Gruppesøgsmål om privacy

NYHED. I Tyskland er det nu muligt at anlægge gruppesøgsmål for privacy krænkelser for fx forbrugerorganisationer. En ny lov åbner for sagsanlæg ved domstolene mod virksomheder, der behandler data i strid med lovgivningen.  Adgangen til at få prøvet sådanne sager er dog begrænset til den databehandling, som en virksomhed udfører med det formål at udarbejde reklamer, markeds- og meningsundersøgelser, person- eller brugerprofiler, sælge adresser eller data eller andre lignende kommercielle formål. Afgørelsen vil være et påbud om at ophøre med databehandlingen.

Gruppesøgsmålet er særligt egnet på forbrugerområdet, fordi det kan være svært for den enkelte forbruger at vide, om virksomheder overtræder persondatalovgivningen. Loven styrker derfor håndhævelsen af forbrugernes databeskyttelse væsentligt.

Den kommende EU forordning indeholder også adgang til gruppesøgsmål, men Tyskland har med den nye lov taget skridt til at sikre forbrugerbeskyttelsen i forhold til persondata allerede inden forordningen er vedtaget.

Ny tysk lov

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.