Nyhed: EU-landene har til hensigt at maksimere vækst og konkurrenceevne ved at udnytte data. Men det bliver ikke en ukritisk import af den mest fremherskende forretningsmodel, vi kender i dag, nemlig overvågning eller tracking af individers adfærd. Det vil EUs databeskyttelses tilsynsførende EDPS have ændret ved at fremme alternative dataetiske modeller.
En af de største risici ved big data er, hvis der opstår et ‘datadiktatur,’ hvor big data bliver brugt til at forudse et barns præstationskraft i skolen eller en voksens risiko for at blive syg, dø for tidligt, komme i kreditvanskelighed eller begå kriminalitet. Med et datadiktatur risikerer vi diskrimination, fastholdelse af stereotyper, social og kulturel eksklusion, krænkelse af ytringsfriheden, skriver EDPS. Ligeledes kan den massive overvågning af vores digitale adfærd få vores kreativitet og innovationskraft til at stivne og i sidste end hæmme vores ytringsfrihed og vores mulighed for at udvikle os. I big data analyse, hvor man analyserer massive mængder af data, er der en tendens til at forfordele spontanitet og afvigelse fra normen og i stedet belønne den konforme opførsel.
EDPS mener, at brug af ansvarlig og bæredygtig brug af big data skal hvile på fire fundamentale elementer: