Det svenske datatilsyn har i næsten 50 år heddet Datainspektionen. Men i starten af 2021 har de skiftet navn til Integritetsskyddsmyndigheten (IMY). På den måde understreger tilsynet, at de har fokus på det enkelte menneskes behov for integritetsbeskyttelse i en tid præget af digitalisering og ikke på data. Det repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at sætte mennesket i centrum.
Integritetsskyddsmyndighetens generaldirektør Lena Lindgren siger om navneændringen, at den tæt knyttet til GDPR og den nye æra, forordningen repræsenterer: ”GDPR styrker individers rettigheder samtidig med at øge kravene til virksomheder, myndigheder og andre, som behandler personoplysninger. Vores navneskifte signalerer tydeligere myndighedens primære opgave er at værne om og beskytte den personlige integritet”.
Øget fokus på personlig integritet
Det styrkede fokus på integritetsbeskyttelse følges flot op af IMYs Integritetsskyddsrapport for 2020. Rapporten stiller skarpt på teknologier, der har stor betydning for menneskers personlige integritet. Det omfatter nye teknologier til indsamling af data, for eksempel gennem sensorer og stemmestyring, og til analyse af store datamængder ved hjælp af kunstig intelligens. Brug af cloud-løsninger til lagring af data og 5G til transmission af data bliver også behandlet med integritetsbeskyttelse som pejlemærke.
Centrale spørgsmål i rapporten er derfor, hvordan kan udviklingen på it-området kan forstås i forhold til privatlivets fred og nye teknologier? Ved at gøre status over, hvad der har påvirket privatlivets fred mest i de seneste år, og hvor god beskyttelsen af privatlivets fred er i dag, stiller den også spørgsmålet, hvad der vil betyde mest, når vi ser et par år frem?
AI, Iot og biometri udgør høj risiko
IMYs vurdering er, at Internet of Things, IoT, er et af de udviklingsområder, som vil have størst indvirkning på den personlige integritet i de kommende år. Årsagen til det er, at teknologien medfører, at de typiske online sporingsmuligheder nu flytter ud i byerne og ind i hjemmene og dér registrer lyd, bevægelser og adfærd. Et andet højrisikoområde, som IMY peger på, er den øgede indsamling af biometriske data så som fingeraftryk og ansigtsgenkendelse.
Til såvel AI, IoT som biometri knytter IMY en anbefaling om især at fokusere på de integritetsrisici, teknologierne giver anledning til.
Rapporten indeholder også en klar anbefaling til svenske politikere om en tydeligere integritetsskyddspolitik, der definerer et klart politikområde med konkrete mål og foranstaltninger for at styrke individers rettigheder og muligheder for at kontrollere, hvordan deres personoplysninger håndteres af myndigheder og virksomheder. Behovet herfor understreges af, at den igangværende digitalisering kræver foranstaltninger, der sikrer menneskers ret til privatliv og til selvbestemmelse i forhold til behandling af deres personoplysninger.
Som et nødvendigt supplement til politiske og praktiske tiltag, anbefaler rapporten en satsning på forskning og udvikling af teknologi, som beskytter menneskers ret til personlig integritet.
