DataEthics.eu på databeskyttelsesdagen og internationalt

Events. Den kommende måned har DataEthics.eu travlt. I Danmark er der to spændende konferencer omkring databeskyttelsesdagen 25.1 / 26.1., og internatonalt er vi med både på World Economic Forum (WEF) 16.-20.1 og Computers, Privacy and Data Protection (CPDP) i Bruxelles ugen efter.

Databeskyttelsesdagen på Børsen 26.1. har et spændende program, der dækker såvel regulering, teknologi, organisation, kultur og etik. DataEthics medstifter Birgitte Kofod Olsen fortæller om ‘Konsekvensanalyser i praksis, hvornår, hvorfor og hvordan’. Det koster 1200 kroner at være med og plejer at være velbesøgt.

Dagen før, 25.1., afholder DI og Plesner også en konference om privacy. Den har også fokus på den nye EU persondataforordning, der træder i kraft maj 2018, og også her taler DataEthics medstifter Birgitte Kofod Olsen om Dataflowanalyser (se DataEthics whitepaper her). Konferencen her koster 1250.

Internationalt

Internationalt er DataEthics endnu mere aktiv. Tænkehandletankens medstifter Pernille Tranberg er med på dette års World Economic Forum i Davos for at forsøge at få dataetikken på dagsordenen blandt verdens topledere. ‘Responsive and Responsible Leadership’ er temaet i år, og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er 1 af 5 co-chairs på mødet,  som fokuserer på øget international samarbejde og multikultural dialog.
Ugen efter deltager både Tranberg og tænkehandletankens tredje medstifter Gry Hasselbalch i den altid stærkt besøgte Computers, Privacy & Data Protection, CPDP, i Bruxelles. Det tre dage lange program er spækket med spændende emner som kunstig intelligens og privacy i fintech, genetisk privacy og forbrugerprofilering.

DataEthics er med i disse tre paneler:

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.