Siden 2013 har Google finansieret europæisk journalistik med mere end 200 millioner euro. Dermed er Google den suverænt største mæcen for europæisk journalistik. Den ambitiøse rapport: Google, the media patron How the digital giant ensnares journalism dokumenterer Googles rolle i den europæiske nyhedsjournalistik – og undersøgelsen er virkelig værd at læse.
I følge den 125-sider lange undersøgelse begyndte Googles rolle som mæcen for europæisk journalistik i Frankrig som et modsvar på et stigende politisk pres mod Google. Ledere beskrev efterfølgende dette pres som et wake up-call for virksomheden.
I 2013 oprettede Google således en fond (60 millioner euro) for at støtte franske presseudgiveres innovationsprojekter. Den franske fond blev skabelon for Googles digitale nyhedsinitiativ (DNI), som virksomheden lancerede i hele Europa i 2015. Her var kernen Googles Digital News Innovation Fund på 150 millioner euro (mere end en milliard danske kroner), som selskabet brugte til at fremme projekter fra 2015 til 2019. Pengene blev givet gennem stipendier, tilskud, journalistik-konferencer og på andre måder til hundredvis af etablerede medievirksomheder, start ups, enkeltpersoner og forskningsinstitutioner i hele Europa med henblik på engagement i innovationsprojekter.
Efterfølgende i perioden 2019-2021 forpligtede Google sig på at uddele yderligere 300 millioner dollars til journalistik under Google News Initiative (GNI) – Googles “indsats for at hjælpe journalistik med at trives i den digitale tidsalder”.
Tyskland er den største europæiske modtager
Som eksempel arrangerer Google Journalistik-konferencer og finansierer stipendier gennem Reuters Institute for studiet af journalistik ved Oxford Universitet. Siden 2015 har de modtaget over en million pund fra Google årligt for sine studier om brugen af digitale medier.
I februar 2020 stod der følgende på Reuters Institutes website: “The Google News Initiative and Oxford University have agreed on an extension to the current grant for the Reuters Institute Digital News Report and the related Digital News Project, for a further three years from 2021 to 2023.” Længere nede i teksten understreger Oxford University den ‘akademiske uafhængighed’ ved denne rapport, som modtager finansiering fra Google: “The Reuters Institute Digital News Report is a unique independent academic study which has been supported by a wide range of partners since its creation in 2012“.
Storbritannien, hvor University of Oxford er beliggende, er kun den tredje største modtager af finansiering fra Google. Den største er Tyskland, hvor respekterede nyhedsorganisationer som Neue Zürcher Zeitung, Frankfurter Allgemeine Zeitung, der Spiegel, Zeit Online, Funke Mediengruppe, Dumont og Gruner +, har modtaget finansiering. I Tyskland alene gav Google 21,5 millioner euro til finansiering fra DNI-fonden for medieprojekter fra 2016 til 2019.
Når halen logrer med hunden
Hvad med armslængdeprincippet, når universiteter og medieindustri modtager finansiering fra verdens førende overvågningskapitalist?
Finansieringen fra Google gives som “no-strings”-tilskud – det vil sige uden nogen krav, hvilket gør modtagerne fri til at danse, som de vil. Men som enhver kritisk journalist ville vide, og som denne rapport dokumenterer, er tingene ikke helt så enkle.
Rapporten fastslår, at “på intet tidspunkt i nogen af vores interviews har nogen hævdet, at Google havde forsøgt at påvirke dem med sin DNI-fond. Tværtimod, mange af de respondenter, hvis medieorganisationer modtog Google-finansiering, har afvist at kunne have været manipuleret”. Ingen armslængder problemer dér – i følge modtagerne selv.
Men i følge studiet er der “evidence to suggest that Google used the Digital News Initiative as an enabler on regulatory issues, allowing the company to push its own political interests”. This is both regarding potential impacts of the EU copyright reform and the e-Privacy Regulation and regarding other cases“. (har valgt ikke at oversætte dette til dansk, da formuleringen her er meget specifik, red.)
Undersøgelsen konkluderer: “Google bruger således sit nyhedsinitiativ til ikke blot at opretholde forbindelserne med medieindustrien, men også som et argument for at lobbye EU-Kommissionen i Bruxelles“.
Præference for dataprojekter og robotjournalistik
Alt i alt blev kun ca. seks procent af DNI-midlerne udbetalt til nonprofit-medier (ca. seks millioner euro), men næsten 75 procent gik til kommercielle medier (ca. 100 millioner euro). I denne sammenhæng ser det således ikke ud til, at innovation rimer på startups.
I et interview bliver Ludovic Blecher, chef for Googles DNI-fond, spurgt, hvordan man definerer innovation, og han svarede: ”Det afhænger af dit udgangspunkt. I medierne er innovation ikke det samme for en lille spiller, som det er for en ældre spiller med hundreder af års historie, og det er forskelligt afhængigt af landet. Så vi bad folk forklare os, hvorfor deres projekt er innovativt og give os indikatorer, der hjælper os med at vurdere innovationsniveauet afhængigt af deres udgangspunkt”.
Men undersøgelsen konkluderer, at der ser ud til at være en “klar præference for projekter vedrørende data- og robotjournalistik“. For Google synes innovation således at rime på stadig mere digitalisering og dataficering af sektoren…
Dette er ikke overraskende set i lyset af, at Google er en af verdens største overvågningskapitalister. Ej heller er det overraskende, at undersøgelsens dataanalyse antyder, at Googles finansiering af medieindustrien styres af eksisterende økonomiske strukturer og sandsynligvis endda arbejder for at styrke dem: de rige bliver rigere.
Men hvad der virker underligt, er når en modtagerjournalist beskriver Googles penge som: “udviklingsbistand” …
Partnere eller frenemies?
Google beskriver sit forhold til medier som et “partnerskab” og kalder gerne medievirksomheders ‘partnere i sin offentlige kommunikation’ – hvorimod disse ‘partnere’ ikke rigtig kan lide dette udtryk. I fem interview bruger medierne derimod begrebet ”frenemy” (sammentrækning af friend og enemy) til at beskrive forholdet til Google.
Uanset de termer, der beskriver velynders forhold til modtager, sikrer Googles forskellige former for donationer, at virksomheden altid har indflydelse på debatter om nyhedsmediets fremtid. Dette sker også på konferencer og andre begivenheder.
Den mest prestigefyldte af Googles begivenheder for mediebranchen, hvor mediernes fremtid også diskuteres, er “Newsgeist”, en “un-conference” organiseret af Google – sammen med Knight Foundation i USA og alene i Europa – for at samle “praktikere og tænkere fra verdener af journalistik, teknologi og offentlig politik,”som det hævdes på begivenhedswebstedet (newsgeist.org, udateret). Dette er et klart eksempel på: ”De nære bånd, som tech-selskabet Alphabet og dets datterselskab Google opretholder med nyhedsindustrien, handler imidlertid ikke kun om penge. Teknologi er også et afgørende aspekt – når alt kommer til alt er udgivelse på Internettet praktisk talt utænkelig uden Google”.
Definition af en generation af mediefolk
Google holder sig også konstant relevant for mediebranchen ved at organisere kurser (gratis, selvfølgelig) over hele kloden i brugen af Google-værktøjer, der kræves til forskning og dag-til-dag-arbejde i nyhedsrummet, det kan eksempelvis være “Storytelling med Google Earth, “Data Journalistik”, ” Undersøgelsesrapportering” eller noget helt andet (Google News Initiative 2020a). Google fokuserer på skalering gennem f.eks et “Train the Trainer”-program, som blev udviklet sammen med Society of Professional Journalists og som ifølge virksomheden allerede har undervist mere end 20.000 journalister i USA og Canada alene i brugen af Google-produkter (Society of Professional Journalists 2020).
Desuden har Google finansieret branche-events, stipendier og træningsprogrammer, der ikke alene giver unge journalister et skridt op på karrierestigen, men som også giver Google plads ved bordet under branchediskussioner; Således definerer Google også en generation af spirende mediefolk.
Journalistisk gennemsigtighed – også for journalister?
Det er ingen nyhed, at Googles algoritmer er skjult i en sort boks, men journalister er omvendt kendte for deres arbejde med at afdække og skabe transparens. Derfor er det måske en overraskelse, at flertallet af dem, som har modtaget støtte, vil udvise gennemsigtighed for så vidt angår specifikke finansieringsbeløb.
For nu at være mere præcis: Ifølge undersøgelsen var kun èn af de ti største modtagere i Tyskland villige til at udlevere specifikke tal vedrørende finansieringen fra Google. Det var Der Spiegel, som var åbne om at have modtaget omkring 1,5 millioner euro.
Danske modtagere af finansiel støtte fra Google
Googles Digital News Innovation Fund Impact Report (oktober 2020) viser, at følgende medier i Danmark har modtaget penge fra Google’s Digital News Innovation Fund:
A/S Information
A/S Kristeligt Dagblad
Aps Altinget.dk
Børsen
Constructive Institute Danwatch
International Media Support
Jysk Fynske Medier P/S
Mandag Morgen
Mediehuset Herning Folkeblad
Mediehuset Ingeniøren A/S
Usable Machine
Videnskab.dk
Zetland Aps
Om undersøgelsen
-Undersøgelsen er et projekt fra Otto Brenner Foundation (OBS) Frankfurt am Main 2020.
-Den blev offentliggjort i fællesskab på netzpolitik.org (på tysk) og i European Journalism Observatory (på engelsk) (Fanta / Dachwitz 2018).
-Det bruger en dataanalyse af over 600 medieprojekter finansieret af Google i Europa og 25 interviews med tyske forlagsledere og digitale journalister.
–Find undersøgelsen her
