Fake news og indhold kan få os til at gøre ting, vi ikke ønsker eller havde planlagt. Data kan altså manipulere med os. Nye gratis workshops til københavnske folkeskoler i dataforståelse, digital manipulation og digitalt selvforsvar. Først til mølle princippet gælder.
Under Corona pandemien er en voksende gruppe af mennesker blevet kaldt konspirationsteoretikere. Mange af dem mener, at Mette Frederiksen for diktator, og at regeringen lyver for at bevare magten. De stiller spørgsmål ved om der findes en pandemi, går ikke med maske og vender fællesskabet ryggen.
Det er sandsynligvis ikke gennem danske traditionelle medier, at deres holdninger opstår og fastholdes, da traditionelle medier skal efterleve en række juridiske og etiske krav om at komme så tæt på sandheden som muligt og altså tjekke modparten og flere kilder. De konspiratioriske holdninger er mere sandsynligt formet og fastholdt gennem sociale medier, især Facebook, som bliver brugt af over halvden af danskerne til at få nyheder igennem. Her får man nemlig mere og mere af det samme, mere og mere af det, man tidligere har vist interesse for. Sådan er algoritmerne designet, og Facebook regner med, at du gerne vil have mere af det samme. Men netop disse algoritmer kan også give dig et forvrænget billede af virkeligheden, fordi du igen og igen og igen bliver bekræftet i, at du har ret i, at ‘masker ikke virker eller folk dør af vacciner’. Og på Facebook er det svært at skelne mellem falske nyheder og nyheder fra seriøse medier ligesom meget der deles ligner akademisk litteratur uden at det nogensinde er peer-reviewet som akademiske titler.
Manipulationen sker i stor stil overalt i Euorpa og USA. Masser af voksne mennesker bliver manipuleret til at gå i bestemte retninger af algoritmer og mennesker der udnytter disse algoritmer. Fx skal man blot klikke tre gange på Youtube efter man har søgt på Socialdemokratiet, før anbefalings-algoritmerne leder dig hen på indhold der er lavet for at radikalisere dig. Netop Caleb Cain endte der, beskrevet af The New York Times.
Men hvad med vores børn. Kan vi lære dem at blive mere kritiske forbrugere af data og sociale medier som Youtube, Facebook, Instagram, SnapChat og stignede grad spil, der også formidler indhold.
Ja, vi kan i hvert fald komme et stykke ad vejen. Kildekritik – af såvel indhold som databrug – er alfa og omega i disse tider, hvor vi sidder foran skærme meget af tiden og kun er i begyndelsen af en ny data tidsalder.
Derfor underviser jeg sammen med Luise Søe i nogle gratis åben skole workshops for udskoleelever i folkeskolen i dataforståelse, digital manipulation og digitalt selvforsvar.
Kurserne kan både være digitale og analoge og giver indsigt i datas rolle i samfundet og vores hverdag. Hvad vil det sige ikke at have kontrol over egne data (dvs. sit digitale omdømme), og hvad det betyder at have det. Eleverne får forståelse for, hvor- dan falske nyheder, propaganda og misbrug af persondata kan manipulere os – børn som voksne. Hvad vil det sige at være et offentligt menneske, hvad er smart ikke at dele, og hvad skal man gøre for at finde ud af, hvem kan man stole på. Og hvad med rettigheder til data og privatliv, om demokrat, kultursammenstød og -fællesskaber? Vinklen med egne data rammer de unge rigtig godt – ikke mindst i udsatte miljøer.
Vi kommer med masser af cases. Der er også historien om Rosa, som bliver anholdt, da hun en onsdag morgen ankommer til sit gymnaium i Slagelse som er omringet af politifolk bevæbnet med automatvåben og skudsikre veste. Årsagen er en sætning, som Rosa har skrevet på sin Instagram sent om aftenen: “Jeg bliver den næste school shooter guys, LMAO, watch out.” LMAO er noget børn forstår, men ikke voksne, hvorfor det blev misforstået om man vitterligt troede, at hun ville gøre noget radikalt. Man kan høre den selv i en dokumentar på P1.
Vores børn er super gode til at bruge nye gadget. Der, hvor vi kan lære dem noget, er hvad det vil sige at være et offentlig menneske, der deltager i et demokrati og hvordan bør vi alle tænke og agere som en dygtige etisk handlende medborgere, som både er kildekritisk og tager ansvar for det, vi offentliggør.
