Den maskinestormende analoge tendens

Nyhed. Jo mere forbundne, vi bliver, des flere individer sætter foden på bremsen, går analogt, bruger dumme telefoner (som vi måske en dag skal omdøbe til smartphones) og går offline. 

Den tidligere YouTube chef  Anna Bateson fortæller Mediatel, at vi har glemt, at en forbruger er et menneske og at vi har mistet en del af vores menneskelighed;

“Folk begynder at tune ud og beskytte dem selv. De bruger adblocking, er blinde overfor reklamer og tøver med at give sine data til andre, og så har du de mest ekstreme som helt opter ud af vores forbundne liv,” lyder det fra Anna Bateson.

Hun understreger, at nogle tech-folk i Silicon Valley netop har valg at disconnecte dem selv og deres børn og sikre, at deres børn vokser op i et miljø uden alle de tech gadget eller udsat for meget lidt tech. De ønsker ikke, at deres børn vokser op som de selv er vokset op.

Maskinestormeren vinder frem

Hvor teknologimodstanderne for et årtid siden blev dømt gammeldags eller kaldt maskinestoremere, ser vi en tendens til at denne kategori af mennesker i dag bliver beundret. Som denne skribent, som lytter til sin teknologikritiske far, der råder ham til ikke at tage sin smartphone med på ferie:

“Ferier, siger min far, er tid til at disconnected, lade op og reboote. Og hvis man virkelig skal have fat i en, så kan folk ringe til ens hotel.”

Mor-blogger kommer på andre tanker

Også denne mor-blogger, Mette Marie Lei Lange, der længe har blogget om sine børn og pøset billeder af dem på sin hjemmeside Twinpeaks.dk, er kommet på andre tanker ifølge Berlingske. Hun siger til avisen:

»Det er ikke sikkert, at de en dag som teenagere har den samme holdning til sociale medier som mig. Og jeg kan ikke få deres samtykke nu. Men jeg er deres værge og kan træffe beslutninger på deres vegne. Næsten dagligt har jeg i det forgangne år taget op til overvejelse, om de skal optræde med fotos. Jeg lever jo et liv, hvor jeg åbner et vindue til min familie. Der er mange dage, hvor jeg simpelthen får lyst til at slette det hele.«

Læs hele artiklen om mor-bloggeren her

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.