Der er to måder at krænke ophavsretten på. Og der er flere mulige måder at løse problemet på, men de er svære, når Big Tech, der står bag de fleste modeller, ikke er interesseret i dialog. Ny licens på vej rettet mod brugerne af AI, og gode råd til brug af europæiske modeller.

For Astrid Haug er ophavsret en vigtig brik i hendes indholdsproduktion af flere årsager. Hun er forfatter og digital rådgiver og har udgivet en række bøger og utallige artikler. Indtægterne fra ophavsretsmidlerne er små i det samlede billede, men de er alligevel vigtige.

“Orker man det store arbejde med en bog, hvis man ikke får betaling eller anerkendelses for det, som ophavsretsmidlerne giver, en” spurgte hun på en briefing om ophavsret og generativ AI i Klub i København 16. april. “Hvis vi opgiver vores ophavsret til AI, risikerer vi ikke kun at miste vores danske sprog, men også kulturel nyskabelse, for det er mennesker, ikke AI, der henter viden ind fra virkeligheden,” sagde hun.

Tekst og Node, der indsamler penge til producenter af tekster, stod bag briefingen, hvor ophavsretsadvokat Peter Schønning trak udfordringen op i helkopteren, da han kaldte AI virksomhederens støvsugen af Internettet for at træne deres sprogmodeller for ‘historiens største ophavsretstyveri’:

“De har gjort som store bundtrawlere og taget alt med. Men det er værre end tidligere pirateri, for her ødelægger de også værkerne,” sagde han og spurgte: “Hvis AI opsummerer seks geografibøger og det er det, folk primært bruger, hvem skal så skrive en ny geografibog?”

Schønning mener, at står ved en meget dyb afgrund foran et meget højt bjerg, når det gælder at forsvare ophavsrettighederne i brug af kunstig intelligens.

Vi bruger amerikanske modeller

Noget tyder på, at mange er ligeglade eller i hvert fald ikke kender til problemet. En repræsentativ undersøgelse af danskernes adfærd på arbejdspladsen fra Tekst og Node viser i hvert fald, at de færreste tænker over ophavsretten. Tallene er hentet ind fra slutningen af 2025 og har sandsynligvis ændret sig en smule.

To ud af fire bruger generativ AI. 72% brugte ChatGPT, 48% brugte CoPilot og 9 procent brugte Gemini. Den amerikanske konkurrent Claude og den store europæiske model Mistral kunne knap spores i undersøgelsen.

Brugen af amerikanske modeller betyder blandt andet, at vi får svar, hvor amerikanske værdier og bias siver igennem, at vi træner og gør amerikanske modeller bedre og større fremfor de europæiske, og at der er amerikansk AI, der ender med at bestemme vores sprogbrug, som en af publikummerne, kommentator Jarl Cordua påpegede. Han sidder i Dansk Sprognævn.

To måder at krænke ophavsretten

Der er to måder at krænke ophavsretten på. Den første er, at virksomhederne bag sprogmodellerne, OpenAI, Mistral, Anthropics, MIcrosoft og Google, ikke har spurgt om lov hos indholdsproducenterne, før de skrabede al indhold til sig for at lave modellerne og stadig gør det for at holde dem opdaterede. Den anden måde er det, vi gør selv.

Undersøgelsen fra Tekst og Node viser, at 43% af os prompter med indhold, som er skabt af andre end os selv og vores virksomhed – det betyder, at man skal have tilladelse til at anvende det i AI-værktøjer.  Det væres sig rapporter, artikler, dele af bøger og sangtekster. 71% er ikke bekymrede over, om de krænker ophavsretten, og 72% mener ikke, at det er deres ansvar, når de gør det på arbejdspladsen, men deres virksomheds.

Mulige løsninger

Ifølge advokat Peter Schønning laver man typisk licenser i ophavsretsverdenen. Men de kræver to parter, og de store virksomheder, der står bag modellerne, vil ikke engang gå ind i dialog.

“Dette er værre end tidligere pirateri, for her ødelægger de også værkerne.”
Peter Schønning, ophavsretsadvokat

Kun europæiske Mistral, der ønsker at efterleve loven på alle områder, har addresseret det aktivt og foreslår i Financial Times en skat på generative AI-virksomhederes omsætning i Europa, fordi det vil skabe en mere fair konkurrence. Skatteindtægterne (de foreslår ifølge Le Monde mellem 1,0 og 1,5%) skal så gå til den kulturelle sektor i Europa.

Denne løsning med statslig betaling over skatten er ifølge Schønning ikke videre realistisk og heller ikke hensigtsmæssig for kunstnere og producenter. Hans håb er, at EU-politikerne træder i karakter og går op imod Big Tech i et forsvar for ophavsretten ved at indføre regler om, at udbud af AI-tjenester til forbrugere i Europa kræver aftaler med rettighedshaverne. Sådan en løsning med aftalte royalties tror han mest på, selv om dette også bliver særdeles svært.

De andre løsninger er at ‘sagsøge banditterne’ som Schønning sagde. Men her skal man tænke sig godt om, fordi man skal bevise at ens værk er taget på ens territorium og det territoriumkrav er meget svært. New York Times indledte en sag mod Microsoft, OpenAI og Perplexity for flere år siden, og danske medier er gået sammen og sagsøgte i februar 2026 OpenAI.

Tekst og Node arbejder også på en licens. Men fordi Tekst & Node forvalter rettigheder for tekster og noder, når de anvendes til undervisning og intern brug på arbejdspladsen, er licensen ikke tiltænkt AI-selskaberne men brugerne af AI-værktøjerne. 

Den nye licens vil sikre lovlig brug af dansk tekstmateriale i AI-værktøjer i en række brugsscenarier, som følger de aftaler og licenser, Tekst & Node allerede har etableret på erhvervs- og undervisningsområdet. 

Vicedirektør i Tekst og Node, Stefan E. Kristensen, fortalte, at de uddeler knap 400 mio. kr. til danske og udenlandske rettighedshavere om året af indtægter fra undervisningssektoren, hvilket er med til at  holde produktionen af undervisningsmaterialer opdateret. Han fortalte også, at i Canada har man gjort det gratis for uddannelserne at kopiere, og det betyder, at nyproduktionen nærmest er gået i stå.

Ifølge Tekst og Node skal ophavsretten altså på dagsordenen, der skal styr på tilladelserne og alle virksomheder bør have en AI politik, som også tager stilling til ophavsret, lød det fra Kris Kjær Nielsen, seniorkonsulent Tekst & Node.

Afslutningvis holdt moderator, undertegnede, en peptalk om europæiske sprogmodeller, som jeg mener, vi alle bør bruge og dermed træne, så de vokser sig større og bedre. Ellers mister vi endnu mere af den digitale suverænitet, som vi allerede har tabt til Microsoft, Google og Facebook i Danmark.

Brug europæiske modeller

OpenAI, der ejer den mest brugte chatbot i Danmark, ChatGPT, støtter og samarbejder med Trump. Det gør de andre amerikanske techselskaber også. I forvejen er Danmark afhængig af amerikansk tech, hvor priserne stiger, hvor vi er ude af kontrol af data og ove,r hvad der skal slettes og slukkes eller ikke slukkes. Derfor skal vi have gang i den europæiske tech-sektor og skabe mere økonomisk vækst ved at udvikle nye og bruge de værktøjer, der faktisk er. Både den tyske og franske regeringen og den hollandske hovedstad Amsterdam har alle i år indgået aftaler med Mistral. I Danmark bruger det danske Folketing Microsofts CoPilot.

Vi bør kigge mod Europa. Her er en liste over udvalgte europæiske modeller, hvor nogle af dem er bygget ovenpå både kinesiske, europæiske og amerikanske grundmodeller:

• chat.mistral.au – en europæisk grundmodel og chatbot fra Frankring
• lumo.proton.me – en schweisisk model, der bygger oven på andre og sikre høj privatliv
• publicai.co – Apertus – en lille grundmodel fra Scweitz, der modsat de fleste andre er ægte open source, dvs både åben om kildekode og de data, den er trænet på (det er de andre ikke, da de har trænet ulovligt)
• Tilde – en europæisk udviklet grundmodel uden chatbot
• Aleph-Alpha – en stor tysk model business to business
• chat.dk – en chatbot, der bygger på andre grundmodeller men er trænet med masser af dansk indhold af Ordbogen A/S
• SkoleGPT – også en chatbot, der bygger på andre modeller, men som er tilpasset til skolebrug af Center for Udviklingsmidler
• Firefly.adobe.com – en billedgenerator, som Adobe påstår er trænet på indhold som de har fået tilladelse til

Fotos: Astrid Maria Rasmussen Øverst: fra venstre: Peter Schønning, Kris Kjær Nielsen, Astrid Haug, Stefan E. Kristensen og Pernille Tranberg