Blog. I dag er dit privatliv beskyttet af grundloven og en gratis rettighed. I morgen er dit privatliv en vare, som du skal betale for. Sådan skriver kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg på sin blog og i Dagbladet Politiken 18.2. efter det første møde i DataEthics. Han peger på, at flere virksomheder f.eks. AT&T og Google er begyndt at tage penge for ikke at overvåge deres kunder og indsamle deres persondata, og at det er en uheldig tendens, fordi privatlivets fred er en menneskerettighed.
Han beskriver DataEthics møde sådan:
“Helt i tråd med tendenserne i udlandet har Danmark også netop set sin første tænketank, der arbejder for at fremme dataetiske produkter og tjenester. De kalder sig DataEthics.eu og holdt sit første møde her i marts. Mødets talere var internationale iværksættere med produkter inden for privatlivsbeskyttelse, fx den såkaldte Blackphone, der koster næsten 5.000 kr. Personligt gik jeg fra mødet med en fornemmelse af, at i fremtiden er privatliv noget, som jeg skal købe af nogle smarte forretningsfolk. Det er dog ikke sådan, at forretningsfolkene inden for ”privatlivsfremmende produkter” præsenterer sig selv. De markedsfører deres produkter, som løsningen på et demokratisk problem. ”Do you feel out of control?”, som der stod i den danske virksomhed Privacores præsentation. De vil give dig kontrollen tilbage med en browser, som ikke kan overvåges.
Det er ikke udsædvaneligt inden for denne branche, at varer pakkes ind i demokrati-retorik. De bruger flittigt ord som demokrati, rettigheder, krænkelser af privatlivet, og så kan de kan godt lide at nævne Edward Snowden, som de påstår at dele formål med. Det er komisk, for Snowden er ikke en forretningsmand med et produkt, men en whistleblower med et princip. Og det er tragisk, fordi de nye iværksættere sammen med de eksisterende giganter som Google i sidste ende kan undergrave de rettigheder, som de påberåber sig at beskytte.”
Nu er der heldigvis forskel på produkter og virksomheder, og det bliver en af udfordringerne for fremtidens forbrugere at finde ud af, hvem de kan have tillid til. Der er f.eks. stor forskel på Google, hvis hele forretning er bygget op på at indsamle og kapitalisere persondata, og derpå så tager penge for ikke at gøre det, og så en lille start-up som PrivaCore, hvis hovedformål ikke er at indsamle persondata.
Det er netop fordi lovgivningen ikke kan følge med den hastige teknologiske udvikling, at der er begyndt at opstå et marked for privatlivsfremmende produkter. Fuldstændig som der de sidste par årtier er opstået et marked for sunde, miljøvenlige produkter. Det bliver det samme med privatliv. Det vil være et luksusgode i begyndelsen, men når efterspørgslen stiger, vil priserne falde.
Som Kresten Bjerg skriver: “Der er intet i vejen med at tjene penge og et godt formål samtidig. Problemet er, at når vi overlader det til den enkelte borger selv at købe sig til beskyttelse, så udvandes selve grundprincipperne i vores demokrati.”
Det ville være ideelt, hvis lovgivningen alene kunne sikre vores privatliv. Men nu er den virkelige verden ikke enten-eller. Men den nye EU dataforordning, der netop er vedtaget og træder i kraft i 2018, vil lovgivningen sikre europæerne, at privatlivets fred fortsat er en fundamental menneskerettighed. Så er det op til borgerne at sikre, at den lovgivning bliver overholdt ved at stille krav til de produkter, de køber, og klage til de rette myndigheder over de produkter og tjenester, som ikke er lovlige. Men uanset den gode lovgivning, så vil efterspørgslen på produkter, der fremme privatlivets fred, stige, for langt fra alle har tid til at vente på, at en lovgivning slår igennem.