Event: For et par årtier siden var det svært at handle på sin bekymring for miljøet. I dag kan man fx købe økologisk, affaldssortere eller køre el-bil – der er blevet udviklet en masse miljøteknologier. I dag står vi foran et nyt marked for privatlivs-teknologier. Masser af borgere og forbrugere er dybt bekymrede over for megen overvågning og retten til at kontrollere egne data, dvs deres privatliv. Besværet med at beskytte det er stort og der er ikke megen hjælp at hente i produkter og tjenester. MEN det er på vej. På det første møde i DataEthics 10.3.2016 i København, er der fokus på netop dette nye spirende marked for produkter. Hør om produkter (smartphones og tablets) og tjenester (dansk søgemaskine, cookieblocker og browser), der ikke tracker personer pr default, men har indlejret privacy fra begyndelsen og giver det enkelte individ kontrol over sine data. En del af mødet er på engelsk.