Skip links

Ny grønbog: Der ér måder at styrke børns onlinesikkerhed!

Børn har behov for mere beskyttelse end voksne. Det har vi taget stilling til for længst med etik, regler og lovgivning, der tilsammen beskytter børn mere end voksne. Bare ikke online… En grønbog viser, hvad lande, der er foran Danmark, gør.

I online spil, på sociale medier og de andre steder børn færdes, når de er online, bliver børns data oftest stadig behandlet som voksne.

Sager om misbrug af data, skadeligt og ulovligt indhold, digital vold, skjult markedsføring, selvskade, porno og radikalisering på sociale medier er nogle af de emner, der har tydeliggjort behovet for et kritisk blik på den hastige digitale udvikling. Især børn og unges sikkerhed og trivsel er kommet i søgelyset. Senest i kølvandet på lækkede forskningsrapporter i USA, der har vist, at bl.a. Instagram kan have en skadelig indflydelse på unges selvværd og mentale helbred.

En ny grønbog viser konkrete eksempler på, hvad der mere konkret kan gøres for at udvikle teknologier og en digital verden, der giver børn den beskyttelse, som de har krav på og behov for. Det kan og må aldrig blive gjort til forældrenes og børnenes opgave alene.

Grønbogen er et katalog over initiativer til online beskyttelse af børn i otte geografiske områder. Det, der står helt klart efter at have skrevet grønbogen, er, at når Danmark insisterer på at være digitalt foregangsland, så haster det med også at få online sikkerhed for børn styrket. Digital dannelse på individ niveua er ikke nok. Der skal stilles krav på et systemisk niveau.

Nedenfor bringer vi tre eksempler fra grønbogen, som kan downloades her.

  1. Aldersverifikation:
    Hvis børn skal kunne beskyttes online, skal man vide, at det er et barn – og samtidig skal det sikres, at dén information ikke kommer til at arbejde mod barnets bedste interesse. Mekanismer, der kan alders-bekræfte, er ved at blive et krav i Australien, Storbritannien og Frankrig. Og i Tyskland har man allerede lovgivning, som betyder, at f.eks. selvskade og online porno kun må blive delt online i lukkede brugergrupper for voksne. Måden at sikre dette er gennem brug af aldersbekræftelses-mekanismer, som er har været igennem en certificeringsproces. Projektet EU-consent er særlig interessant at hæfte sig. Det har som ambition på samme tid at beskytte børn online gennem aldersverifikation og på samme tid beskytte deres data.
  2. Safety By Design
    Betyder at der – ligesom for alle mulige andre produkter – skal der være et krav om sikkerhed indbygget i designet. Sikkerhedsstandarder for online spil, sociale medier og andre onlinetjenester kan f.eks. betyde, at børn ikke bliver anbefalet af blive ‘venner’ med fremmede voksne; at børn ikke bliver præsenteret for design, der har til hensigt at få barnet til forsætte på trods af et behov for at lukke ned; at der ikke er algoritmer, som anbefaler f.eks. porno, selvskade, vold og andre ikke alderssvarende indhold til børn. Sikkerhedsstandarder, som betyder, at virksomhederne ikke bare kan skrive sig ud af sit ansvar ved at påstå, at deres tjenester ikke er for børn under 13 år og så i øvrigt bruge børns data efter for godt befindende, som vi beskrev i rapporten Online Games Are Gambling With Childrens’ Data (2021) og Bjørnetjenester (2016).
    Australiens e-safety Commissoner arbejder med standarder for for Safety By Design og har bl.a. udviklet guides til både software udviklere og investorer. Ligesom kommende australsk lovgivning stiller krav til området. I Storbritannien kræver ‘Det Alderssvarende Designkodeks’ (The age appropriate design code), der er en implememtering af GDPR, at hvis børn bruger – eller måske bruger – en digital tjeneste – så skal virksomheden bag leve op til 15 standarder. Der er også ved at blive udviklet en række formelle standarder for safety by design, som vil blive beskrevet i den engelske version af grønbogen, der udkommer i april.
  3. Teen-beskyttelse
    Som Beeban Kidron, stifteren af organisationen 5Rights skriver: “a child is a child until they reach maturity – not until they reach for their smartphone”. I følge Børnekonventionen er det indtil man 18 år. Og en række lovforslag introduceret i USA i 2021 har alle til formål at beskytte ikke alene yngre børn, men i særdeleshed også teenagere, mod dataindsamling, manipulation og skadeligt indhold.

    I april udkommer grønbogen på engelsk med en en håndfuld ekstra initiativer.
    Grønbogen er skrevet af Mie Oehlenschläger og udgivet i samarbejde med Digitalt Ansvar.
https://digitaltansvar.dk/wp-content/uploads/2022/02/Digitalt-Ansvar-2022_Groenbog_Initiativer-pa%CC%8A-boerneomra%CC%8Adet.pdf