Vi har identificeret seks strømninger, som er vores fortolkning af, hvordan Big Tech har manifesteret soft power i Danmark både det seneste årti – hvad de har opnået – og hvor deres satsning ligger nu. Denne udlægning af strømninger er hverken systematisk eller normativt dækkende, men håbet er, at den kan være med til at kaste lys på, hvad vi som samfund skal være opmærksomme på.
Den første strømning er delvist betinget af, at vi i Danmark har en høj grad af tillid til hinanden og til de offentlige institutioner. Derfor kan det give god mening at få det offentlige Danmark til at købe ind på én som virksomhed, hvilket er den første strømning. Det kan fungere som en blåstempling og dermed give indtryk af at ‘så er det nok clearet og lovligt, og så kan det fint bruges ude i lokalsamfundet’. Eksempelvis hvis et lokalt erhvervscenter promoverer Google Analytics som de har gjort i Næstved, så kan det være fordi Erhvervsstyrelsen har blåstemplet værktøjet. Hvis skolerne bruger Google, så er det nok en ikke bare lovlig men også god og nødvendig løsning. Og hvis en minister klipper det røde bånd til en meget stor kvante-investering fra Microsoft, så er de billeder noget af den bedste PR, en virksomhed kan få. Når Microsoft sidder ved bordenden i det offentlige Digitaliseringsråd, så kan vi fuldt ud stole på denne virksomhed.
“Det, der ofte sker når Big Tech samarbejder med det offentlige er, at førstnævnte positionerer sig som ekstra-statslige og uundgåelige aktører i forhold til at opretholde den offentlige sektor – snarere end en privat aktør, der skal tjene penge,” påpeger den danske forsker Lucas Cone.
Det handler også jf. Cone om, at Big Tech har flyttet sit narrativ fra disruption og ‘break things’ til ‘infrastruktur’. Dette er den anden strømning. Microsoft og Amazon huser f.eks. en del kvante-virksomheder i deres cloud. Og Google er lykkes med at italesætte sig selv som værende lig med digitaliseringen, hvilket blev understreget, da Datatilsynet i 2022 erklærede Google Analytics ulovlig som udgangspunkt, og det lød sådan fra IT-Branchen: Datatilsynet risikerer at slukke for Internettet. Politikere offentliggør deres nyheder på Facebook, politiet kommunikerer via Twitter, og børn og forældre og lærere kommunikerer på Aula, som lagrer sine data hos Amazon Web Services. Google og Microsoft kan siges at dele den danske folkeskole.
Det er ikke blevet sådan ud af det blå. For et årti siden var det repræsentanter fra den offentlige sektor, herunder KL, og private erhvervsfolk, som drog til Silicon Valley eller deltog i kurser i SingularityU, den danske afdeling af Silicon Valleys Singularity University (i øvrigt eneste udenlandske filial). De prædikede ‘eksponentiel vækst’ og ‘disruption’, og regeringen nedsatte et Disruptionråd i 2017 uden debat om, at disruption betyder omkalfatring af (vende op og ned på) samfundet. Det fænomen, som blev dækket fint af Facebooks tidlige slogan ‘Move Fast and Break Things’.
I mange år har Big Tech haft succes med at afholde frokoster og mini-events, hvor eksperter og presse indkaldes, måske for at møde en af deres ’hot shots’, og Big Tech-repræsentanter forsøger at skrive indlæg for eller imod ny lovgivning sammen med anerkendte eksperter for enten at vise sig på borgernes side eller få et blåstempel. De finder fælles sager med f.eks. ngo’er eller tænketanke. Og befolkningen bliver naturligvis begejstrede, når mange små organisationer, skoler og virksomheder får penge af den store amerikanske tech-virksomhed, som det er tilfældet i Odense. Det kan handle om økonomisk support, i relationsopbygning, uformel networking og måske endda en form for hyggekultur – og det er den tredje strømning. Denne relationsopbygning forsøges også opbygget ved at give forskere såkaldte unrestricted gifts, ikke for at påvirke forskningen, men for vidensdeling og for at blive ‘set’ sammen med dem. I løbet af de senere år er den kritiske forståelse af Big Tech blomstret, hvilket blandt andet kan ses i regeringens Hvidbog vedrørende Techgiganter.
Derfor kan det også være gavnligt for Big Tech at gå ud i offentligheden eller tale med politkere under andre navne eller i forklædning af andre organisationer – som f.eks. kan være såkaldte skyggeorganisationer. Det er den fjerde strømning, og et af de store problemer i EU ifølge parlamentariker Christel Schaldemose. Hvis det er en fra Google, der ringer for at få et møde om en sag, vil man måske være ekstra opmærksom på de økonomiske interesser, men hvis det er en organisation, der har et navn, som lyder almennyttigt, så er paraderne ikke oppe. Big Tech opererer også med skyggeorganisationer i Danmark. Vi beskriver én, nemlig ‘European Independent Media Publishers’, EIMP, som den danske brancheorganisation Nye Medier er medlem af. Direktøren i EIMP er en Google-betalt konsulent. En anden skyggelignende organisation er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens ‘Copenhagen Democracy Summit’, som er tæt sammenvævet med Big Tech. En række digitale rettighedsorganisationer modtager også penge fra Big Tech uden at være skyggeorganisationer, som f.eks. den amerikanske digitale rettigheds-organisation Access Now, som Udenrigsministeriet og andre lande også støtter. Ifølge et interview med Corporate Europe kan Big Tech have interesser i at blive en del af disse grupper for derigennem at være med til at påvirke narrativerne indefra.
En anden årsag til, at der er behov for årvågenhed er, at Big Tech har haft held med at betegne sig selv om etisk ansvarlige. Dét, vi ser som en form for ethics washing, og som udgør den femte strømning. Microsoft er blevet brugt som et dataetisk mønstereksempel, bl.a. af Dataetisk Råd og Rådet for Digital Sikkerhed. Men med lanceringen af OpenAIs chatbot ChatGPT, som kun kunne lade sig gøre med hjælp fra Microsoft, som har kapaciteten til sådan en satsning, satte tech-giganten gang i et verdensomspændende AI-kapløb, hvorved det ansvarlige ved Microsoft i manges øjne er fordampet. Men Microsofts software sidder rigtig mange steder i den danske offentlige forvaltnings computere, og på cirka halvdelen folkeskolebørnenes computere. Den danske CEO, Nanna Bule fra Microsoft blev udpeget som formand for regerings Digitaliseringsråd (hun har siden skiftet job til Goldmann Sachs).
Det samme gælder Big Techs charmeoffensiv over for det unge segment i samfundet, som er den sidste strømning, vi har identificeret. Nutidens børn og unge er morgendagens forbrugere. Selvom det ikke i sig selv er nyt, så sidder Microsoft og Google i dag på folkeskolernes infrastruktur, og udrulningen har været massiv i løbet af det sidste årti. Også danske PhD-studerende tager fra studiet i en periode for til en høj løn at arbejde for Big Tech-virksomheder enten her eller i USA. Og unge er blevet sendt til Silicon Valley som en del af Facebooks ‘Future Squad’ via Ungdomsbureauet. De helt unge er morgendagens forbrugere og beslutningstagere, og det giver mening set fra en virksomhedsvinkel at få de unge borgere og forbrugere ombord i ens univers.
Se hele vores rapport Big Tech’s Soft Power i Danmark 20.6.23
