EU taler meget om, at vi skal have unicorns. Men det er mere værdifuldt at have et større antal mindre og mere specialiserede virksomheder, hvis systemer kan samarbejde, fremfor at dyrke en virksomhedskultur, hvor man ved hjælp af opkøb vokser sig til unicorns, der opsuger brugerne i et lukket miljø. Nej, vi skal hellere satse på, at EU bliver et API-, interoperabilitet–, andelsdatabase- og IT-juridisk fællesmarked.
Af Torsten Arendrup
Europabevægelsen og Dansk Industri inviterede i starten af november til mini-EU-topmøde: Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager åbnede debatten for to af EU’s mest afgørende kampe – grøn omstilling og digitalisering.
Jeg deltog, og var efterfølgende med til debat 2: Skal EU regulere tech-giganterne yderligere? Både i Vestagers indlæg og i debatten blev nævnt, at EU skulle have flere unicorns, og at vi i den grad sakkede bagud på grund af Unicorn-dominansen fra USA og Kina.
Jeg vil godt foreslå at det mentale fokus ændres: Vi skal ikke have som mål, at EU skal fostre flere unicorns. En unicorn er begrebet for et privat selskab vurderet til over $ 1 milliard. At bruge værdi og vækst som mål er ikke værdifuldt nok for EU. Det er langt mere værdifuldt at have et større antal mindre, mere specialiserede virksomheder. Det øger konkurrenceevnen og andre værdier kan komme i spil.
Vi skal i stedet arbejde på at EU bliver et API-, interoperabilitet–, andelsdatabase- og IT-juridisk fællesmarked.
Hvis vi gør det, så kan der også komme unicorns, men vel at mærke unicorns, som er baseret på EU-værdier og som derfor står på skuldrende af EUs langsigtede tanker med deraf følgende muligheder.
Opkøb har skabt tech giganterne
Vi er i EU underleverandør til de amerikanske software-giganter. Det der er specielt ved Google, Facebook, AWS (Amazon Web Services) er jo at de i det store hele består af produkter, viden og marked der er opstået via opkøb, herunder mange firmaer fra Danmark og resten af EU. Det er ikke organisk vækst der har skabt dem. Her vise som eksempel hvordan Google har opbygget sine ydelser via opkøb:
Googles produkter og services er bl.a. resultatet af overtagelsen af over 200 selvstændige IT-firmaer og tusinder af medarbejdere.
Det fremgår tydeligt af nyligt offentliggjorte amerikanske rapport ”Investigation of competition in digital markets”, at giganterne har opslugt hundredvis af selskaber, herunder flere unicorns. Det er dårligt på så mange måder: De enkelte firmaers kultur og værdier assimileres hvorved kreativitet mm hæmmes, konkurrencen på de enkelte specialområder forsvinder, konkurrenter in spe dræbes og giganterne bliver too big to fail. Det er et problematisk område at lovgive på og regulere, men Vestager nævner, at landenes konkurrencemyndigheder skal holde øje med overtagelser, og se på det i europæisk perspektiv. Det er i hvert fald en start.
Hvis vi i EU har det mindset, at vi skal have flere unicorns, så bliver og fortsætter EU med at være en inkubator for potentielle opkøb af tech-giganterne. Selv hvis det ”kun” er acquihire, at man køber selskabet for at få folkene, er det skadeligt for EU.
Amazon Web Services er et eksempel på, at IT-giganterne annekterer open-source, hvilket i sig selv er positivt, men i praksis gør deres markedsføringsmaskine, at de valgte open–source teknologier bliver branded som AWS. Det medfører, at selve open–source systemets bæredygtighed er i fare, mange af udviklerne af open–source software lever af konsulentarbejde i forbindelse med produkterne, og de bliver udkonkurreret af AWS.
EU – som én tech gigant
Hvis EU i stedet betragtes som én tech gigant – hvor systemerne kan arbejde sammen på tværs – vil vi hurtigt kunne vokse, bevare knowhow, forbedre de tekniske konkurrencevilkår – og arbejde med fælles værdigrundlag. Som Vestager siger det: ”landene er leverandører, underleverandører og kunder til hinanden på kryds og tværs”.
Rent teknisk vil en EU-”Google” bestå af en løsning hvor et firma vælger en total-løsning ud fra en palette af komponenter, løsninger:
Ved at mixe & matche bliver løsningen mere kunde og opgaverettet. Følger en komponent-leverandør ikke med tiden, så kan den skiftes ud mens man bevarer de komponenter der er tilfredsstillende. Med de nuværende tech-giganter er det svært at lave en tilsvarende type af løsning, selvom det kan gøres, er det ikke med deres gode vilje: De ønsker at opsuge brugerne i deres lukkede miljø (Microsoft er godt eksempel på dette).
Der er rigtig mange fordele ved at kunne positionere EU som en IT-gigant: Den globale succes med GDPR kan følges op med generiske løsninger på styring af borger-tilsagn om datadeling, API-er, andelsdatabaser, en digital kultur og digital dannelse etc.
EU offentliggjorde i februar 2020 ” En europæisk strategi for data”. I den står direkte: ”Kommissionens vision er baseretret på europæiske værdier og grundlæggende rettigheder og overbevisningen om, at mennesket er og bør være i centrum.” Det enkelte individ kan drage fordel af tekniske værktøjer og standarder, der gør det let og enkelt for vedkommende at udøve sine rettigheder, navnlig retten til dataportabilitet. Derved skabes også mulighed for nye datastrømme, forbrugerne beskyttes og konkurrencen fremmes. Sikre og generelt anvendelige digitale identiteter er også afgørende for at gøre det muligt for den enkelte at få adgang til og kontrol over sine data – og her har Danmark med NemID og CPR allerede en unik erfaring.
De europæiske leverandører kan stadig blive unicorns, men kan opnå de store mål via samarbejde. Det betyder også at virksomhederne ikke er tvunget til at sælge eller at forsøge at udvikle komponenter der er uden for deres kerneområde.
Om andelsdatabaser: Konceptet med at dele data på tværs af firmaer og personer kendes fra dansk landbrug. Det giver store fordele at der arbejdes med fælles databaser: transparens, genbrug af data, peer-review m.m. I Danmark er vi langt med at dele offentlige data, f.eks. GIS-data. At det er fælles databaser, medfører også, at juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter får professionelt fokus. Når Vestager nævner, at der i EU er fokus på at udvikle standarder for dataoverførsel – og at sikre de bliver fulgt, er min optik effektivt og positivt for dette koncept.
Om EU og cloud: Det er en fantastisk ide at få en Europæisk baseret cloud-industri (Gaia-X). Specielt efter at Microsoft har tabt sagen om udlevering af data fra EU til USA – de havde jo netop lavet en ”poison pill” ved at etablere et tysk selskab som derfor ikke stod til regnskab overfor USA’s regering. Desværre tager det tid at etablere cloud datacentre, der skal bygges og indkøbes materiel. De store spillere AWS, Google, Apple og Facebook ejer eller har omfattende samarbejdsaftaler med fabrikker der leverer servere og andet materiel – det er en infrastruktur ingen i EU har endnu. For at give os tid til at opbygge den ekspertise, få samarbejdsaftaler med underleverandører etc. tror jeg at der skal arbejdes juridisk: Det er vigtigt for EU at får stoppet at USA legalt kan kræve at amerikanske virksomheder skal udlevere data, selvom det er datterselskaber i EU der håndterer data (og at data ikke ellers forlader EU).
Torsten Arendrup er tidligere landsrådsmedlem af COOP Danmark og stifter af COOP Garage
Gæsteskribenters holdninger er ikke nødvendigvis de samme som DataEthics.eus