Skip links

Sådan bør Danmark arbejde med kunstig intelligens

Rapport. Sirikommissionen udgiver rapport om kunstig intelligens og etik og har en række helt konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan bruge og udvikle kunstigt intelligente løsninger med mennesket – ikke teknologien – i centrum.

En robot (også hvis man bare hører det som en stemme) skal altid oplyse mennesket, at det taler med en robot. Og mennesket har altid det sidste ord. Anbefalinger fra Siri-kommissionen med ny rapport om AI og etik

Kunstig intelligens, AI, er et ombejlet digitaliseringsemne. Fremtidsscenariet, hvor alt og alle er forbundne via intelligente maskiner og netværk, der nonstop udveksler data, som afgør vores muligheder, definerer og guider os, er ikke længere en scifi fortælling, men tæt på en realitet. Alt fra biler over lygtepæle til kaffemaskiner bliver ‘intelligente’, og vores kroppe bliver i stigende grad koblet til de intelligente netværk. AI er under hastig udvikling i alle former for innovation og tiltrækker nogle af de største private og offentlige investeringer. Samtidig er det blevet et globalt konkurrencefelt lande og regioner imellem.

SIRI-kommissionen blev skabt i sommeren 2016 af Ida Auken, MF for Radikale Venstre og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA. Formålet er at skabe debat om kunstig intelligens og den betydning det har for det danske samfund, både i forhold til vækst, arbejdsmarked, kompetencekrav og etiske udfordringer. Kommissionen har gennem de sidste 2 år gået i dybden med kunstig intelligens i de tre brancher transport, sundhed og finansområdet. Den har dog fundet det relevant at gå yderligere i dybden med de etiske dilemmaer og udfordringer, der er dukket op under arbejdet. Det er formålet med denne rapport.

AI bygger på ideen om at forudse mønstre og risici, effektivisere processer og vejlede os. Mulighederne er enorme på sundheds-, transport og det finansielle område. Men i kølvandet på en højhastig udvikling, hvor lovgivning og normer halser efter, opstår etiske dilemmaer. Vi udfordres som mennesker, vores rettigheder, normer og regelsæt får ny betydning, og nye samfundsproblemstillinger tager form.

Rapporten peger på de etiske implikationer og dilemmaer for hvert fokusområde, men også tværgående principper og ikke mindst anbefalinger til handling.

Vi bør sikre,

  1. at vi som borgere er bedst muligt rustede til at leve i verden med konstant påvirkning af AI,
  2. ikke udvikle AI med det formål at erstatte mennesket, som Altinget beretter om her, men sikre, at AI altid komplementerer mennesket og ‘kun’ er en cobot, altså en robot, der samarbejder med mennesket,
  3. sikre, at mennesket altid har det sidste ord og at et menneske altid ved, om han/hun taler med en
    maskine eller med et menneske,
  4. altid tænke privatlivsrisici og dataetiske implikationer for individet ind i design og udvikling fra begyndelsen,
  5. sikre danskerne retten til anonymitet – som man har ret til en hemmelig adresse og individuel datakontrol, som Version2 uddyber her
  6. udvikle en standard for, hvordan man forklarer en algoritme,
  7. som virksomheder, organisationer og myndigheder, udvikle egne dataetiske principper, der går
    længere end datalovgivningens krav,
  8. stille krav til, at der målrettet arbejdes for at mindske problematiske bias i data
  9. tænke lighed ind i udviklingen og designet af AI tjenester og systemer, således også ressourcesvage får gavn af udviklingen.

Hent rapporten her: AI Etik-rapport 2018 04

Rapporten er skrevet af Gry Hasselbalch og Pernille Tranberg fra tænkehandletanken DataEthics.eu