{"id":5859,"date":"2018-06-10T14:48:04","date_gmt":"2018-06-10T14:48:04","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=5859"},"modified":"2018-06-10T14:48:04","modified_gmt":"2018-06-10T14:48:04","slug":"hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/","title":{"rendered":"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt"},"content":{"rendered":"

Profileringer via cookies, IP-adresser, apps, device-fingerprinting og datak\u00f8bm\u00e6nd bliver stadig mere avancerede \u2013 og det samme g\u00f8r alle de nye teknologier s\u00e5som kunstig intelligens, der ved hj\u00e6lp af chips og sensorer integreres i vores boliger, biler og byer. Alt, hvad vi foretager os online og via apps monitoreres, opsamles og deles med andre, medmindre vi aktivt g\u00f8r noget for at stoppe det. Mens staterne har et ansvar for god regulering og h\u00e5ndh\u00e6velse, og vi begynder at se vison\u00e6re dataetisk ansvarlige virksomheder, er der ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt, at individer tager ansvar for egne data med digitalt selvforsvar.<\/strong><\/p>\n

\u201cHvordan kan det v\u00e6re, at Facebook ved, at min mor har f\u00e5et Alzheimers\u201d,<\/em> spurgte en kvinde mig en dag. \u201cJeg har helt bevidst aldrig fortalt Facebook det.\u201d<\/em>
\n\u201cHar du v\u00e6ret p\u00e5 Alzheimerforeningens hjemmeside eller googlet det?\u201d<\/em> spurgte jeg.
\n\u201cJa, det har jeg. Er det virkelig derfor?\u201d<\/em><\/p>\n

Hun var overrasket, da jeg forklarede hende, hvordan tredjepartscookies bruges til at indsamle s\u00e5 mange data om os som muligt, dele disse data med masser af andre websites og profilere os, s\u00e5 vi kan f\u00e5 s\u00e5kaldt personaliserede reklamer, indhold og priser. Patientforeninger, websites, der s\u00e6lger medicin, og langt de fleste websites
\ngenerelt har tredjepartscookies installeret p\u00e5 deres hjemmesider. Det betyder, at de deler data om deres kunder med tredjeparter s\u00e5som Facebook, Google og ofte i hundredvis af andre annoncenetv\u00e6rk.<\/p>\n

Cookies er \u2013 om end den mest udbredte og \u00e6ldste \u2013 kun \u00e9n m\u00e5de at profilere os p\u00e5. Brug af IP-adresser, apps, device-fingerprinting og datak\u00f8bm\u00e6nd bliver stadig mere
\navancerede. Og s\u00e5 er vi slet ikke kommet til Internet of Things, hvor alle genstande f\u00e5r en chip ind, s\u00e5 indsamlingen og analysen af data om os i hjemmet og bilen ikke l\u00e6ngere prim\u00e6rt vil ske via vores telefoner og computere.<\/p>\n

Cookies \u2013 f\u00f8rste skridt i profileringen<\/strong>
\nCookies er den mest basale form for datadeling, noget, som flertallet af websites stadigg\u00f8r sig i. Oprindeligt var cookiedata anonyme, men sites som Facebook kan identificere folk, fordi de har et login. Det samme har et stigende antal loyalitetsklubber og alle mulige andre websites og sociale medier. Derfor kan man ikke l\u00e6ngere sige, at cookiedata er uidentificerbare.<\/p>\n

Mange brugere f\u00f8ler, at virksomhederne bag tredjepartscookies deler data om os bag vores ryg, selvom vi siger ja til cookies via de sm\u00e5 pop op-beskeder p\u00e5 vores sk\u00e6rme eller via handelsbetingelserne, n\u00e5r vi tilslutter os en tjeneste. Simpelthen fordi vi ikke gider l\u00e6se de lange handelsbetingelser eller har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 dem. Bekymringen for overv\u00e5gningen og manglende kontrol over egne data har betydet, at rigtig mange er begyndt at blokere for cookies. S\u00e5 mange, at det er en trussel for den eksisterende mest almindelige digitale forretningsmodel: N\u00e5r noget er gratis, betaler du med dine data.<\/p>\n

Apple, som er en af de f\u00e5 privatlivs-venlige Silicon Valley-virksomheder, introducerede i september 2017 en \u2018Intelligent Tracking Prevention\u2019 i deres Safari-browser. Den blokerer for cookies som udgangspunkt. Brugerne skal alts\u00e5 ikke selv v\u00e6lge den til. I de fleste andre browsere er det modsat; man overv\u00e5ges som udgangspunkt. Apples tiltag fik en af de st\u00f8rste reklamevirksomheder i verden, Criteo, til tre m\u00e5neder senere at nedjustere<\/a> forventningerne til deres fortjeneste med hele 22 %. Apple sidder p\u00e5 15 % af markedsandelen p\u00e5 browsere i verden.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e5dan blokerer man for cookies<\/strong>
\nBrugere, der \u00f8nsker at forhindre virksomheder og andre i at f\u00f8lge sig frawebside til webside og indsamle viden om, hvad man interesserer sig for og evt. har af problemer, kan enten v\u00e6lge at bruge Apples nyeste version af Safari-browseren eller den tyske Cliqz-browser. Eller endnu bedre installere nogle tredjepartsv\u00e6rkt\u00f8jer \u2013 plug-ins eller udvidelser \u2013 i sine andre browsere. De blokerer typisk ikke for f\u00f8rstepartscookies, der husker passwords og indhold i indk\u00f8bskurven, og de deler ikke data om dig med andre. De blokerer i stedet for tredjepartscookies eller marketingcookies, der deler vores data med alt og alle. Her er nogle gode v\u00e6rkt\u00f8jer:<\/p>\n

Disconnect.me\/disconnect<\/strong> er rigtig god til ens computer. Med den ser man stadig reklamerne (og st\u00f8tter dermed fx nyhedssider, som lever af det), men den blokerer for de snagende marketingcookies.<\/p>\n

Ghostery.com<\/strong> er en browser til mobil og et plug-in til browseren p\u00e5 computeren. Den er blevet k\u00f8bt af den tyske browser Cliqz.com.<\/p>\n

Appen Adblockfast<\/strong> er den bedste til mobile enheder. Den blokerer b\u00e5de for reklamer og marketingcookies. Sl\u00e5s til og fra med et enkelt tryk p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n

Profileringens historie \u2013 kort<\/strong>
\nProfileringstendensen begyndte med luftfartsselskabernes loyalitetsprogrammer i midt 1980\u2019erne. Detailhandlen fulgte trop i 1990\u2019erne, den finansielle serviceindustri i slut-1990\u2019erne; og i dag har virkelig mange virksomheder s\u00e5danne programmer \u2013 ofte i samarbejder, hvor de s\u00e6lger aggregerede udgaver af deres data til analysevirksomheder og datak\u00f8bm\u00e6nd. Og det sker ikke kun i USA. Eksempelvis er britiske Tesco, svenske Spotify, mediehuse og tyske Sociomantic alle en del af den store \u2018ad-tech\u2019-industri, hvor de st\u00f8rste spillere er Google, Disney, Comcast, 21st Century Fox, Facebook og tyske Bertelsmann. Det kan man l\u00e6se i rapporten \u201dHow Companies Collect, Combine, Analyze, Trade, and Use Personal Data on Billions<\/a>\u201d, som understreger, at i USA har staten skubbet til denne udvikling ved ikke at have en bredt d\u00e6kkende persondatalov idet den kun ser privatlivets fred som en del af forbrugerbeskyttelsen. EU\u2019s persondataforordning, GDPR (General Data Protection Regulation) tr\u00e6kker i den modsatte retning og fors\u00f8ger at give individer kontrol over egne data.<\/p>\n

\"\"Lokationstracking<\/strong>
\nEn dag i 2017 skulle jeg k\u00f8be et hotelv\u00e6relse i Tokyo. Jeg fandt et fint dobbeltv\u00e6relse via hotels.com for 11.000 kroner for 9 n\u00e6tter. Prisen var umiddelbart o.k. Jeg havde blokeret for cookies, s\u00e5 systemet ikke vidste, at det var mig, der havde v\u00e6ret derinde igen og igen og dermed \u00f8get prisen, men jeg t\u00e6nkte, at jeg lige m\u00e5tte tjekke, om jeg fik en pris baseret p\u00e5 min lokation \u2013 alts\u00e5 i hvilket land jeg s\u00f8gte fra. S\u00e5 gik jeg over i en anden browser, satte min VPN p\u00e5 med lokation Tyskland og fandt n\u00f8jagtig samme hotel i Tokyo, 9 n\u00e6tter for under 9.000 kroner. K\u00f8bte straks og fik besked p\u00e5 tysk om, at jeg nu havde booket og betalt for vores hotel i Tokyo, her er dit reservationsnummer.<\/p>\n

Jeg har i mange \u00e5r vidst, at der blev \u2018prisdiskrimineret\u2019, som de kalder det, i EU, eller \u2018prisdifferentieret\u2019, som de kalder det i USA. Men dette var f\u00f8rste gang, jeg selv m\u00e6rkede det s\u00e5 konkret. Dermed er digitalt selvforsvar \u2013 alts\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8jer til at opn\u00e5 privatliv med \u2013 ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at kontrollere sine data for at f\u00e5 privatliv, men ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at \u201dforhandle\u201d sig til bedre priser.<\/p>\n

Vores s\u00e5kaldte IP-adresser \u2013 alts\u00e5 ens fysiske lokation (helt ned til den konkrete adresse) \u2013 bruges ikke kun til at personalisere tilbud og indhold til os, men ogs\u00e5 til at fasts\u00e6tte priser. If\u00f8lge EU-Kommissionen, der har dokumenteret prisdiskriminationen<\/a>, er det ulovligt eller i hvert fald i gr\u00e5zonen, men det sker fortsat, hvilket mit eksempel tydeligt viser.<\/p>\n

Samtidig er flyselskaber som Brussels Airlines begyndt at blokere for brugere, der har VPN p\u00e5, s\u00e5 man ikke kan k\u00f8be deres billigere flybilletter i andre lande end der, hvor man befinder sig (de oplyser via Twitter, at de g\u00f8r det for vores sikkerhed \u2013 frem for at v\u00e6re \u00e6rlige og sige, at brugerne ikke skal kunne udnytte prisforskellene).<\/p>\n

VPN g\u00f8r to ting. Den sikrer (krypterer) trafikken mellem ens gadget og det wi-fi\/den server, man er p\u00e5, s\u00e5 man ikke kan hackes. Og den giver mulighed for at v\u00e6lge lokation og dermed \u201dforhandle\u201d priser. Man kan g\u00f8re det delvist gratis via den norske browser Opera. Download den fra Opera. com, og g\u00e5 ind i indstillinger og s\u00e5 ind i \u2018beskyttelse af personlige oplysninger\u2019, og scroll ned til VPN og aktiver den. Oppe i bj\u00e6lken klikker man s\u00e5 p\u00e5 VPN (bl\u00e5 boks) og kan s\u00e6tte den p\u00e5 en region for at se, om man kan f\u00e5 priserne billigere. N\u00e5r man k\u00f8ber et digitalt produkt, er der intet til hinder for at k\u00f8be hos et website, der tror, man sidder i Tyskland. Opera har dog kun fem servere, de giver v\u00e6k gratis, s\u00e5 det er bedst at k\u00f8be en VPN-tjeneste, som kan installeres p\u00e5 alle ens gadgets. Der er mange gode tjenester, men jeg ville g\u00e5 efter en med hoveds\u00e6de i Europa. Og s\u00e5 skal man tjekke, hvilke servere de har. Hvis man fx rejser meget og gerne vil se DR, s\u00e5 skal man k\u00f8be en VPN-tjeneste med en server i Danmark. Hvis man bor i Danmark og gerne vil have adgang til israelske sites, der er lokationsbaserede, s\u00e5 er en VPN-tjeneste med servere i Israel det rigtige.<\/p>\n

Her er fire gode:
\nF-secure.com (finsk)
\nIpredator.se (svensk),
\nIBVPN.com (rum\u00e6nsk) med mange servere samt
\nEarthvpn.com (cypriotisk) med mange servere<\/p>\n

Datak\u00f8bm\u00e6nd<\/strong>
\nI USA men ogs\u00e5 i Europa og globalt (det er kun dokumenteret i USA) er der opst\u00e5et en k\u00e6mpe industri af s\u00e5kaldte datak\u00f8bmand (data brokers). De kan defineres<\/a> som \u201den virksomhed eller forretningsenhed, der tjener sine hovedindt\u00e6gter p\u00e5 at s\u00e6lge data om menneskers adf\u00e6rd, der prim\u00e6rt er indsamlet fra andre kilder end personerne selv\u201d.<\/em><\/p>\n

Datak\u00f8bm\u00e6nd indsamler og s\u00e6lger lister over mennesker, fx folk, der lider af kr\u00e6ft eller depression eller er far til et barn dr\u00e6bt i en bilulykke. Eksempelvis fik Amnesty International i 2017 et tilbud5 p\u00e5 en liste over 1,8 millioner amerikanske muslimer. Nogle datak\u00f8bm\u00e6nd tilbyder endda software til deres kunder, s\u00e5 de kan hj\u00e6lpe dem med at vedligeholde kundedatabaser, hvor hver eneste person har en unik kode. Selv i Tyskland r\u00e5der datak\u00f8bmanden Arvato AZ Direct over 600 kendetegn p\u00e5 70 millioner kunder i Tyskland, hvor ogs\u00e5 enhver af dem har en unik kode, skriver Cracked Labs.<\/p>\n

Her er lidt tal bare for at f\u00e5 en ide om, hvor stort det er: Datak\u00f8bmanden Acxiom (USA) vedligeholder databaser for over 7000 kunder, inklusive 47 af de st\u00f8rste Fortune 100-virksomheder. Experian (USA) h\u00e5ndterer 7.500 kundedatabaser for st\u00f8rre virksomheder. Merkle (D) oplyser, at de vedligeholder over 3,7 milliarder kundeprofiler for deres kunder, inklusive Dell, Nespresso, Microsoft, Marriott, Chase, American Express og Universal. En af de st\u00f8rste datak\u00f8bm\u00e6nd er Acxiom, som har mange forskellige dataleverand\u00f8rer: Ibotta (mobile k\u00f8bsdata), Freckle IoT (realtids- lokationsdata), Samba TV (second-by-second tv-sening), Crossix (sundhedsdata p\u00e5 250 millioner amerikanske borgere), Twitter og s\u00e5 videre.<\/p>\n

Konsekvenserne af denne massive udnyttelse af persondata kan blive, at nogle individer udst\u00f8des eller diskrimineres p\u00e5 falsk grundlag. Ofte uden forklaring eller uden at vide det og i forbindelse med, at de s\u00f8ger job, et l\u00e5n eller en forsikring.
\nRapporten fra Cracked Labs konkluderer: Ud over regulering for at<\/em>
\nforhindre diskrimination og unfair konkurrence og for at beskytte forbrugerne<\/em>
\ner der generelt behov for en massiv kollektiv indsats for at f\u00e5<\/em>
\nvendt vores visioner omkring fremtidens it til noget positivt. Ellers risikerer<\/em>
\nvi at ende med et samfund med massiv social kontrol, og hvor respekt<\/em>
\nfor privatliv \u2013 hvis det overhovedet kan opn\u00e5s \u2013 er et luksusgode for de<\/em>
\nrige<\/em>.<\/p>\n

Apps er datah\u00f8stere<\/strong>
\nP\u00e5 et tidspunkt tillod Facebook ikke l\u00e6ngere sine brugere at kommunikere direkte med hinanden via Facebooks almindelige app. De skulle over p\u00e5 Facebook Messenger. Hvorfor mon? Fordi man via apps kan hente ufatteligt mange flere data. Hvis man for eksempel har Facebook Messenger, Skype og lignende apps p\u00e5 sin telefon, s\u00e5 har man med stor sandsynlighed givet dem fri adgang til sine kontakter, sine beskeder, sin lokation, sine fotos (ellers kan man ikke uploade dem), sit kamera, sin mikrofon og s\u00e5 videre. Hvad de f\u00e6rreste af os forst\u00e5r, er, at disse apps dermed har fuld adgang til disse ting i ens telefon \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r man ikke bruger den p\u00e5g\u00e6ldende app.<\/p>\n

\"\"Flere og flere oplever, at n\u00e5r de taler med nogen om noget i den analoge verden, s\u00e5 f\u00e5r de en reklame for det, uden at de har s\u00f8gt p\u00e5 det p\u00e5 nettet eller v\u00e6ret inde p\u00e5 en hjemmeside om emnet. Det har denne kvinde:<\/p>\n

\u201cJeg sad med familien og talte om en forest\u00e5ende ferie i Dubai. Og s\u00e5 oplevede flere af os samme aften, at der dukkede umotiverede reklamer op for diverse rejser til og hoteller i netop Dubai. Det var en p\u00e6nt syret oplevelse, og vi talte om, hvorvidt Facebook lytter med. Vi konkluderede, at svaret nok er ja. Og dagen efter dukkede der s\u00e5 artikler op om, hvorvidt Facebook lytter med.\u201d<\/em><\/p>\n

Der er masser af lignende eksempler fra Google og andre apps. Virksomhederne ben\u00e6gter typisk, at de lytter med via mikrofonen, fordi det klart overskrider de fleste menneskers gr\u00e6nse for, hvad der er okay. Men antallet af historier om, at de lytter med i vores samtaler i den fysiske verden, er efterh\u00e5nden s\u00e5 mange, at det ikke l\u00e6ngere kan v\u00e6re en ren tilf\u00e6ldighed.<\/p>\n

Tilbage i marts 2016 afsl\u00f8rede BBC6 aflytningen. Journalisten beskrev, hvordan hun stod og str\u00f8g, da hendes mor kom ind i rummet og fortalte om en familieven, der havde v\u00e6ret udsat for en motorcykelulykke i Thailand. Da hun senere \u00e5bnede sin computer og s\u00f8gte online p\u00e5 noget helt andet, kom historien op. Hun havde kun ber\u00f8rt emnet i det fysiske rum via en samtale med sin mor. Journalisten fandt masser af lignende historier om, at smartphonen lytter med, afh\u00e6ngigt af hvilke apps man har givet adgang til sin mikrofon. I 2016 ben\u00e6gtede Facebook<\/a> det. Men som Computerworld beskriver det<\/a>, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 Facebooks (mis)brug af ord.<\/p>\n

Det er en god ide at udf\u00f8re et servicetjek p\u00e5 ens apps og generelt v\u00e6re varsom, n\u00e5r man downloader apps til sin smartphone, hvad enten det er spil, quizzer, karriereapps eller programmer. Tjek f\u00f8rst, hvilke data appen beder om. Og vurder, om tjenesten er de data v\u00e6rd. Det er sv\u00e6rt at vurdere prisen p\u00e5 ens data, men nogle apps beder om adgang til kalender, kontakter, indbakke og mikrofon, uden at det er n\u00f8dvendigt. M\u00e5ske er der et alternativ, der ikke beder om s\u00e5 meget? En v\u00e6kkeur-app beh\u00f8ver vel ikke kende ens lokation? Det g\u00f8r l\u00f8beappen, s\u00e5 det er m\u00e5ske o.k., s\u00e5 l\u00e6nge man har tillid til virksomheden, der st\u00e5r bag appen. En gennemgang af ens indstillinger p\u00e5 smartphonen (p\u00e5 iPhone: \u2018anonymitet\u2019) er en god ide: Hvilke apps har adgang til hvilke data? M\u00e5ske er det en ide at sl\u00e5 apps\u2019 adgang til mikrofon, lokation, fotos, kamera m.v. fra, n\u00e5r de ikke bruges? Sl\u00e5 ogs\u00e5 lokalitetstjenester fra p\u00e5 kameraet, for p\u00e5 den m\u00e5de forsvinder de \u2019metadata\u2019 \u2013 tid og sted \u2013 som ligger gemt i alle billeder som udgangspunkt. P\u00e5 en iPhone kan man slukke for \u2019hyppige lokaliteter\u2019 under \u2019systemtjenester\u2019 under \u2018lokalitetstjenester\u2019.<\/p>\n

Et rigtig godt alternativ til b\u00e5de Facebook Messenger og Skype (ejet af Microsoft) er Wire.com, som kan bruges b\u00e5de p\u00e5 computer og mobile enheder til s\u00e5vel chat som internettelefoni. Wire lever ikke af at h\u00f8ste data og s\u00e6lge adgang til mennesker baseret p\u00e5 s\u00e5 detaljeret viden som muligt. Wire lever af investeringskapital og af at s\u00e6lge tjenesten til virksomheder, s\u00e5 de kan bruge Wire som internt kommunikationsmiddel ligesom Slack, der er amerikansk og lukkede omkring<\/a>, hvad de g\u00f8r med data. Wire, der opererer med s\u00e5kaldt on-device processing (man har kontrol over sine data p\u00e5 sin enhed) og ingen profilering, har hoveds\u00e6de i Schweiz, opererer fra Berlin og er finansieret af bl.a. Skype-medgrundl\u00e6gger Janus Friis.<\/p>\n

Device-fingerprinting<\/strong>
\nIndsamling af oplysninger via cookies og IP-adresser er alts\u00e5 kun to metoder til at h\u00f8ste data p\u00e5. Device-fingerprinting er en nyere metode, som er i hastig udvikling og betyder, at virksomhederne kan indsamle data om os via den browser og URL, man bruger \u2013 ogs\u00e5 selvom man fx blokerer med cookies, hvilken computer man sidder ved (Mac-ejere har typisk flere penge end pc-ejere), sprog man taler, dato og tidspunkt, s\u00e5kaldte MAC-adresser og serienumre.<\/p>\n

Marc Al-Hames, der er CEO for den tyske sikre browser Cliqz, demonstrerede
\np\u00e5 en konference om dataetik<\/a> i Danmark i efter\u00e5ret 2017, hvordan man kan bruge URL\u2019er til at identificere folk med. Han viste tre URL-adresser, hentet i en bunke data om internetadf\u00e6rd, og som fuldt lovligt kan k\u00f8bes p\u00e5 det \u00e5bne datamarked. Den f\u00f8rste URL indeholdt tilsyneladende et brugernavn til et helsesite. Den anden var knyttet til et administrator-interface fra en l\u00e6geklinik. Og den sidste \u2013 fra en bank\u00a0 i Mu\u0308nchen \u2013 rummede et ID-nummer. Kombineret med viden om, at de tre URL adresser var blevet bes\u00f8gt af den samme internetbruger, var det nemt at identificere personen. \u201cDet tager typisk tre til ni URL-adresser at identificere en person. S\u00e5 snart du har link mellem URL-adresser, s\u00e5 har du deres identitet,\u201d sagde han<\/a>.<\/p>\n

Indtil 2017 var device-fingerprinting begr\u00e6nset til den enkelte browser. Hvis man skiftede browser, kunne man starte p\u00e5 ny, men der er ogs\u00e5 udviklet s\u00e5kaldt cross\u00a0 browser fingerprinting-metoder<\/a>. Men man kan undg\u00e5 device-fingerprinting. Ud over at blokere for cookies og bruge VPN kan man bruge anonyme browsere. TOR er den mest kendte, men den er ofte langsom og underst\u00f8tter ikke alt p\u00e5 mobile enheder. Ellers er der den fremragende tyske browser cliqz.com, der beskytter mod device-fingerprinting, og Firefox Focus er ogs\u00e5 v\u00e6rd at tjekke ud. Det er godt at bruge flere browsere for at sprede sine spor. De virkelig hardcore b\u00f8r ogs\u00e5 afmontere JavaScript og arbejde p\u00e5 forskellige computere med forskellige styresystemer og proxyer.<\/p>\n

Individets mulighed for kontrol<\/strong>
\nStater og virksomheder har alts\u00e5 travlt med at h\u00f8ste og bearbejde vores data for at profilere os til s\u00e5vel gode som d\u00e5rlige form\u00e5l. De mange gode form\u00e5l er, n\u00e5r profileringen er til gavn for samfundet eller individet, fx ved sygdomsforebyggelse, milj\u00f8- og trafikoptimering eller til at give os anbefalinger p\u00e5 relevant indhold.<\/p>\n

Der er en sp\u00e6ndende tendens i gang, hvor individet er i centrum og i kontrol med egne data via MyData-bev\u00e6gelsen og dens principper<\/a>, men som situationen ser ud i 2018, er det desv\u00e6rre de f\u00e6rreste individer, der har kontrol over deres egne digitale identiteter. De f\u00e6rreste forst\u00e5r, at hvis de indg\u00e5r i en politisk debat om flygtninge eller opdaterer p\u00e5 Facebook, at deres s\u00f8n er helbredt for kr\u00e6ft, s\u00e5 bliver disse data ikke kun opsamlet af Facebook til tid og evighed og bliver brugt til at profilere dem til fordel for tusindvis af Facebooks kunder. Data p\u00e5 det offentlige Facebook opsamles ogs\u00e5 af andre, fx datak\u00f8bm\u00e6nd, og derfor ender danskere ogs\u00e5 ofte p\u00e5 datalister over \u201dm\u00f8dre til kr\u00e6ftramte b\u00f8rn\u201d eller \u201dnaboer til kr\u00e6ftramte\u201d.<\/p>\n

MyData-bev\u00e6gelsen g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med EU\u2019s databeskyttelsesforordning (GDPR). Mens Kina er ved at opbygge et \u2018big data-diktatur<\/a>\u2019 med et nyt socialt kreditsystem til alle landets borgere, har USA udviklet sig til et \u2018big data-monopolsamfund\u2019. Med GDPR fors\u00f8ger EU at s\u00e6tte individet i centrum \u2013 og i kontrol med egne data. Ud over at fors\u00f8ge at tage kontrol med sine data vha. cookieblockers, VPN og sikre browsere er det en god ide at sprede sine fodspor s\u00e5 meget som muligt og skabe forvirring blandt dem, man ikke har tillid til. Dem, man har tillid til, kan man fint give sine data til, fordi det kan give mange fordele. Men ellers kan man arbejde med flere identiteter, s\u00e5 man i sit rigtige navn kun er professionel og dermed f\u00e5r et godt \u201dGoogle-CV\u201d, som er de f\u00f8rste par siders resultater, n\u00e5r man s\u00f8ger p\u00e5 sit navn.<\/p>\n

Hvis man \u00f8nsker at bruge Facebook, Instagram, Snapchat, Musically osv. til alle mulige opdateringer, der ikke har noget med ens arbejde eller profession eller faglighed at g\u00f8re, s\u00e5 overvej at brug et andet navn, s\u00e5 man kan holde sit rigtige navn \u201drent\u201d til det professionelle. Brug kun Facebook i eget navn, hvis det er til det professionelle virke. Selv i et pseudonym b\u00f8r man dog afholde sig fra at bruge Facebook til ting, som man opfatter som privat, for der skal mere end et pseudonym til at skjule sig effektivt. Men med et andet navn er det sv\u00e6rere for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, eksk\u00e6rester, identitetstyve og andre at finde \u00e9n.<\/p>\n

Et alias er ogs\u00e5 effektivt at bruge ved download af rapporter, apps, spil osv., hvor de beder om navn, adresse, e-mail o.l., medmindre man har fuld tillid til servicen eller skal betale med kreditkort og derfor skal bruge eget navn (der findes faktisk \u201dkreditkort\u201d uden ens navn p\u00e5, s\u00e5kaldte gift cards, som bl.a. MasterCard udsteder).<\/p>\n

\"\"Brug kun eget navn p\u00e5 trov\u00e6rdige services, der ikke misbruger data, og professionelt. Pseudonymer kan genereres p\u00e5 fakenamegenerator.com. Det er vigtigt ikke at stj\u00e6le andre navne eller lade, som om man er en anden (det er de kriminelle, der g\u00f8r det). Dem, man chatter med i et andet navn, skal vide, hvem man er. Det handler ikke om at snyde andre mennesker, men om at forvirre og snyde algoritmerne\/maskinerne. Ved brug af et alias er det en god ide at tilknytte en alias-e-mail. Der er de \u201dgratis\u201d e-mailtjenester, fx Gmail og Hotmail, okay at bruge.<\/p>\n

Datah\u00f8st for fremtiden<\/strong>
\nDet er endnu i sin vorden, men fremadrettet kommer vi til at opleve mange nye m\u00e5der at h\u00f8ste data p\u00e5 til at profilere os. De vil blive h\u00f8stet fra vores biler og alt inde i dem \u2013 fra d\u00e6k til GPS-systemet, fitnesstrackere og pacemakere, lygtep\u00e6le, indk\u00f8rsler til p-pladser, motorveje og broer, butikker og supermarkeder, wi-fi-spots. Og ikke mindst vores hjem.<\/p>\n

Mange ting i vores hjem f\u00e5r sm\u00e5 chips i, s\u00e5 man kan fjernstyre dem via nettet og ikke mindst indhente data, og i langt de fleste tilf\u00e6lde vil disse data blive brugt til yderligere profilering og til kunstig intelligens, ogs\u00e5 kaldet AI. P\u00e5 den m\u00e5de kan vi f\u00e5 automatiserede services af en robot. Den store udfordring for kunder bliver at gennemskue, hvem man egentlig kan stole p\u00e5, n\u00e5r man k\u00f8ber via nettet. Der er en r\u00e6kke ting, man b\u00f8r sp\u00f8rge sig selv om, inden man leverer sine data til en virksomhed:<\/p>\n

Hvad lever virksomheden af?<\/strong> Andres data? Eller s\u00e6lger den \u2013 for penge \u2013 et produkt eller en ydelse, som ikke er baseret p\u00e5 private data? Med andre ord: Hvis virksomheden ikke tager penge for sit produkt, er det ikke gratis, som de lover, for her er mennesker produktet \u2013 man betaler med sine eller sine venners data (s\u00e5som lokation, kontakter, beskeder m.v.).<\/p>\n

Hvor har virksomheden hoveds\u00e6de?<\/strong> Hvis den bor i Europa, skal den efterleve en strengere lovgivning end i USA og Kina. Is\u00e6r Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Norge er gode til at h\u00e5ndh\u00e6ve privacy-lovgivningen, s\u00e5 oftest er produkter derfra til at stole p\u00e5.<\/p>\n

Kan man tydeligt se, hvem der st\u00e5r bag sitet,<\/strong> og hvordan man kan komme i kontakt med dem?<\/p>\n

Kan brugerne af sitet interagere<\/strong> med dem, der st\u00e5r bag sitet og med hinanden, og hvad siger de om produktet?<\/p>\n

Har virksomheden en privatlivspolitik<\/strong>, en datapolitik eller nogle handelsbetingelser, der er til at forst\u00e5 for helt almindelige mennesker, s\u00e5 har den sandsynligvis t\u00e6nkt godt og grundigt over, hvordan den passer p\u00e5 private data.<\/p>\n

Videres\u00e6lger<\/strong> eller deler virksomheden data til tredjepart, og hvem er det? Husk, at \u201dgratis\u201d betyder betaling med data \u2013 ofte ogs\u00e5 til virksomhedens tredjeparter.<\/p>\n

Er virksomheden \u00e6rlig omkring de data<\/strong>, den samler og henter? Sammenlign det, de siger, de samler ind, med de data, som man kan regne ud, at de har brug for for at give den service, man eftersp\u00f8rger.<\/p>\n

Hvordan optr\u00e6der virksomheden p\u00e5 forskellige tjenester, der rangerer dem p\u00e5 privacy<\/strong>, fx Ranking Digital Rights, TOSDR, Electronic Frontier Foundation og Trustpilot. Og hvad kommer der frem om den, hvis man s\u00f8ger p\u00e5 dens navn og persondata\/privacy?<\/p>\n

Kunderne kan eftersp\u00f8rge dataetik<\/strong>
\nMed de mange nye teknologier f\u00e5r det enkelte individ sv\u00e6rt ved selv tage kontrol over sine data. Vi kan til geng\u00e6ld eftersp\u00f8rge dataetik fra dem, der h\u00f8ster og bruger vores data. N\u00e5r man skal v\u00e6lge fitnesstracker eller et GPS-system til bilen, kunne man overveje hollandske TomTom frem for fx amerikanske Fitbit eller Google Maps, da der er k\u00e6mpe forskel p\u00e5 deres forhold til persondata. TomTom tager dataetisk ansvar og sletter for eksempel kundernes lokationsdata l\u00f8bende. Fertilitetstrackeren Clue fra Tyskland er modsat amerikanske Glow etisk ansvarlig i sin databehandling. N\u00e5r man k\u00f8ber bil, b\u00f8r man sp\u00f8rge ind til, hvordan bilproducenten behandler ens data. CEO\u2019en i tyske Audi har fx lovet, at alle de data, man genererer via sin bil, er ens egne. Og de tyske datamyndigheder kr\u00e6ver, at individer har kontrol over egne data i egne biler, og at der altid er en mulighed for at sl\u00e5 dataindsamlingen fra for fx dem, der l\u00e5ner bilen og ikke \u00f8nsker det. Eller hvad med banken og forsikringsselskabet \u2013 giver de deres kunder datakontrol? Er de \u00e6gte transparente omkring, hvad de g\u00f8r? N\u00e5r det g\u00e6lder Smart Cities, har et firma i Holland<\/a> udviklet en opladestation til elbiler, der bygger p\u00e5 dataetiske principper; den algoritme, der bestemmer, hvorn\u00e5r og hvem der skal have str\u00f8m, forklarer kunderne hvordan og hvorfor.<\/p>\n

Profilering kun ok, n\u00e5r brugeren er i kontrol<\/strong>
\nDe virksomheder og stater, der fremadrettet vil profilere deres kunder og personalisere tjenester, vil st\u00e5 sig bedst ved at leve op til GDPR og v\u00e6re dataetiske, hvis de vil undg\u00e5 store b\u00f8der og bevare kundernes tillid. Det vil kort sagt sige, at virksomhederne b\u00f8r sikre, at kunderne fuldt ud forst\u00e5r, hvad der sker med deres data og selv kan kontrollere dem. En bank, et forsikringsselskab eller elselskab kan for eksempel udvikle en udvidet \u2019min side\u2019 eller en \u2018personal data store\u2019, hvor deres kunder kan se og redigere i alle de data, virksomheden har om dem \u2013 herunder ogs\u00e5 den kredit-score, virksomheden har tildelt kunden.<\/p>\n

Med \u00e6gte transparens og datakontrol vil virksomheden opn\u00e5 og bevare den digitale tillid og vil dermed kunne g\u00f8re meget mere med data end dem, der opf\u00f8rer sig uetisk med data. Alt tyder nemlig p\u00e5, at de data, individer selv giver til en virksomhed<\/a> eller stat, er de bedste data, en virksomhed kan f\u00e5, i forhold til at skrabe dem fra nettet, k\u00f8be dem hos datak\u00f8bm\u00e6nd eller via cookies. Data direkte fra kunden er oftere opdaterede, relevante, rige og trov\u00e6rdige. Det viser i hvert fald de f\u00f8rste unders\u00f8gelser fra Frankrig.<\/p>\n

Privacy Tech og dataetik i fremmarch<\/strong>
\nVi er i dag med dataetik, hvor vi var med milj\u00f8et i begyndelsen af 1960\u2019erne, hvor vi forurenede milj\u00f8et, samtidig med at der var en begyndende milj\u00f8bekymring. I dag kan vi k\u00f8be varmepumper og elbiler, f\u00e5 hj\u00e6lp til at k\u00f8be gr\u00f8nt og \u00f8kologisk med certificeringsordninger, og de fleste virksomheder har en gr\u00f8n politik, fordi det kan betale sig. Den udvikling vil vi ogs\u00e5 se med dataetik. Der vil komme certificeringsordninger, som hj\u00e6lper forbrugerne til at v\u00e6lge produkter, der arbejder etisk ansvarligt med persondata. Virksomheder vil bruge dataetik som et konkurrenceparameter. Og markedet for \u2018privacy tech\u2019 \u2013 v\u00e6rkt\u00f8jer, der hj\u00e6lper os til at tage kontrol over egne data \u2013 vil vokse.<\/p>\n

I begyndelsen vil privatliv v\u00e6re for eliten. De rige, ber\u00f8mte og magtfulde har umiddelbart mere brug for privatliv og vil have r\u00e5d til at betale for den type tjenester i stedet for at betale med deres persondata.<\/p><\/blockquote>\n

Mange af de virksomheder, der lever godt af at h\u00f8ste data, f\u00e5r store udfordringer med GDPR. If\u00f8lge Cory Doctorow er der faktisk ingen chance for, at den eksisterende \u2018ad tech\u2019-industri kan leve op til GDPR\u2019s krav om at informere brugerne. Industrien s\u00e6lger annoncer i realtid og deler data med hundredvis af andre via cookies, og det vil v\u00e6re umuligt at f\u00e5 samtykke til det hver gang, skriver han.<\/a><\/p>\n

Med en kombination af GDPR og effektiv h\u00e5ndh\u00e6velse, stigende forbrugerbevidsthed og handlekraft samt virksomheder, der f\u00f8ler samfundsansvar, vil den nuv\u00e6rende form for uetisk profilering g\u00e5 en barsk fremtid i m\u00f8de.<\/p>\n

Dette er et kapitel fra bogen EKSPONERET<\/a>. <\/em><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Profileringer via cookies, IP-adresser, apps, device-fingerprinting og datak\u00f8bm\u00e6nd bliver stadig mere avancerede \u2013 og det…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5852,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[148,108,110,2],"tags":[2373,2377,2375,1839,1841,713],"class_list":["post-5859","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-nyt","category-rapporter","category-nyheder","tag-cookies","tag-cracked-labs-da","tag-datakoebmaend","tag-prisdifferentiering","tag-prisdiskrimination","tag-vpn-da"],"yoast_head":"\nHvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt · Dataetisk Tænkehandletank<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt · Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Profileringer via cookies, IP-adresser, apps, device-fingerprinting og datak\u00f8bm\u00e6nd bliver stadig mere avancerede \u2013 og det...\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2018-06-10T14:48:04+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/profiling-pix.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1068\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"544\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Pernille Tranberg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Pernille Tranberg\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"24 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Pernille Tranberg\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/c8fdce9c38e28951c5f92c1623e5c37f\"},\"headline\":\"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt\",\"datePublished\":\"2018-06-10T14:48:04+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/\"},\"wordCount\":4796,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/profiling-pix.jpg\",\"keywords\":[\"cookies\",\"Cracked Labs\",\"datak\u00f8bm\u00e6nd\",\"prisdifferentiering\",\"prisdiskrimination\",\"VPN\"],\"articleSection\":[\"Blog\",\"NYT\",\"Rapporter\",\"Seneste nyheder\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/\",\"name\":\"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt · Dataetisk Tænkehandletank\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/profiling-pix.jpg\",\"datePublished\":\"2018-06-10T14:48:04+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/profiling-pix.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/profiling-pix.jpg\",\"width\":1068,\"height\":544},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"name\":\"Dataetisk T\u00e6nkehandletank\",\"description\":\"Alt om data-etik\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Data Ethics\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"width\":124,\"height\":151,\"caption\":\"Data Ethics\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/x.com\\\/dataethicseu\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/c8fdce9c38e28951c5f92c1623e5c37f\",\"name\":\"Pernille Tranberg\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/a02b50a2821e24b391970ebd0abf6ac646a04569b0d4dfdac18a8315dcf835a5?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/a02b50a2821e24b391970ebd0abf6ac646a04569b0d4dfdac18a8315dcf835a5?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/a02b50a2821e24b391970ebd0abf6ac646a04569b0d4dfdac18a8315dcf835a5?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Pernille Tranberg\"},\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/author\\\/pernille\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt · Dataetisk Tænkehandletank","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt · Dataetisk Tænkehandletank","og_description":"Profileringer via cookies, IP-adresser, apps, device-fingerprinting og datak\u00f8bm\u00e6nd bliver stadig mere avancerede \u2013 og det...","og_url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/","og_site_name":"Dataetisk Tænkehandletank","article_published_time":"2018-06-10T14:48:04+00:00","og_image":[{"width":1068,"height":544,"url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/profiling-pix.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Pernille Tranberg","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@dataethicseu","twitter_site":"@dataethicseu","twitter_misc":{"Skrevet af":"Pernille Tranberg","Estimeret l\u00e6setid":"24 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/"},"author":{"name":"Pernille Tranberg","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/person\/c8fdce9c38e28951c5f92c1623e5c37f"},"headline":"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt","datePublished":"2018-06-10T14:48:04+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/"},"wordCount":4796,"publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/profiling-pix.jpg","keywords":["cookies","Cracked Labs","datak\u00f8bm\u00e6nd","prisdifferentiering","prisdiskrimination","VPN"],"articleSection":["Blog","NYT","Rapporter","Seneste nyheder"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/","name":"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt · Dataetisk Tænkehandletank","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/profiling-pix.jpg","datePublished":"2018-06-10T14:48:04+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#primaryimage","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/profiling-pix.jpg","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/profiling-pix.jpg","width":1068,"height":544},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/hvorfor-digitalt-selvforsvar-for-individer-er-noedvendigt\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Hvorfor digitalt selvforsvar for individer er n\u00f8dvendigt"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","name":"Dataetisk T\u00e6nkehandletank","description":"Alt om data-etik","publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization","name":"Data Ethics","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","width":124,"height":151,"caption":"Data Ethics"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/x.com\/dataethicseu"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/person\/c8fdce9c38e28951c5f92c1623e5c37f","name":"Pernille Tranberg","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/a02b50a2821e24b391970ebd0abf6ac646a04569b0d4dfdac18a8315dcf835a5?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/a02b50a2821e24b391970ebd0abf6ac646a04569b0d4dfdac18a8315dcf835a5?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/a02b50a2821e24b391970ebd0abf6ac646a04569b0d4dfdac18a8315dcf835a5?s=96&d=mm&r=g","caption":"Pernille Tranberg"},"url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/author\/pernille\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5859","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5859"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5859\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5868,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5859\/revisions\/5868"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5852"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5859"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5859"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}