Blog: Giver din virksomhed kunderne adgang til at se, hvilke data I har om dem? Kan de bede om at rette data eller blive slettet og glemt af jer? Og fortæller I dem klart og tydeligt, at I ikke sælger deres data videre til tredjepart? Det gør de færreste danske virksomheder, selv om langt de fleste lever op til persondataloven, og det ville være lige til højrebenet at gøre det.
Her i begyndelse af datatidsalderen, hvor især multinationale selskaber bruger og misbruger persondata, er forbrugernes bekymring for deres privatliv vokset massivt. Ifølge Eurobarometer om databeskyttelse 2015 mener 7 ud af 10, at hvis en virksomhed vil indsamle og bearbejde deres data, skal den indhente deres udtrykkelige samtykke. Og lige så mange er bekymrede for, at deres data bruges til andet formål end det, de har sagt ja til. En lang række andre forbrugeranalyser viser samme tendenser; individer ønsker kontrol over deres egne data, men føler ikke de har kontrol. Denne digitale mistillid er ødelæggende for danske virksomheders vækstpotentiale.
Flest penge i ikke-personhenførebare data
Der er mange muligheder for at vækste via data. Ifølge en rapport om potentialet i Internet of Things fra McKinsey juni 2015 ligger langt de fleste penge i data, der ikke er personhenførbare, fx vejr, trafik og produkt -data. Men når det gælder persondata handler det om at være varsom.
Virksomheder som Facebook og Google er frontløbere i at kapitalisere på persondata, men de har også en stor del af skylden for forbrugerbekymringen. Ikke mindst Facebook med de mange tilhørende data-sugende apps, som ‘glemmer’ at fortælle, at de har adgang til alle dine fotos eller Facebook Messenger, der kræver adgang til alle ens kontakter, fotos og lokation.
Vi begynder at se en stigende efterspørgsel efter sikre services både fra forbrugerne og fra virksomhederne. For eksempel vokser europæiske cloud services som tyske T-Systems og danske Rushfiles. Det samme gør alternativer til Google Analytics som Siteimprove og Netminers. Netop privacy og dataetik er områder, hvor danske virksomheder har en kæmpe chance for at skille sig ud. I stedet for at kopiere Silicon Valley forretningsmodellen, som man kan kalde tracking-by-default, vil de komme meget længere med en model, hvor de oplyser ærligt og transparent om, hvad de gør med deres data. Det kan de få hjælp til via Erhvervsstyrelsens nye redskab PrivacyKompasset.dk, hvor man kan genere en klar og tydelig privatlivspolitik.
Dataetiske udfordringer
En ting er at leve op til lovgivningen. En anden ting er, hvad kunderne egentlig vil finde sig i. Det kan fx godt være fuldt lovligt kan sende reklamer ud på kunders mobiltelefoner afhængig af, hvor de befinder sig. Men måske kunderne synes det er for pushy? Så udover at overholde lovgivningen, er det en god ide at etablere en dataetisk strategi, hvor man kortlægger alle dataetiske udfordringer og tager stilling til dem.
I konkurrencen med de globale virksomheder, der ofte lever efter andre regler end de danske (fx må man i USA godt sælge data videre uden at samtykke), er det en god ide aldrig at tage noget for givet. Vis, at I overholder lovgivningen, og at I har en høj etik omkring brug af jeres kunders data. For mens Facebook-copycats fortsætter den brede datahøst og øger den digitale mistillid, vokser markedet for virksomheder, der sætter forbrugerene i centrum og giver dem magt over deres egne data ligesom vi begynder at se produkter og tjenester, som er ægte privacy-by-default.
(publiceret i Markedsføring 15.12.2015)
Comments are closed.