Værktøjer til digitalt selvforsvar

Det er individuelt, hvor meget man ønsker at dele med omverdenen. Men ét er sikkert; privatlivets fred er en menneskeret, du har retten til selv at bestemme, hvem der ved hvad om dig hvornår. Så hvis du forsøger at bevare et privatliv, ikke gider have målrettede reklamer og målrettede priser, ikke vil udelukkes eller diskrimineres og i det hele taget ikke ønsker at dele alt med alle, behøver det ikke være, fordi du har noget at skjule eller er underlig og paranoid. Her er en lille guide til de bedste værktøjer for at beskytte dit private jeg.

Privat søgning

Alternativer til Google og Bing som gemmer alle dine søgninger er:

  • Startpage.com (Hollandsk)
  • Qwant.com (Fransk/tysk)
  • Duckduckgo.com (US)
  • Hulbee.com (Sweitz)
  • Findx.com (Dansk)
  • Browseren Firefox har også en række udvidelser, som kan bruges hvis man vil søge på Google: fx Blur og Adnauseam, som drukner dine søgninger (hvis du søger på google, så log i det mindste ud af Google først)

Brug blokeringsværktøjer

Du kan forhindre virksomheder i følge dig fra webside til webside, så du ikke hele tiden behøver at slette historik og cookies ved at installere nogle værktøjer, såkaldte plug-ins i din browser. De kan risikere at give dig problemer med visse tjenester som fx din bank, kreditkortselskab eller tidsskrifter, fordi de så også blokerer for de hjælpsomme cookies, som hjælper dig med at huske passwords. Hvis det sker, skal du manuelt redigere blokeringsmulighederne og fx give din bank adgang udenom blokeringsværktøjet. Du kan også vælge bare at bruge én browser til kun til din bank – uden blokeringsværktøjer installeret.
Her er nogle gode værktøjer:

  • Disconnect.me/disconnect er rigtig god til din computer. Den blokerer ikke for reklamer, kun for tredjepart- eller marketingcookies
  • Better fra Ind.ie. Det er ikke en adblocker men er lige som disconnect en cookieblocker, der blokerer fra de grimme cookies og malware.
  • Ghostery.com er en browser, som du kan bruge både på din computer og dine mobile enheder. Bemærk at du her aktivt selv skal ind og slå de enkelte cookies fra
  • Appen adblockfast er den bedste til dine mobile enheder. Den koster 8 kroner. Blokerer både for reklamer og cookies. Slås til og fra med et enkelt prik på skærmen.

Brug sikre chat og ’skype’ apps

Facebook Messenger, WhatsApp og lign er IKKE sikre. De lever af at sælge data om dig og adgang til dig, men du kan finde rigtig gode alternativer. Den bedste er

  • Wire, som er finansieret af Janus Friis, der opfandt Skype og ligger i Berlin med verdens skrappeste datalovgivning
  • Signal appen er også fremragende omend ikke lige så lækker som Wire
  • Wickr samt Threema, der begge er apps, kan også anbefales.

Skjul din IP-adresse – kontroller din lokation

Med en VPN-tjeneste har du både sikkerhed; du krypterer trafikken mellem din gadget og det måske åbne wifi, du er på, og ingen kan komme ind i din gadget og hacke dig. Og så kan du kontrollere din lokation. Det er både en fordel i forhold til din privacy; lokationsdata fortæller rigtig meget om dig, men også en fordel hvis du vil opnå bedre priser eller fx se DR, når du er i udlandet.

  • Med Opera-browseren kan du begynde at lege med det. Den norske browser giver dig gratis adgang til at hoppe på servere i 5 forskellige lande. Download browseren på www.opera.com og sæt indstillingerne til at aktivere VPN, så kan du fx prøve at se forskelling på priserne, når du skal leje en bil i Spanien og lade som om du er i Tyskalnd fremfor Danmark.
  • Når du søger efter og køber en VPN-tjeneste, så vælg efter en, der har hovedsæde i Europa (bedre privacylovgivning) og efter hvilke lande, de har servere i, som har interesse for dig. Finske F-Secure skulle være god. Der findes og andre gode: ipredator, Disconnect.me, PandaPow, HideMyAss og Overplay er bare nogle eksempler.

Fitness tracking

De fleste fitness tracker leaker data og er ikke sikre, men Apple (stoler jeg stadig på) og ikke mindst hollandske:

Fertilitets tracking

De fleste apps, der lader dig tracke din fertilitet, er amerikanske og uregulerede, så de kan gøre med dine følsomme data som de vil. Brug derfor denne tyske:

Share with care

Brug alle sociale medier som om de er offentlige platforme – også selv om nogle påstår, at du kan være privat derinde og sætte ‘privatlivsindstillinger’. Tænk altid før du poster; ville jeg sige det i TV-Avisen eller råbe det ud over Rådhuspladsen. Så er du godt hjulpet på vej.

Overvej ikke at dele:

  • Dit cpr-nummer. Ikke engang din fødselsdato. Bruges af ID-tyve.
  • Helbredsoplysninger – vær især opmærksom på apps til at måle dig selv. Brug andet navn og slå GPS fra, hvis du kan undgå det.
  • Rejseplaner før og under rejsen. Hvis du vil dele feriefotos, så gør det efter ferien. De smarte tyve er derude, og det samme er forsikringsselskaberne, så lad skriv ikke på din hoveddør, at du ikke er hjemme.
  • Negative tanker om andre – herunder også din (tidligere) arbejsgiver. Brok, sladder, mobning om og af andre er virkelig noget, de fleste arbejdsgivere ikke ønsker.
  • Nøgenbilleder eller kompromitterende billeder af andre (det skader dit eget omdømme)
  • Drukbilleder og lign af dig selv og andre
  • Religiøse, politiske og seksuelle holdninger.
  • Risikoadfærd, der kan skade dit omdømme i forhold til bl.a. banker og forsikringsselskaber.
  • Din menstruationscyklus og sexliv (til usikre fertilitet-apps)

Brug alias’er

Hvis du – som de fleste andre – ønsker at bruge Facebook til alle mulige ligegyldige opdateringer, så overvej at brug et andet navn. Brug kun Facebook i eget navn, hvis det er til dit professionelle virke. Brug aldrig Facebook til private ting, du ikke vil have ud til alle – heller ikke i et andet navn, for der skal mere til at skjule sig effektivt. Men med et andet navn, er det sværere for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, forretningspartnere etc at finde dig. Brug også et alias, når du downloader rapporter, apps, spil osv hvor de beder og dine persondata – med mindre du har fuld tillid til servicen, eller skal betale med kreditkort og skal bruge dit eget navn. Brug kun dit eget navn på services, du har tillid til, og når du optræder seriøst og professionel. Du kan finde aliaser på Fake Name Generator.
Når du bruger et alias skal du huske at tilknytte en alias email til det. Og husk alias’er er ikke for at snyde mennesker men maskiner.

Beskyt din email

Der er masser af gratis email-services, du kan bruge som brug-og-smid-væk emails i forbindelse med dine aliaser, mens du bør bruge en betalingsemail – enten via dit job, dit teleselskab (som du har tillid til) eller fx en betalingsservice som Protonmail, Neomailbox, Hushmail, eller Countermail. De går alle op i at beskytte dine data og tracker dig ikke på samme måde som de fleste gratis email-services.

Brug flere browsere

Brug én browser kun til din bank (fx Safari eller Explorer) og én kun til din Facebook (fx Chrome). Den tredje browser (fx Firefox) kan du så bruge til at surfe rundt med og installere et blokeringsværktøj som beskrevet ovenfor. På den måde kan Facebook ikke følge dig rundt og se, hvad du fx læser på nyhedshjemmesider eller køber i online butikker. Der er yderligere gode browsere som Opera og Terra. Og så er der TOR browseren, som vitterligt er privat, men som godt kan være lidt langsom. Bedst til computer. Ikke særlig god på mobile enheder (hvor den hedder Onion)

Pas på med apps

Du skal ikke ukritisk downloade apps til din smartphone og Facebook, hvad enten det er spil, quizzer, karriere – apps eller programmer. Læs lige hvilke data, det er, de vil have af dig. Og spørg dig selv, om tjenesten er dine data værd. Ja, det er svært at vurdere prisen på dine data, men nogle apps kan finde på at bede om adgang til din kalender, til dine kontakter og sågar til din indbakke. Måske er der et alternativ, der ikke beder om så meget? En vækkeur-app behøver vel ikke kende din lokation? Det gør din løbe-app, så den er ok, så længe du stoler på virksomheden, der står bag appen.

Andre tips

Sluk wifi, bluetooth, din mikrofon og slå lokation fra så ofte som muligt. Sæt tape over dit webcam.

Du kan læse mere om, hvorfor og hvordan du laver digitalt selvforsvar i bogen Fake It fra 2012, som er udkommet på dansk, tysk, engelsk og finsk.

En opdateret værktøjsliste findes på License2share.dk (kapitel 3 i hæftet), som er sponsoreret af Lærerstandens Brandforsikring.

Copyright: Pernille Tranberg

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.