Blog: Byen er blevet koblet til internettet. Hvor det hidtil var de specielt dedikerede apparater (computeren og senere hen mobilen), der forbandt os til internettet, når vi bevægede os rundt i byrummet, så er der i dag stort set ikke grænser for de byting, man i dag har gjort til eller er i gang med at gøre til “Internet Ting”. Lyskryds, biler, skraldespande, postkasser, butikker. Tingenes Internet (“The Internet of Things”, “IoT”) er en betegnelse for det stigende antal ting, der er forbundet til internettet, og som via sensorer indsamler og analyserer data om os og vores omgivelser.
Internet i alting
Der er The Internet of Things, og så er der The Internet of Everything. Lige nu udvikler og lægger man strategier for “Smart Cities” over hele verden. By- og butiksmiljøer, der optimeres og effektiviseres gennem internetforbundne teknologier med sensorer, der indsamler og analyserer data i større kommunikationsnetværk. Det kan være data om vejr og traffikforhold, men også data om menneskers handlemønstre osv. Igangværende Smart City initiativer i Danmark kobler for eksempel data sammen mellem institutioner og enkeltpersoner for at finde løsninger på manglende parkering, for meget traffik og skrald i byerne.
Indsamling, samkøring og analyse af big data er fundamentet for The Internet of Things og de mange nye smarte by og butiksmiljøer. Det stiller selvsagt en række udfordringer for den enkelte borgers privatliv. Privacy og data ethics er derfor også i dag i stigende grad blevet et nøgleemne debatteret blandt feks. byplanlæggere, udviklere, beslutningstagere og eksperter verden over.
Menneskets Internet
Hvornår bliver det for meget? Spørger den britiske juraprofessor og Guardian skribent Julia Powles: ”Forget the Internet of Things. We need an internet of people”. Internettet skal ikke komme snigende ind på os usynligt fra vores omgivelser, vi skal kunne se det og de processer, som ligger bag indsamlingen af vores data. Vi skal kunne teste deres lovlighed og vælge dataindsamlingen fra, hvis vi vil:
”…what if we could design objects that utilised the internet in truly smart, differentiated ways, while also communicating their own function? What if we could understand this function intuitively, effortlessly? And what if these objects showed us – actually showed us, through their design features, their data flows and their legally-binding background conditions – how our information is being used, who can access it, where it is going, and why? What if, like the Pompidou Centre, the pipes of each thing were worn on the outside, arguing the case – rather than merely assuming it – for why we need to network it in the first place?”
