Tech har herredømmet over medierne

Nyhed. Forskellen på tech virksomheder og medievirksomheder bliver mindre og mindre. Medievirksomheder bliver stadig mere afhængige af tech sektoren for at få distribueret journalistisk indhold. Tech virksomheder gør som politikere og undgår de traditionelle mediers kritiske spørgsmål for i stedet at folde sig ud på egne platforme, og uigennemsigtige, lukkede tech virskomhederne ender ofte med at dikterere store dele af det, journalister rapporterer om det.  Etisk ansvarlig journalistik er mere end udfordret.

Der er såkaldte ‘freebies’ (gratis produkter) overalt, når man er tech journalist. Men rigtig adgang til viden er en mangelvare. Det skriver  Adrienne Lafrance i en lang interessant artikel i NiemanReports om de megastore udfordringer, som journalistik, uafhængig af politisk og økonomisk indflydelse, står over for.

Magtfulde virksomheder som Facebook og Google er blevet hoveddistributører af journalistisk arbejde, hvilket betyder at medievirksomheder er stadig mere afhængig af tech giganterne for at komme ud til deres brugere. Især Facebook har stor indflydelse, da virksomheden tilskynder medier at tilpasse deres redaktionelle og kommercielle strategier til Facebook, så de kan få noget ud af det økonomisk. Andre sociale platforme er også begyndt at publisere, fx Snapchat og Reddit, som søger journalister.

Silicon Valley’s uigennemsigtige kultur har fået så stor indflydelse pga de udgivelsesformer, som Internettet tilbyder. Tech giganter gør som politikere og er ikke længere afhængige af traditionelle medier for at få deres budskaber ud. Dermed ender nogle af de mest magtfulde tech virksomheder med at diktere, hvad der skal stå i medierne om dem, fordi journalisterne kun får den information, som disse virskomheder selv offentliggør – ofte uden mulighed for at stille kritiske spørgsmål til dem.

Facebook og Google har ikke kun herredømmet over medierne. De har også størstedelen af de digitale indtægter. Sammen med en håndfuld andre tech virksomheder sidder de to på 65% af de digitale annonceindtægter i USA. Facebook alene sidder på 77% af de mobile digital annonceindtægter.

Sats ikke på tech-industrien for grundig journalistik

“Skal vi prøve at erobre kontrollen over distributionen tilbage?” spørger Tow Center’s Emily Bell fra Columbia Journalism School i artiklen. “Det er dybt sørgerligt, hvis ikke nyhedsorganisationer i det mindste har en ide om, hvordan dette kan ske. Det er farligt, hvis man blot siger, at når det hele alligevel er fragmenteret og i stykker, så må vi håbe, at Google, Facebook og hvad der ellers kommer bagefter vil satse på distributionen af høj-kvalitets journalsitik. Det er nemt at se, hvordan det ikke vil ske.” 

Læs hele artiklen

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.