Analyse. En gennemgang af de nyeste forbrugeranalyser verden over viser, at forretningsmodellen, tracking-by-default – altså hvor man betaler med sine persondata uden at vide, hvor mange og til hvad – grundlæggende skrider. Forbrugerne vil have kontrol over deres eget liv, og de er begyndt at handle på deres bekymring.
Hvis en ekspedient i en tøjbutik bad dig om at udlevere alle dine kontakter i din telefon, alle dine fotos og din konstante lokation, så ville du nok sige nej. Men hver eneste dag siger du sansynligvis ja til utallige digitale tjenester, der høster dine data via din smartphone. Facebook apps i form af for eksempel denne quiz, hvor man kan lave en ord-sky over ens mest brugte ord er bare et eksempel på en tjeneste, der virkelig rydder ens mobil for data. Men også andre virksomheder, fx Spotify, følger Facebooks fodspor og opfører sig som ‘data-vampyrer’.
Den forretningsmodel har dog nået sit højdepunkt. Den ene forbugerundersøgelse efter den anden viser, at vi går nye tider i møde, at forbrugerne er dybt bekymrede for deres privaliv, at de ønsker kontrol over deres eget liv, og også at de handler på deres bekymring. Virksomheder, der ikke lytter til forbrugerne, risikerer at ende som Proms Kemiske Fabrik. Forbrugerne er nemlig kun lige der, hvor forbrugerne var miljømæssigt for et par årtier siden; de er bekymrede, de leder efter værktøjer, der kan hjælpe dem, men det stadig er alt for besværligt.
Man kan overordnet pege på tre tendenser; falske data, digital mistillid og digitalt selvforsvar.
Falske data
1 ud af 3 europæere lyver om deres data for at beskytte sig selv, viser Symantecs State of Privacy 2015. En endnu nyere undersøgelse fra GBG viser, at det er 2 ud af 3. 36% af danskerne opgiver andre navne end deres eget, viser en undersøgelse fra IDA/Erhvervsstyrelsen.
De mange falske data er en trussel mod den vækst, mange lande og virksomheder forventer af big data bølgen. Falske data eller mangelfulde data er ikke så brugbare som ægte data, og derfor kommer der et udskilningsløb mellem de virksomheder, der er troværdige nok til at brugerne giver dem deres data, og dem, der ikke er men opfører sig som en dataversion af Proms Kemi.
Digital mistillid
Forbrugerne verden over er fyldt med digital mistillid. Mindst tillid kan spores overfor søgemaskiner, sociale medier og nyhedsmedier – alle nogle der høster løs af brugernes data uden at være transparente om det, de gør. De mest tillidsfulde brancher er banker og hospitaler og til dels forsirkingsselskaber – altså brancher der er velregulerede. Det viser både undersøgelserne fra Symantec og fra IDA/Erhvervsstyrelsen. Og GBGs undersøgelse bekræfter tendensen med mistillid, idet 8 ud af 10 forbrugere er sikre på, at virksomheder vil sælge deres data videre til tredjepart.
“Mistillid til data-virksomheder er dyr. Data er benzinen i den digitale økonomi, og hvis der ikke er nok data eller data er af dårlig kvalitet, vil virksomhederne ikke overleve. Forbrugerne mener, at deres navn, lokation og deres biometri er deres ejendomsret. Og sådan bør virksomheder behandle deres data,” siger GBGs øverste chef, Richard Law til websitet Smallbusiness.co.uk.
Google har allerede regnet ud, at reklame-modellen, hvor man tracker forbrugerne, ikke er holdbar på længere sigt og har derfor proklameret, at giganten nu tror mere på cloud-services end reklameindtægter. Google er dog ikke kun truet af forbrugernes mistillid, men også af Facebook, der har en bedre infrastruktur i forhold til at tracke også intime detaljer om forbrugerne.
Digitalt selvforsvar
Den tredje tendens er, at forbrugerne ikke kun udsender falske data for at beskytte sig selv. De udøver i stigende grad ‘digitalt selvforsvar’ og gør brug af det stigende antal værktøjer, der kan hjælpe med at blokere for overvågning og tracking. Det gælder brug af alternative søgemaskiner som startepage.com eller hulbee.com. Det gælder brug af cookie- og reklameblokering fra værktøjer som AdblockPlus, Disconnect.me o
g adblockfast.com. Ifølge Harvard Business Review er der 200 millioner aktive adblockers installeret. Og ifølge undersøgelsen fra IDA/Erhvervsstyrelsen ønsker 8 ud af 10 danskere at kunne være anonyme online en gang imellem. Og endelig gælder det brug af værktøjer, der kan skjule ens IP-adresse eller andre spor som VPN-services og browseren TOR, der gør, at man kan opholde sig anonymet på nettet. Endelig er der for nylig kommet liv i en ny bevægelse, der er ledes af to professorer fra New York University, der har skrevet en bog om Obfuscation. Det handler om helt bevidst at drukne datamonstrene i forvirrende og falsk information. De to professorer bag bogen, Obfuscation, A Users’ Guide For Privacy and Protest, Helen Nissenbaum og Finn Brunton, har endda udviklet, TrackMeNot, en tilføjelse (et lille program) til Firefox og Chrome browserne, som druknere brugerens reelle søgning i en sky af spøgelse-søgninger, så det er sværere at opsamle præcises profiler.
Så mens Facebookerne, Googlerne og Spotifyerne fører i datahøssten og datakapitaliseringen, vokser markedet for virksomheder, der sætter forbrugerene i centrum og giver dem magt over deres egne data og måske ligefrem udvikler værktøjer og produkter der giver dem den magt. For de privacy-bekymrede er i samme situation som de miljøbekymrede i 1970erne. Den gang havde de miljøbekymrede ingen værktøjer til at affalssortere eller alternativer som økonolisk mad og bæredygtige byggematerialer. På samme måde vil privacy-fortalerne opleve et stige antal privatlivsfremmende teknologier. Og her har Danmark rigtig gode vækstmuligheder, da Danmark på mange måder er førende inden for krypteringsteknologi.
Comments are closed.