Indenfor få år har danske forbrugere oplevet en kolossal digital udvikling, som ikke bare har forandret vores samfund, men også den måde vi hver især agerer på, når vi søger information, kommunikerer, køber varer og bruger nye typer digitale produkter og tjenester. Digitaliseringen skaber masser af muligheder og gevinster for samfundet og den enkelte forbruger. Men i kølvandet på den hastigt udviklede teknologi ses også nye udfordringer, fordi lovgivning, it-løsninger og brugernes kompetencer ikke er fulgt med.
Forbrugerrådet Tænks rapport “Digital Tryghed” afdækker udfordringerne i forbrugernes digitale liv og opstiller forslag til indsatsområder. Rapporten bygger på kvalitative ekspertinterviews, en befolkningsundersøgelse om tryghed/utryghed samt en kortlægning af eksisterende aktører og aktiviteter på det digitale område.
Læs hele rapporten her
Rapporten er skrevet af Gry Hasselbalch og er støttet af Trygfonden.
Projektleder på projektet Anette Høyrup, Seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk
RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER
Digitale udfordringer
- Lovgivningen er ikke fulgt med den teknologiske udvikling og er derfor ikke længere tidssvarende. Forbrugeren skal agere under nye strukturelle rammer, hvor valgfriheden i forhold til brug af tjenester eller til afgivelse af oplysninger er begrænset
- Teknologien og internettets bagvedliggende rationaler, forretningsmodeller og interesser er uigennemsigtig for forbrugeren. Det samme er den automatiske indsamling af oplysninger om danskernes adfærd online. Uigennemsigtigheden hindrer forbrugerne i at agere kritisk og benytte redskaber til at beskytte sig selv
- IT-sikkerheden i offentlige og private digitale løsninger og tjenester halter efter den teknologiske udvikling. Årsagen er manglende ressourcer, økonomi og tid, men også manglende ledelsesmæssig prioritering og sikkerhedsmæssig uddannelse af medarbejdere
- Forbrugerne mangler konkret teknisk viden og kompetencer, og har en ukritisk tilgang til internettet, hvilket kan udsætte dem for risici. Samtidig er forbrugerne bekvemmelige og mange har vænnet sig til at afgive personlige oplysninger, som betingelse for at kunne bruge tjenesterne
- Der er opstået en digital kløft for en mindre befolkningsgruppe, der enten på grund af manglende kompetencer eller tillid til offentlige og private tjenester, er ekskluderet fra basissamfundsfunktioner såsom interaktion med det offentlige og deltagelse i samfundsdebatten.
Indsatsområder
- Der er behov for tidssvarende lovgivning, der matcher den digitale udvikling, trygge strukturelle rammer for forbrugerne samt et større politisk fokus på de digitale udfordringer
- Forbrugernes it-kompetencer og handlekraft skal understøttes og udvikles. Forbrugerne har behov for konkret teknisk viden, herunder om forretningsmodellerne bag tjenesterne. Forbrugerne skal lære at beskytte sig selv, tage ansvar og kontrol over deres oplysninger online
- Der er behov for adfærdsændrende kommunikation og formidling for eksempel gennem kampagnelignende indsatser. Staten har et ansvar for uddannelse af børn på det digitale område, men også lærere skal klædes på. Der bør afholdes kurser for eksempel på biblioteker, og arbejdspladserne skal uddanne deres medarbejdere i digitale kompetencer
- Virksomheder, både private og offentlige myndigheder, har ansvaret for at tilbyde bæredygtige, sikre og brugervenlige tjenester og systemer. Virksomheder skal understøttes i brugen af ny teknologi og brugen af privatlivsfremmende teknologier skal gøres til et konkurrenceparameter
Befolkningsundersøgelsen
- Danskerne føler sig grundlæggende trygge, når de færdes på internettet, men når de skal vurdere tryghed/utryghed i forhold til konkrete digitale hverdagssituationer er utrygheden høj
- De danskere der føler sig mindst trygge på nettet, har også mindre kontrol over egne oplysninger på nettet
- Jo mere viden danskerne har, jo mere beskytter de sig på internettet. De danskere som bruger internettet mest og angiver, at de har nok viden om internetsikkerhed, er også dem der angiver, at de er mest trygge.