Analyse. Spotify ændrede sin privatlivspolitik med krav om adgang til de fleste af kundernes personlige data i deres mobiler. Kunderne reagerede så voldsomt, at Spotifys CEO trak i land. For nu. Virksomheder, der kun beder om nødvendige data til at levere en tjeneste kan se en bedre fremtid i møde end de store big datahøstende virksomheder.
“If you don’t agree with the terms of this Privacy Policy, then please don’t use the Service.” – Spotify
Det var ordene fra den populære oprindeligt svenske globale musik streaming service, Spotify, da den ændrede sin privatlivspolitik i slutningen af august og dermed fulgte i sporene af andre store big datahandlende services.
Tech magasinet og sitet, Wired opremsede de måder som Spotify planlagde at høste data fra deres brugere på: Spotify wants to go through your phone. Spotify wants to know where you are going. Det medførte et sandt bombardement af kritiske røster hos Wired og sociale medier.
Ifølge europæisk datalovgivning skal en virksomhed indhente samtykke til at videregive data til tredjepart. Derfor bad Spotify sine kunder om at spørge alle deres kontakter i deres mobiltelefoner om lov til at videregive deres data til Spotify, tredjeparten her. Med den nuværende datalov kan det godt være, at det er lovligt, da man kan slippe af sted med meget, sålænge man får en eller anden form for samtykke. Men det er ikke klart om denne usædvanlige metode, som Spotify brugte her, egentlig er lovlig. Til gengæld er det et godt spørgsmål, om den er dataetisk. Et det etisk forsvarligt at bede sine kunder om at kompromittere sine kontakters privatliv?
Nu vil alle ikke føle at deres kontakter er sensitive. Ikke som Poul Mason i The Guardian som skriver; “Eftersom mine kontakter i telefonen indeholder både topchefer og statsminister, og min fotostrøm indeholder fortrolige dokumenter, så må jeg nok vælge Spotify fra.”
Men som de fleste andre virksomheder tænker Spotify på sine kunder. Og mange reagerede voldsomt, for hvorfor skal en tjeneste bruge så mange personlige data om én til at levere musik, spurgte de. Minecraft skaberen Markus “Notch” Persson skrev på Twitter:
.@Spotify Hello. As a consumer, I’ve always loved your service. You’re the reason I stopped pirating music. Please consider not being evil.
Notch har over 2.4 million Twitter følgere, og da han besluttede at droppe sit abonnement pga datahøsten og skrev det på Twitter, fik det Spotifys CEO, Daniel Ek, til omgående at undskylde med et stort SORRY. Han trådte også et skridt tilbage og sagde, at det nu var frivilligt at give Spotify adgang til de mange data.
Det, der sandsynligvis vil ske nu, er at størstedelen af Spotifys brugere vil blive og acceptere at give deres indhold af deres mobiltelefoner til Spotify, for det er en gratis eller meget billig og nem service, som de er blevet afhængige af. Men selv med en meget professionel head of communications, Jonathan Prince, en Washington-veteran, der har arbejdet for både Clinton og Obama regeringerne, vil Spotify stå tilbage med nogle alvorlige ridser i omdømmet.
Bed om tilgivelse
Den strategy, Spotify har brugt, har vi set igen og igen fra Facebook. Spørg ikke om lov. Bed om tilgivelse. Hvis du spørger først, får du nej. Hvis du bare undskylder, vil de fleste blive. Du risikerer mindre – og i sidste ende kan du betale dig ud af det med et forlig.
Det er en ret usædvanlig metode for etiske virksomheder, som ofte vil kontakte Datatilsynet, før de laver store ændringer i deres databehandling.
Men Spotifys metode kan være ret succesrig, for mange brugere er ikke klar over værdien af deres data, og at de betaler en usædvanlig høj pris for en billig eller ‘gratis’ service.
Data er det vigtigste online betalingsmiddel i den digitale forretningsmodel. Spotify er på vej til at blive børsnoteret. Virksomheden føler måske, at den er tvunget til at følge modellen med at høste så meget data som muligt – så kan den altid kapitalisere på dem bagefter – for det kan tilfredsstille de kommende investorer.
Denne forretningsmodel kommer dog under pres to steder fra.
Dels med den kommende EU data forordning, som bliver mere i pagt med nutidens brug og misbrug af data, og hvor de 28 EU lande vil arbejde sammen om håndhævelsen, som klart forbyder høst af data, som ikke er nødvendige.
Dels fra brugerne. Ifølge en undersøgelse fra KMPG siger 97% af 18-24-årige briter, at de ikke vil tillade, at deres data gives videre til tredjepart – uanset hvad de får for det. Der er altså en stigende utilfredshed med høst-al-datametoden. Og derfor vil konkurrenter som Apple Music, Rdio, YouTube via TOR, Tidal og mange flere få mulighed for at kapre en del af markedet. Især hvis de kun indsamler de data, som er nødvendige for at levere ydelsen.
