducerer annoncering. Hvis du værner om dit privatliv, bør du bruge en europæisk søgemaskine, som ikke bruger dine private data. Ikke mindst når du søger om følsomme ting såsom dit helbred, politiske, seksuelle og religiøse emner.
4 Brug europæisk. I Europa er vi bagud på den teknologiske udvikling, fordi vi har en lovgivning, der beskytter det enkelte mennesker og vores menneskerettigheder, og så er vi bagud, fordi alt for mange i Europa blindt bruger amerikanske tjenester, som er ekperter i at overdrive deres kunnen Det har vi gjort med søgemaskiner og sociale medier, så de europæiske forsøg på at konkurrere i dag er døde. Derfor er vi nødt til at tage et medansvar og få opbygget en europæisk tech sektor, og det gør vi ved at bruge de europæiske tjenester, som kun bliver bedre ved vores brug. Og der findes faktisk supergode chatbots i Europa, her tre eksempler:
- chat.mistral.ai er den største og kan alt det, som de amerikanske kan.
- lumo.proton.me er en anden, som kan anbefales hvis du værner om dine private data. Den sikrer, at dine data aldrig bliver misbrugt.
- En trejde er Apertus på publicai.co som er ægte ‘open source’ altså transparent om, hvad den gør
Lidt mere vgtig viden:
Manipulerende design. De fleste chatbotter er designet til at tale dig efter munden. Især de kommercielle amerikanske. Man siger også de er psykofantiske. De er spytslikkende. De roser og anerkender hele tiden brugeren. Alle mennesker har brug for at blive anerkendt, men her er det altså en maskine, der er designet til at anerkende og rose dig. Formålet med det er at du skal bruge så lang tid som muligt derinde, da det er lig med profit (fuldkommen som med sociale mediers algoritmer). Det er faktisk sådan at virksomhederne bag de store modeller som ChatGPT (OpenAI), Gemini (Google) og Llama (Meta) bevidst designer dem til at tale dig efter munden, og de kan skrue op og ned for det, som det passer dem. Det gjorde OpenAI, da en af deres modeller blev for slesk. Det betyder, at de har utrolig stor magt i forhold til hvordan deres model skal agere overfor brugerne.
Det er også vigtigt at forstå, at alle modeller afspejler særlige værdier – det har mange videnskabelige artikler bevist. De amerikanske modeller afspejler amerikanske værdier fuldkommen som social medier har gjort det i årevis. Det er nemmere at forstå, når man hører eksemplet Aula. Da den blev designet af Kombit i forrige årti (hvor jeg holdt workshops for Kombit i dataetik) besluttede KL at der ikke skulle være LIKES i. Det var ikke en dansk værdi eller tradition i undervisningssektoren. Tænk over, hvad likes i sociale medier har gjort ved os alle sammen.
Sidst men ikke mindst bør alle under 15 år ikke bruge generativ AI. Vi mennesker har en tendens til at være dovne, og vi skal ikke putte vores hjerner i en syltekrukke. Børn skal i hvert fald lære selv at regne, skrive, læse, tænke og analysere. Men i dag har de adgang til det via Google.
Med maskiner, der kan efterligne os middelmådigt og klare mange af vores opgaver middelmådigt, bliver det vigtigt for mennsker at skille sig ud. Vi skal udøve selvdisciplin og hjernegymnastik og lære nyt hele tiden. For der er ingen tvivl om, at det hotte er det menneskeskabte fremfor det kunstigt maskinegenerede.
