Analyse. Hvornår har prinsen samfundsfag – og i hvilket lokale? Hvornår får topchefens datter fri om tirsdagen? Oplysninger, der kan identificere og afsløre gymnasieelevers opholdssted ligger frit tilgængelig på Lectio – en platform som 90% af gymnasierne bruger. Også andre platforme med børns data rulles ud uden at inddrage en juridisk og etisk debat.
Undervisningsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen har fokus på brug af IT i undervisningen, hvilket kun kan hilses velkomment. Styregrupper er nedsat. Digitaliseringsstrategi 2016-2020 er vedtaget. Men som så mange gange før, er det som om at målet helliger midlet. Og her er midlet alle danske børns personlige oplysninger. Intet sted er der nogen, som virker til at have tænkt på, at her var der nogle helt grundlæggende overvejelser om beskyttelse af privatlivets fred, som skal inddrages.
Detaljerede oplysninger om hver enkelt navngivne gymnasieelevs skemaer og skemaændringer, holdlister med navngivne kammerater og studierapporter ligger pivåbne på gymnasieplatformen Lection. Det skrev Berlingske i den forløbne uge, selv om det faktisk er en gammel historie.
Både elever og gymnasielærere har for længst klaget et par gange til Datatilsynet. I 2009-10 behandlede Datatilsynet en klage og vurderede, at der ikke var tale om brud på persondataloven, da det var det enkelte gymnasiums ansvar at vurdere, om det var rimeligt at lægge oplysninger, som kunne vise lærernes sygefravær og lignende ud på Lectio. På trods af, at det var nogle meget afgrænsede spørgsmål, som Datatilsynet tog stilling til, virker det som, at Lectio har smidt alle hæmninger, for nu er de ”godkendt af Datatilsynet”.
Berlingske har også beskrevet, hvordan digitale læringsplatforme målrettet folkeskolerne som Meebook og MinUddannelse i øjeblikket ruller ud i landets kommuner.
Alle kommuner skal være koblet på inden udgangen af i år. Men alt dette sker uden en juridisk og etisk debat.
Bevares, der indgås formentlig databehandleraftaler, selv om et hurtigt kig på Datatilsynets hjemmeside afslører, at det ellers ikke er denne forpligtelse, som kommunerne generelt har fokus på. Men disse aftaler skal afspejle den dataetik, vi ønsker skal gælde, men som ikke er identificeret. Hvad er vores persondataretlige ambitions
niveau, når det gælder skolebørns data?
Gennem de digitale læringsplatforme kortlægges så indgribende oplysninger om vores børns skoleadfærd, læring, trivsel, udvikling osv., at man kun kan blive paranoid ved tanken om, hvad de oplysninger i de forkerte hænder kan bruges til. I de rigtige hænder kan de digitale spor, børnene efterlader i løbet af en skoledag, bruges til at foretage meget omfattende analyser af, hvordan børn lærer. Viden om, hvor ofte børn logger på platformene, hvilke fejl de typisk begår, sammenhængen mellem deres sociale netværk, deres faglige og sociale udvikling, og hvordan det påvirker deres læring.
Det er afgørende, at vi også sikrer, at de samme data ikke kan bruges integritetskrænkende overfor den enkelte skoleelev. At de ikke måske år senere må kunne bruges til at komme helt tæt på den enkelte skoleelevs unikke personlige profil, så barnet i voksenlivet udover de faglige resultater, også bliver vurderet på eventuelle sociale eller trivselsrelaterede udfordringer. At man som barn blev mobbet betyder måske, at man ikke kan klare et toplederjob.
»Vi står med en dataetisk udfordring. Inden vi går i gang med at indsamle alle de her data, bør vi diskutere, hvordan og til hvad vi vil bruge oplysningerne. Vi bliver nødt til at have en diskussion, ikke kun af datasikkerhed, men en filosoisk og etisk diskussion om, hvad skole egentlig er. Det er vigtigt, at vi træder et skridt tilbage og diskuterer, hvad mennesker er, hvad vi skal lære, og om der fortsat skal være plads til, at vi kan gøre noget andet, end det, man forventer,« sagde Jeppe Bundsgaard til Berlingske Business. Han er til daglig er professor MSO ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, under Aarhus Universitet.
Der er ingen diskussion, når det kommer til de faglige bedømmelser, har disse data i det samfund vi har, fortsat en afgørende betydning for barnets uddannelses- og jobmæssige muligheder i fremtiden.
Men at oplysninger om, hvor tit barnet har været logget på digitale læringsplatforme, hvordan barnet har bevæget sig rundt på de digitale læringsplatforme, hvor hurtigt barnet har lært at løse opgaverne inden for trigonometri, hvilke venner, barnet har haft eller hvordan barnet har fastholdt eller udviklet relationen til et bestemt andet barn er alle data som bør være genstand for en dataetisk diskussion, før vi blot lagrer og registrerer al denne data.
Vi skal som samfund hurtigst muligt tage stilling til, om den ekstremt udviklede adfærdsbaserede analytiske profilering, som allerede foregår om os som forbrugere, direkte skal anvendes på vores børns adfærd i skoleregi.
Derfor skal vi have iværksæt en debat om, hvilken viden vi som samfund ønsker om børn og unge fremadrettet – herunder hvilke forudsigelser man ønsker. Vi må ikke lade vores passive accept af udviklingen i forbrugeranalyserende profilerings værktøjer være styrende for adgangen til vores skolebørns data uden en grundig debat herom.
Persondataforordningen, der gælder fra 25. maj 2018, giver mulighed for, at man inden for enkeltsektorer/brancher vedtager særlig adfærdskodeks eller certificeringer. Undervisningsområdet vil være et oplagt område, hvor der vedtages sådanne særlige initiativer, der supplerer persondataforordningen.
15 dataetiske mustdos
- Data om skolebørn må kun registreres, hvor der er lovgivningsmæssigt grundlag for det.
- Data om skolebørn må kun anvendes til formål, som ligger inden for den lovgivningsmæssige ramme, som der er vedtaget og kun i uddannelsesmæssige sammenhænge.
- Data om skolebørn skal behandles på en gennemsigtig måde. Det betyder, at alle skoler skal have en klar og letforståelig persondatapolitik, så forældrene kan finde ud af, hvilke data, skolen behandler, og hvad der sker med disse data.
- Der skal være interne retningslinjer for brug af data, herunder kontrol med efterlevelsen.
- Der må kun registreres data om skolebørn i det omfang det er relevante data, og kun hvad der er nødvendigt i forhold til formålet, se pkt. 2.
- Bortset fra den data, der bruges til at danne et eksamensbevis, må data om skolebørn kun opbevares identificerbart, så længe det er nødvendigt ud fra det lovgivningsbaserede formål, til hvilket oplysningerne er indsamlet, se pkt. 2, og skal senest slettes når barnet forlader skolen
- Data om skolebørn skal være rigtig og ajourført.
- Alle lærere, pædagoger, administrativt personale mv. skal uddannes i persondatabeskyttelse og i god digital adfærd, og skal opdateres mindst én gang om året.
- Sikring af samtykke. Skolen ejer ikke data om skolebørn eller forældre. Derfor skal skolen i mange sammenhænge have samtykke til at behandle en lang række af de data, som behandles i dag. Samtykket skal være letforståeligt i et klart sprog – og i hvert fald hvis barnet er under 13 år skal forældrene give samtykke.
- Data om skolebørn skal beskyttes efter højeste tekniske og organisatoriske standarder både under opbevaring og under transmission
- Data om skolebørn skal opbevares i Danmark eller i hvert fald EU, hvor vi har lovgivning om god databeskyttelse, sammenlignet med fx USA, Indien eller en række andre lande uden for EU
- Data skal opbevares i nærmere afgrænsede geografiske positioner, og ikke i uafgrænsede cloudløsninger,
- Stram cookiepolitik. Anvendelsen af cookies på digitale platforme skal være yderst begrænset og kun til saglige og legitime formål. Som udgangspunkt skal der være forbud mod 3. part cookies.
- Det skal være forbudt at profilere børn under 16 år.
- Principper for håndtering af data om skolebørn skal være forankret hos og besluttes af et centralt ledelsesorgan i den enkelte kommune, sammensat af skoleledere, fagpersoner og skolebestyrelser.
Fotos: Unsplash.com
Comments are closed.