Trivselskommissionen finder at søvn, fysisk aktivitet og fysiske fællesskaber er afgørende for børn og unges trivsel, men at interesserne hos en meget magtfuld techindustri løber helt modsat disse basale grundpiller. Der er brug for et opgør med big techs kolonisering af barndommen.
Det har stået på i over et årti. Techgiganterne har næret egne interesser ved at pleje en i forvejen svimlende økonomisk bundlinje på bekostning af helt basale parametre for børn og unges trivsel. Deres forretningsmodel har i en årrække udfordret fundamentale beskyttelsesfaktorer for trivsel. Derfor gælder det, at hvis vi skal sikre legen, nærværet, evnen til at koncentrere sig, den gode nattesøvn og meget andet, så skal vi forme et fælles modtryk til techgiganternes fastholdelsesmekanismer.
Dette er en af den danske trivselskommissions overordnede konklusioner. En kommission, som jeg selv har haft privilegiet af at være en del af. Efter mere end 1,5 års temmelig intents arbejde afsluttede vi vores arbejde og lancerede en række anbefalinger i marts.
Her kalder vi overordnet på et forsigtighedsprincip og en stærkere beskyttelse af børn og unge i det digitale miljø.
Vi peger endvidere på konkrete anbefalinger, som kan skabe en bedre balance mellem børn og unges digitale og analoge liv. Det kræver bl.a. at den i meget høje grad af algoritmestyrede tid bag en skærm bliver mindsket til fordel for aktiviter og udfordringer i det fysiske miljø.
At adressere et komplekst kollektivt handlingsproblem
Mens det primært er Kommissionens anbefalinger vedr. skærme i skolen, som har fået opmærksomhed i de publicistiske medier herhjemme, så er den samlede liste over anbefalinger lang.
Alle tager de udgangspunkt i, at vi lige nu befinder os i en form for kollektivt handlingsproblem. Den slags problemer er karakteriseret af at en gruppe ville være bedre stillet, hvis alle i gruppen tog en bestemt handling, men at de enkelte individer i gruppen ikke handler med medmindre de andre gør det samme ud fra den mulighed, at de personlige omkostninger ved at handle opvejer fordelene.
Den amerikanske socialpsykolog Jonathan Haidt illustrerer dette med et eksperiment fra University of Chicago, hvor mere end 1.000 universitetsstuderende blev spurgt, hvor meget de skulle betales for at deaktivere deres Instagram- eller TikTok-konti i fire uger. I gennemsnit sagde eleverne $50. Da de så fortalte, at de fleste af deres jævnaldrende også ville blive betalt for at deaktivere, faldt deres vilje til at blive på platformene – mange var endda villige til at betale for at få platformene deaktiveret. Dette viste, at de fleste elever foretrækker en verden uden sociale medier, men føler sig fanget af den kollektive handling fra andre, der bruger dem.
Derfor er det op til os voksne omkring børnene at skabe en fælles spillebane med fælles normer.
ALLE har en rolle at spille
Her er det en eksplicit pointe at ALLE voksne omkring børnene har en rolle at spille: Folkevalgte politikere, forældre, lærere, pædagoger, rollemodeller og embedspersoner.
Eksempelvis bør regeringen presse på for strammere EU-regler, hvor digitale tjenester skal kunne dokumentere, at de er alderssvarende og fri for afhængighedsskabende design. Derudover skal aldersverifikation være obligatorisk. Trods 13-års aldersgrænse på mange platforme har 94 % af børn en profil før sin 13-års fødselsdag.
Men vi kan ikke forvente hurtige løsninger, og vi opfordrer som samfund kollektivt at udskyder børns smartphone-debut indtil 13-årsalderen. En simpel mobil uden internetadgang kan give mulighed for kommunikation, men samtidig med plads til leg, bevægelse og fysiske fællesskaber – og beskytte børn mod kommercielle interesser og skadeligt indhold.
Samtidig skal vi styrke den digital dannelse og forældre og det øvrige samfund skal gå forrest som gode forbilleder. For det er handler dybest set om at skabe en tilværelse, som er god for alle – og vi kan ikke forvente, at børn og unge træffer gode digitale valg, hvis vi ikke selv gør det.
Vi anbefaler også, at forstyrrende kommercielle devices som smartpones og smartwatches helt pakkes væk i skoletiden – dette er både en måde at imødekomme kognitive forstyrrelser og den omsiggribende kommercialisering, som skærmbaserde smartdevices er eksponen for.
For at genskabe en barndom i balance skal vi kombinere politisk regulering med meget konkret fælles normsætning for et sundt og aktivt liv.
Det kræver fælles tiltag fra alle. Særligt nu, hvor historien er ved at gentage sig selv gennem carbots, som går amok med endnu vildere fastholdelses-mekanismer i form af fx menneskelignende design.
Læs rapporten Et dansk svar på en vestlig udfordring og kort udgave og baggrundsrapport med en masse interessante ressourcer i.
Picture by Lukas from Pexel.
