EVENT. MyDataDK som DataEthicsEU er en del af, afholder 21.8. en gratis workshop i København om, hvordan vi får skabt digitale tjenester, som kan gavne først og fremmest individet – men også gerne virksomheders bundlinje.
Tænk hvis alle data om ens vand- og energiforbrug blev parret med ens cykelruter og bilkørsel. Måske kunne man konkurrere med sine venner om at være mest miljøvenlig og blive endnu bedre til at spare på vand, el, og brændstof. Eller hvis ens termostater derhjemme kunne blive sammenkørt med vejrdata, så ens hjem altid var opvarmet og ventileret efter vejrforholdene. Måske endda tilført ens lokationsdata og data fra ens kalender, så husets temperatur blev optimeret efter, hvad man og familien personligt befandt sig bedst med?
Mulighederne med data er som bekendt mangfoldige. Data kan berige vores hverdag og vores samfund – også uden at det enkelte menneske mister kontrollen over sine egne data og dermed liv, hvis det gøres rigtigt. For forskellen på ovenstående scenarier i dag og i den ‘rigtige’ model, er, at i dag sidder virksomhederne ofte på og kontrollerer vores data, mens den demokratiske og europæiske model er, at det der dig, som sidder og styrer dine datas dashboard, og dig der har gavn af kunstig intelligens og maskin-læring til at orientere dig i den digitale verden.
MyData er vejen frem
Den globale bevægelse MyData arbejder for netop at sikre individuel datakontrol. Ikke kun for at beskytte individers privatliv. Men lige så meget for, at individer kan aktivere egne data og selv få gavn af dem. Men individuel datakontrol er absolut ikke lig med, at virksomhederne og staten ikke også kan tjene på eller spare penge på vores data.
En af de virksomheder, der virkelig har forstået MyData-ideen er det franske kundeejede forsikringsselskab, MAIF. Det har ikke selv adgang til kundernes data. Det har kun kunderne. MAIF har investeret i en sikker cloudtjeneste, Cozy, hvor selskabets kunder kan opbevare og kontrollere deres data og give MAIF adgang til dem, når de vælger dette. MAIFs fokus på privacy og dataetik er begyndt gøre en økonomisk forskel.
Tænk hvis man kunne se historikken og bilagene bag alle ens poster på ens bankkontoudtog, måske endda garantibeviser og direkte link til kontakten til sælgeren? I dag skal kunderne ofte gætte sig til, hvad der ligger bag. Eller hvis man kunne optimere sin privatøkonomi ved at sammenkoble sine kreditkortoplysninger med el- og vandforbrugs -regninger, husleje, bankkonti og kalender. Man kunne også få en reminder når, der skete noget, man gerne ville vide, fx når en konkurrerende tjeneste havde billigere tilbud.
Fra en virksomheds synspunkt er der mange fordele ved at overlade kontrollen over data til kunden:
Den sidder ikke på data og dermed ikke på risikoen for hacking.
Det er tillidsskabende. Mange kunder er skeptiske overfor virksomheders brug af data. Et stort flertal er fx imod, at virksomheder tjener penge på deres data, eller bruger det til målrettet markedsføring.
Der kan udvikles nye tjenester, som beskrevet i scenarierne. De vil tiltrække nye, især yngre kunder og fastholde eksisterende kunder. De bedste data en virksomhed kan bruge, er data direkte fra kunden, og når kunden har kontrol over egne data, vil kunden også sikre, at data er sande og opdaterede i forhold til at bruge nogle af de nye tjenester.
Tænk hvis man selv havde serve-retten på det digitale marked og kunne bruge sine data til at finde de produkter, der lever op til ens værdier hvad enten det vigtigste er fx økonomi, miljøansvarlighed, menneskerettigheder eller allergivenlighed. At man ikke var afhængig af de ofte kommercielle søgeresultater prioriteret af virksomheden bag søgemaskinen, men kunne få forslag ud fra sine personlige præferencer og behov – såsom en tur til stranden, der ikke kan købes for penge.
Hvad de færreste forstår i dag, så vil modellen med individet i kontrol give virksomhederne bag tjenesterne digital tillid, fordi de ikke virker påtrængende på kunder, der ikke ønsker deres reklamer, men kan koncentrere sig om at tiltrække de kunder, der ønsker deres produkter og ydelser.
Forestil dig, at du får en reminder over mobilen, hver gang det er tid til at tage din medicin. Eller at du kan bekæmpe jetlag ved at kombinere dit søvnmønster og din helbredstilstand med dine rejseplaner. Eller at du kan kombinere dine fitnessdata med data om menstrautionscyklus og ikke kun få bedre kontrol over din mulighed for at blive gravid, men også få større forståelse for dine humørsvingninger. Eller at du kan få personaliserede tips til, hvordan du sikrer en bedre alderdom ud fra dine forbrugsmønstre, helbredsoplysninger og motionsvaner. Alt sammen uden at dine data forlader dit eget beskyttede miljø.
Med EUs nye persondataforordning (GDPR) får det enkelte menneske mulighed for at åbne op for egne data og portere dem til sig selv og andre aktører (portabilitetsprincippet), så vi selv kan tjene penge på dem, donere dem til forskning eller bruge dem til gavn for os selv. Men hvilke nye muligheder giver det? Hvordan kan man lave forretning ud fra de frigivne personlige data? Hvilken værdi kan det tilføre eksisterende virksomheder? Hvilke nye forretningsmuligheder er der? Og hvad kan den enkelte eller samfundet få ud af den nye åbenhed?
Det afholder MyDataDK (bestående af Berit Skjernaa, Alexandra Instituttet, Pernille Tranberg, DataEthics.eu, Bogi Eliasen, Institut for Fremtidsforskning, Henrik Biering, PeerCraft & André Bryde Alnor, Energinet) en workshop om 21. august 2018 i Klub i København, Linnesgade 25 (v Nørreport) fra 12.00 til 16.00. Det er gratis, og der er en sandwich. Kom og hør Spiir sparke debatten i gang og deltag selv med dine tanker og input.
