Research. Dataindsamling og analyse har præget næsten alle områder af vores liv – fra handel til sundhed, fra transport til uddannelse og beskæftigelse. Men der er også en stigning i intim overvågning – fra vores fertilitet, kærlighed og romantik til hardcore seksuelle aktiviteter. Der findes fx en selftracker-app, der måler hvert et stød og støn. Denne intime overvågning udfordrer vores grundlæggende ret til privatlivets fred i vores sexliv.
Registrering af vores intime adfærd var før i tiden almindeligvis noget statslige sundhedsmyndigheder foretog for bl.a. at bekæmpe smitsomme sygdomme. Men nye teknologiske muligheder, sociale normer og kulturelle rammer er begyndt at ændre karakteren af intim overvågning i praksis. Målet er ikke topstyring af befolkninger og sygdomme, men indhentelse af viden om (og, angiveligt, samtidig kontrol over) ens egne intime relationer og aktiviteter.
Her er nogle eksempler i artiklen fra Karen Levy i Idaho Law Review:
- Spreadsheets appen indfanger lyd og bevægelsesdata ved hjælp af iPhone mikrofon og et accelerometer for at tracke seksuelle præstationer. Spreatsheet leverer så grafer med varighed, antal stød, og lydstyrke i støn og giver brugerne mulighed for at sætte personlige mål.
- SexFit er en Wifi-aktiveret ring, der sidder i bunden af penis (i øjeblikket i prototype fase) og sporer rytme, hastighed og kalorieforbrænding. Og den tilhørende iPhone app “fortæller dig, hvorvidt du skal bremse eller fremskynde dine stød.”
- Mange sex apps har til formål at gamificere intime relationer ved fremme dem med reward badges ligesom Foursquare gør det.
- Nogle fertilitet apps, der hjælper kvinder med at overvåge deres fertilitet, har fået seksuelle add-ons, fx appen Glow, der gør intim dataindsamling til en familieting. Glow opfordrer brugeren til at tilmelde sin partner, som så downloader et “spejl”, og partneren bliver så bedt om at give yderligere oplysninger. Glow indsamler detaljerede og følsomme data som følelsesmæssig stemning, en kvindes position, når hendes partner ejakulerer, fastheden af hendes livmoderhals og en hel del mere.
- Der findes også menstruations-måle apps, som er beregnet til at blive brugt af mænd.
- Og et stort antal apps er møntet på, at partnere kan spionere mod hinanden, fx Flexispy, Wife Spy, Girlfriend Spy, Spyera og ePhoneTracker. Disse apps er beregnet til indgå i det skjulte på en partners mobiltelefon, hvor de kører i “stealth mode”; de opfanger typisk en bred vifte af informationer via web browsing, telefonopkald og beskeder (også lydoptagelse) såvel som lokationsdata.
- Nogle af disse partner-spion-apps er værre end andre, fx den nu hedengangne Loverspy som blev leveret gennem et elektronisk lykønskningskort, der (efter det blev uforvarende åbnet af offeret) installerede malware, der blev brugt til at snage i indholdet af meddelelser, adgangskoder og web historik; FBI har siden tiltalt Loverspy folkene.
- Mange af disse apps bruges til at udøve vold i hjemmet, hævnporno og andre overgreb mod kvinder.
Det er helt forståeligt, at der er et marked for intim overvågning og kvantificering, skriver Karen Levy. Men hun understreger også, at de intime områder er ekstremt sårbare, både følelsesmæssigt og fysisk, for individer. Og påpeger også, at:
- Målingerne er ikke neutrale. For eksempel er succeskriterier for god sex i mange sex-tracker apps, hvor mange stød, man kan tage, og hvor højt man kan stønne
- De måder, vi regulerer på, er heller ikke neutrale, men afhænger af socio-kulturelle forhold.
- De mange apps er fuldkommen uden samtykke – også at dem, brugerne trækker ind i det og er dermed potentielt privatlivskrænkende.
- De intime data bliver umiddelbart kun brugt mellem brugerne – eller det tror de i hvert fald, men ingen ved om disse data deles med eller sælges til tredjeparter.
Levy peger på, at den intime overvågning alt for let kan blive normal. “Se bare på, hvor normalt det er at ‘stalke’ hinanden på Facebook og Google, før man går på en date i dag. Vi må nok forvente at andre områder af vores intime liv vil blive mere og mere ukontrolleret i dette intime overvågningsparadigme.”
