Skip links

Forbrugerne kræver fair trade med deres data

Rapport. Mange forbrugere føler ikke, at der er en retfærdig fordeling af gevinsten ved brug af deres pesondata og slet ikke at de har tilstrækkelig kontrol med deres egne data. Hvis virksomheder vil have deres kunder til fortsat at dele deres data med dem, skal de arbejde på den digitale tillid, siger en ny rapport Fair Trade? fra Amazeone.com.

70% af britiske forbrugere (danskerne ligner generelt briterne) er bekymrede for den måde, persondata indsamles og bruges på. Kun 18% føler, at de har en smule kontrol over deres data. Dem, der føler en smule kontrol, er også mere villige til at dele deres data med virksomheder. Overraskende er folk over 65 mere villige til at dele deres data end yngre generationer. De er til gengæld mere okay med at modtage personaliseret indhold end de ældre. Muligheden for at kontrollere egne data skaber tillid; 46% siger at hvis de kan slette deres data igen, er de mere villige til at dele dem i første omgang.

Tillid er svært at opnå, og det kan opnås på mange forskellige måder, men hvis det handler om persondata anbefalerne researcherne bag rapporten to vigtige ting:

  • KONTROL:  Det er meget vigtigt for forbrugerne at de kan få adgang til, se, ændre og slette deres data.
  • VÆRDIDELING: Forbrugere forventer at få noget for at dele deres data med en virksomhed – det være sig bekvemmelighed ved køb eller en rabat, men det skal være noget af værdi for dem. Det skal være fair trade.
Ifølge rapporten har den stigende mistillid medført øget brug af adblockers. Brugen er steget 90% mellem 2015 og 2016, således der i dag er 419 millioner adblockers installeret alene på mobile enheder.