Tysk browser beskytter privatliv og forretningsdata

Blog. Medarbejdere i de fleste virksomheder og myndigheder bruger de browsere, der er præinstallerede på deres arbejdsenheder, dvs Chrome, Safari og Explorer. Nogle tilføjer så en ekstra mulighed i fx Firefox eller Opera. Men de færreste ved, at der findes andre browsere, som ovenikøbet garanterer beskyttelse af data – såvel private som forretningsdata.

“Take Action. Take Control Of Your Data. Reclaim Your Privacy.”
Sådan lyder det på Cliqz’s hjemmeside. Og hvad pokker er så Cliqz? Det er en browser, en helt almindelig browser, som – modsat så godt som alle andre browsere – er indstillet til ‘privat’ fra begyndelsen. Man skal altså ikke sidde og slå al mulig tracking fra eller downloade alle mulige udvidelser for at være i fred.

Cliqz er ejet af tyske Hubert Burda media og amerikanske Mozilla, som står bag en anden browser, der er mange anses som en af de bedre, når det gælder privatliv, Firefox. Cliqz går dog videre end Firefox og har sin egen indbyggede søgemaskine, som kan give lokale/nationale resultater, hvis man vælger at give dem sin lokation. Gør man det, opbevarer eller bruger Cliqz dog ikke disse data til at identificere brugere med. Se deres privatlivspolitik.

De mest populære browsere i Danmark er Chrome (Googles) og Safari (Apples), da disse er præinstalleret på smartphones afhængig af det mærke, man køber. Men også mange virksomheder og offentlige institutioner har præinstallerede browsere, og det er ikke browsere, der gør en dyd ud af at beskytte privatlivet eller forretningsdata, som Cliqz gør.

“Den største fordel for virksomheder og organisationer ved at bruge Cliqz er, at de beskytter deres data. Cliqz tillader ikke tredjepart-udvidelser, som er en af de største risici for at få stjålet data. Og vi anonymiserer alle data, som opsamles af trackers. Derfor er følsom virksomhedsinformation beskyttet,” forklaer Cliqz’s kommunikationschef Thomas Konrad.

Ingen identifikation af brugerne

Cliqz anti-tracking feature blokerer ikke for cookies men overskriver alle unikke data, som kan bruges til at identificere brugeren, så de bliver anonymiseret. Cliqz’s brug af machine learning betyder, at de fanger også meget sofistikerede tracking forsøg. Modsat andre blokeringsmetoder, der kan forhindre adgang til websites, sikrer Cliqz’s metode adgang, siger Konrad.

Cliqz købte i februar en af de meste populære cookies-blockers, Ghostery, som vil blive integreret i Cliqz, men som også kan bruges som en udvidelse i andre browsere. Ghostery kan også bruges på mobilen som en browser, der blokerer for cookies. Mens Ghostery har mange millioner brugere verden over, har Cliqz i dag 1 million unikke brugere om måneden.

Human Web
Den tyske browser står også bag Cliqz Human Web, som indsamler data om brugerne men i anonymiseret form. Således kan browseren og søgemaskinen bag Cliqz øge relevansen i deres produkter. Ifølge Ghostery er Human Web en ‘revolutionerende’ teknologi, der kan indsamle data sikkert og ansvarligt med garanti for anonymitet og privacy.

“Både Cliqz og nu Ghostery brugere kan vælge, om de vil være med i Human Web fællesskabet og donere anonymiserede statistiske data om søgninger og websidebesøg. Teknologien bag er bygget på Privacy-by-design principper, som forhindrer identificering af individer,” forklarer Thomas Konrad.

Virksomheden satser på at tjene penge ved at gå imod strømmen af forretningsmodeller, der indsamler persondata i store mængder.

“Vi udvikler en innovativ reklamemodel, hvor vi giver annoncører mulighed for at ramme vores brugere på deres hensigt. Det, der gør os anderledes end Google og Facebook, er at vores model er baseret på søgninger og websidebesøg, at det sker lokalt – ingen data forlader din enhed – fremfor at bygge personlige profiler på centrale servere,” siger Thomas Konrad.

Værktøjer
Der findes cookiesblockers og adblockers. Cookieblockers som disconnect.me/disconnect (til computeren) blokerer kun for cookies, ikke for reklamer, det samme gælder for Ghostery hvadenten det er en udvidelse til browseren eller en browser til mobilen. De mest populære er dog adblockers, især appen AdblockPlus men også AdblockFast. Især den sidste kan anbefales, da AdblockPlus faktisk tillader nogle reklamer at passere, hvis de lever op til AdblockPlus’ egne regler, så de dermed selv kan skumme indtægterne. Begge apps blokerer både for reklamer og cookies, og man kan riskere ikke at få adgang til indhold, fordi nogle websites er begyndt at blokere for blockerne. De seneste tal over brugere af adblockers er på globalt plan over 600 millioner, og jo yngre, man er, des mere bruges de.
Til virksomhedsbrug vil vi anbefale at præinstallere browseren Cliqz, så slipper man for selv at skulle installere ekstra programmer for at undgå at blive tracket.

Den administrerende direktør for Cliqz, Marc Al-Hames, kommer og taler på DataEthics og Dansk ITs store konference 29.9.2017 i København.

Først offentliggjort i Samfundsdesign

Og copy/pasted i Version2

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.