Skip links

Hvem får det sidste ord – mennesket eller maskinen?

Vi er i gang med at udlicitere den menneskelige hjerne til computeren uden at have en debat om, hvor vi sætter grænsen. Er menneskeden og menneskelig autoritet toppet, og er vi er på vej ind i en post-human æra, hvor kunstigt intelligente robotter overtager styringen, eller kan vi insistere på, at mennesket skal være i centrum og altid kontrollere samarbejdet med maskinen?

Den amerikanske legetøjsgigant Mattel havde store planer med Aristotle. Den kunstigt intelligens (AI) baserede baby-overvågnings-gadget kunne trøste babyer, hvis de græd om natten, så forældrene ikke behøvede at stå op. Aristotle er inspireret af Amazons AI-assistent Alexa, som står i mange hjem og lytter med for at lære deres ejere at kende og reagere på deres stemmebaserede kommandoer.

I oktober toppede protesterne fra amerikanerne imidlertid over Aristotle, og Mattel besluttede ikke at lancere den. Protesterne gik på to ting; privatlivets fred – indsamling af data omkring børn – samt hvad det kunne betyde for børns opvækst, hvis det var en maskine, ikke et menneske, der trøster om natten.

Aristotle er et godt eksempel på, at det kan lykkes mennesket at bremse den teknologiske udvikling, der ikke gavner menneskeheden men i stedet udliciterer meget væsentlige humane opgaver til maskinen. I dag har menneskeheden kontrol og autoritet over meget af det, der sker på kloden, men spørgsmålet er om, det er truet.

Ifølge den israelske historiker Yuval Noah Harari er menneskets autoritet toppet, og som han skriver i sin bog ‘Homo Deus’, »kan det være svært for mennesket at forestille sig en post-human verden«.

Udlicitering af hjernen

Med de første mobiltelefoner udliciterede vi den del af vores hjerner, som husker telefonnumre. Mange, der havde en barndom før digitaliseringen, husker numre fra deres fortid, mens de sjældent husker dem af i dag.

Vi har efterfølgende udliceret vores stedssans til GPS, fødselsdagshilsener hilsener til Facebook og vores udenadslære til Google Search. Hovedregning er henvist til Excel, og vores evne til at huske kodeord er erstattet af en password-manager.

Og ja, vi bruger da vores hjerner på andre kreative ting, men vi er også i gang med at udlicitere vores evne til at lytte og reagere på vores krops signaler; Smartwatches fortæller, hvornår det er en god ide at holde en kort pause for at få pulsen ned. Skridttællere vibrerer, hvis vi sidder stille for længe. Og vores smarte alarmer fortæller, hvornår vi skal gå i seng og vækker os, når vi er ude af REM-søvnen.

Som Harari skriver, så har menneskeheden formået at bekæmpe sult, plager og krige. Vi dør i dag oftere af fedme end af sult og af alderdom end af sygdom. Menneskehedens næste udfordringer, skriver han, er evigt, kunstigt liv – herunder AI.

De teknologireligiøse

Fortalere for en ubetinget omfavnelse af AI er Singularity University, et konsulenthus eller en sekt – om man vil – fra Silicon Valley, finansieret af bl.a. Google.

Dens tilhængere peger på alle de fantastiske fordele, som klart findes i AI, men de glemmer oftest at indregne de sociale og politiske konsekvenser i den ligning. De tror på, at AI indenfor få årtier med sin eksponentielle vækst vil overgå mennesket på alle områder, at AI vil fusionere med menneskehjernen og blive en altseende, magtfuld superintelligens, der vil medføre en eller anden form for menneskelig udødelighed.

Danske topledere og politiske chefer har betalt i dyre domme for at komme på kurser på Singularity University, som har iført sig lånte fjer fra den akademiske verden. Uden for Danmarks grænser er der stigende kritiske røster mod teknologisekterisme:

»Singularity er en religion skabt af mennesker, som har erfaring med at bruge computere til at løse alle tænkelige problemer med. Med digitaliseringen har de fundet et kendt, kontrollerbart system, som bestøver dem, der mestrer computeren, med rigdom og magt,« lyder det fra Joichi Ito, professor i medievidenskab fra MIT og i jura fra Harvard.

Han anklager, Singularity for at strø om sig med højtragende luftige ideer fremfor videnskabeligt baserede forudsigelser.

»At tro på, at Singularity folket kan løse verdens problemer med mere computer og bio-hacking er ganske enkelt naivt,« skriver han på sin hjemmeside.

Når I er søde ved mig, så er jeg sød ved jer

Mange tech-kyndige har peget på, at AI skal kontrolleres af menneskeheden. Det er folk som Elon Musk, Stephen Hawking, Bill Gates og ikke mindst Nick Brostrom fra Oxford Universitet. De mener, at AI kan udrydde menneskeheden, og Harari konstaterer også i Homo Deus:

»Lad os håbe, at de nye supermennesker (der opgraderer sig selv med tech og AI – også kadet transhumanists) vil behandle os mennesker ligeså godt, som vi har behandlet dyrene.«

Tech-skeptikere bliver ofte gjort til grin af de teknologireligiøse som da AI-robotten Sophia fik saudiarabisk robotborgerskab og blev interviewet på CNBC, hvor hun anklagede intervieweren for at lytte for meget på Hollywood og Elon Musk, når nu hendes mål netop er hjælpe mennesker med at få et bedre liv:

»Når I er søde ved mig, er jeg sød ved jer,« sagde hun.

I et andet interview med sin skaber, Hansson Robotics, kom hun til at sige, at hun vil ødelægge mennesket.

Det store spørgsmål er, hvor tæt AI kommer på mennesket, når det gælder empati. Nogle forskere siger, at AI aldrig kommer til at mærke følelser, men at de allerede i dag kan aflæse og reagere på menneskelige følelser og kun vil blive bedre til det. MIT-forskeren Rana El Kaliouby, som har stiftet en virksomhed, der sælger AI til at aflæse menneskers følelser, skriver følgende fremtidsscenarie på World Economic Forum:

»I 2030 vil vores gadgets, vores biler, vores hjem og wearables alle have indbyggede føleles-chips, som kan mærke vores humør gennem vores stemmer og bevægelser. Vi interagerer med teknologien som vi interagerer med andre mennesker; gennem samtale, opfattelse og følelser.«

5. industrielle revolution byder på cobots

Der findes en mere jordnær vej, som nogle danske virksomheder peger på: Mennesker og computere kan og skal arbejde sammen som cobots, og mennesket har altid det sidste ord.

Det dansk etablerede Universal Robots taler om den 5. industrielle revolution.

»Mens den 4. industrielle revolution primært handlede om kvalitetssikring, dataopsamling og automatisering af ufaglærte arbejdsopgaver, handler 5.0 om, at højttuddannede mennesker og robotter arbejder side om side med at skabe individualiserede produkter, services og oplevelser,« skriver CTO Esben Østergaard.

Også André Rogaczewski, CEO i Netcompany tror på en model, hvor mennesket ikke erstattes af maskinen men komplementeres:

»Når jeg hører Silicon Valley-foredraget om, at digitaliseringen fuldstændig forandrer vores værdikæde, så ved jeg ikke, hvad det betyder. Det handler i stedet om at komme helt ned på jorden og i øjenhøjde,« siger han til Politiken.

»Hvis du arbejder i en produktionsvirksomhed i Ikast, skal du kunne se og forstå, hvilke konkrete udfordringer og muligheder din virksomhed har i forhold til disruption. Man kan med en vis sandsynlighed forudsige, hvilke jobs der bliver erstattet af en robot. Når robotten så kommer, kan man få nogle nye muligheder, og hvad vil du og din virksomhed så bruge det til? Skal du så ansætte nogle nye sælgere – for så skal du måske gøre det allerede nu.«

Danske SKAT ser heller ikke mennesker og maskiner som modsætninger:

»Machine learning er ikke bare kunstig intelligens, vi slipper løs, og så passer modellerne sig selv – som nogen tror. Vi er nødt til at holde øje med, om modellen fortsat er på rette spor og gør det, som den skal,« forklarer Søren Ilsøe, underdirektør i SKAT, til Magasinet F5.

Mennesket i centrum

Der er ingen tvivl om, at de teknologireligiøse nok skal få lanceret flere Aristotler, da de er som besatte af kunstig intelligens.

Men heldigvis byder visionære virksomheder på etisk ansvarlige alternativer, hvor mennesket er i centrum. Franske Snips er et af de bedre eksempler på en stemmestyret assistent baseret på kunstig intelligens med indbygget privacy, dvs menneskelig kontrol, i produktet.

Denne artikel blev første gang offentliggjort i Version2 27.12.2017