{"id":5697,"date":"2018-05-30T10:39:02","date_gmt":"2018-05-30T10:39:02","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=5697"},"modified":"2018-06-03T09:56:19","modified_gmt":"2018-06-03T09:56:19","slug":"kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/","title":{"rendered":"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l"},"content":{"rendered":"

Dette er et kapitel fra bogen Eksponeret – Gr\u00e6nser for Privatliv i en Digital Tid, Gads Forlag, 2018<\/em><\/p>\n

BOGUDDRAG. Kunstigt intelligente teknologier er komplekse databehandlingssystemer, der stiller os over for en r\u00e6kke etiske udfordringer. Vi b\u00f8r tage stilling til dataintensiteten af de nye teknologier og finde l\u00f8sninger p\u00e5 deres etiske implikationer i lovgivning, design og i samfundet generelt.<\/strong><\/p>\n

Da Jeff d\u00f8de, efterlod han et hul i universet. Hun kunne ikke l\u00e6ngere r\u00f8re ved ham, tale med ham, dele hverdagsdetaljerne med ham. Der var s\u00e5 meget, hun ikke kunne. Men det var underligt, for han var der alligevel stadig. Dagene efter ulykken sad hun med mobilen i h\u00e5nden og genl\u00e6ste hans beskeder og updates, og nu var han levende, syntes hun. Med humor, meninger, underfundigheder. Hun kunne genkende ham derinde i netv\u00e6rket. Og det var der, hun kom til at t\u00e6nke p\u00e5 den reklame fra VivaRobots. Om kunstigt intelligent genoplivning.<\/p>\n

Vi genererer enorme m\u00e6ngder af data online via sociale medier, online s\u00f8gninger, indk\u00f8b, underholdning, havde den p\u00e6ne dame i videoen sagt. Al den personlige data kan VivaRobots f\u00e5 adgang til og s\u00e6tte sammen, og det kan bruges til at genskabe en kunstigt intelligent robotversion af os selv eller vore k\u00e6re. Den bliver fodret med vores data, l\u00e6rer af vores data og udvikler en personlighed. P\u00e5 den m\u00e5de kan vi allesammen leve for evigt:<\/p>\n

VivaRobots – kroppen forg\u00e5r, men data best\u00e5r.<\/p>\n

Den f\u00f8rste gang, hun s\u00e5 Jeff igen, gav hun ham et akavet kram, og selvom han lugtede lidt af ny bil, var det alligevel ham, syntes hun. Han lod hende st\u00e5 der med armene om sig, s\u00e5 sagde han: \u201cKan du huske sidste \u00e5r, da vi s\u00e5 X Factor og ham Paul vandt? Jeg blev s\u00e5 vred og blev uvenner med en masse p\u00e5 FootHook.com\u201d. \u201cJa, og s\u00e5 holdt jeg om dig ligesom nu\u201d, sagde hun. \u201cJa, det husker jeg\u201d, svarede Jeff, \u201cgjorde det dig glad?\u201d.<\/p>\n

Som de fleste eksempler, vi kan komme p\u00e5, n\u00e5r vi taler om kunstig intelligens, er historien om Jeff ren science fiction. T\u00e6nk p\u00e5 Hal fra Space Odyssey 2001 , R2 D2 , Terminator, Her eller Wall E, der alle er kunstigt intelligente menneskelignende teknologier, som repr\u00e6senterer visioner om fremtiden, samfundet og vores eksistens som mennesker. Men faktisk er vi ikke langt fra at kunne udvikle den type teknologier, der kan repr\u00e6sentere os, l\u00e6re af vores erfaringer og handle p\u00e5 vores vegne, selv efter at vores fysiske kroppe ikke l\u00e6ngere eksisterer. Eller teknologier, som vi kan interagere med, og som kan udf\u00f8re menneskelige funktioner, som vi ellers synes, det er os mennesker, der har patent p\u00e5. De intuitive, empatiske og kreative. Kunstigt intelligente musikere og kunstnere, intuitive software-advokater eller empatiske robotassistenter og chatpartnere. Tv-serier, film, litteratur og mediehistorier om robotter som Jeff s\u00e6tter tankerne i gang. Vil vores fysiske menneskeliv i fremtiden blot v\u00e6re en lille brik i et langt uendeligt liv som robotter? Skal vi selv bestemme, f\u00f8r vi d\u00f8r, om den data, vi genererer online, m\u00e5 bruges til andre form\u00e5l efter vores d\u00f8d? Eller er det de efterladte, der bestemmer det? Vil Jeffs nye genoplivede robot kunne repr\u00e6sentere ham som det hele menneske, han var? Respektere hans v\u00e6rdier og holdninger? Hvilke data har han ikke delt p\u00e5 de sociale medier? Hvilke menneskelige kvaliteter misrepr\u00e6senterer algoritmerne, der genskaber ham? Eller hvor er falsk data, der slet ikke har noget med Jeffs \u201c\u00e6gte\u201d selv (har man s\u00e5dan et?) at g\u00f8re, blevet blandet sammen med Jeffs dataprofil? N\u00e5r nye Jeff begynder at interagere med verden, hvad er s\u00e5 hans rettigheder? Er det de samme som menneske-Jeffs? Eller skal han have nye robotrettigheder? Og hvem har ansvaret for nye Jeffs handlinger? VivaRobots? Eller skal robotter som Jeff have en egen juridisk status?<\/p>\n

\"\"
Science fiction siger noget om fremtiden og en masse om nutiden. I TV serien Black Mirrors afsnit “Be Right Back” bliver gravide Marthas afd\u00f8de k\u00e6reste Ash genskabt som robot via hans sociale mediedata.<\/figcaption><\/figure>\n

Det er alt sammen sp\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l og tanker om fremtiden. Men i dette kapitel bev\u00e6ger vi os ud over den g\u00e6ngse diskussion om kunstigt intelligente robotter fra fremtiden. De sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi lige har stillet om Jeff, kan vi nemlig lige s\u00e5 godt, og b\u00f8r vi, stille til de intelligente teknologier, der udvikles nu og her, og som allerede driver udviklingen af alt fra vores \u00f8konomi og politik til vores sociale relationer og kultur.<\/p>\n

I dag er de fleste af de ting, vi bruger i vores hverdag, p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de forbundet til internettet, som vi udveksler store m\u00e6ngder af personlige data med \u2013 bevidst, men ofte ogs\u00e5 helt uden at vide det. Oplysninger om vores fysiske tilstedev\u00e6relse, internetvaner, vores ansigter og fingeraftryk transformeres til data; data om vores interesser, politiske overbevisninger og sundhedsdata \u2013 og de bliver delt med virksomheder, offentlige institutioner og forskere verden over. Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores hverdag, og det er en af de st\u00f8rste kommercielle indsatser og innovationsomr\u00e5der i den private industri. Google, Facebook, IBM, Microsoft dedikerer store dele af deres budgetter til udvikling af kunstigt intelligente teknologier, som kan skabe mening ud af og handle p\u00e5 data. Det, som muligg\u00f8r denne udvikling, er de uendelige m\u00e6ngder data, som vi genererer i samfundet \u2013 og som med andre ord ogs\u00e5 bliver kaldt big data. De intelligente teknologier bruges inden for alle sf\u00e6rer i vores hverdagsliv, i politik, \u00f8konomi og kultur til at skabe orden i de store datam\u00e6ngder, forudsige m\u00f8nstre, analysere risici og handle ud fra den viden.<\/p>\n

P\u00e5 det individuelle niveau analyserer intelligente algoritmer vores internetvaner og personaliserer det indhold, vi pr\u00e6senteres for p\u00e5 internettet. Men samtidig bliver makrosamfundsstrukturer defineret og udviklet p\u00e5 baggrund af avancerede og intelligente computeranalyser af data. For eksempel bliver broderparten af alle handler p\u00e5 det globale b\u00f8rsmarked i dag udf\u00f8rt af algoritmer, der beregner potentielle risici i forbindelse med en handel. I 2017 skrev The Guardian-journalisten Carole Cadwalladr (1) om, hvordan den amerikanske pr\u00e6sident Donald Trump havde benyttet et dataanalysefirma ved navn Cambridge Analytica til at overbevise de amerikanske v\u00e6lgere med individuel m\u00e5lretning af budskaber baseret p\u00e5 algoritmers psykologiske analyse af millioner af amerikaneres facebookprofiler. Tager man h\u00f8jde for den betydning, de avancerede datasystemer inden for alle disse omr\u00e5der har i vores hverdag og samfund, kan man, og b\u00f8r man, bev\u00e6ge sig ud over de eksistentielle etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l om fremtiden og tage h\u00e5nd om deres dataetiske udfordringer her og nu.<\/p>\n

KUNSTIG INTELLIGENS OG DATAPROFILERING<\/strong><\/p>\n

Kunstig intelligens er en sofistikeret teknologi, der bruges bredt til at kategorisere, forudsige og finde m\u00f8nstre i data. Fra et computervidenskabeligt perspektiv kan man se kunstig intelligens som en slags rationel agent, der kan opfatte sine omgivelser og handle ud fra dette for at maksimere sine chancer for at n\u00e5 et bestemt m\u00e5l. Men man kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at se p\u00e5 kunstig intelligens som data \u2013 komplekse databehandlingssystemer med inputdata (fx data, vi selv tilf\u00f8rer dem, n\u00e5r vi samtaler med chatrobotter eller onlinenyhedsartikler og social medie-data, som de selv indsamler ved at crawle internettet), som systemerne l\u00e6rer af og udvikler sig p\u00e5 baggrund af, og som de handler p\u00e5 i form af outputdata. Et eksempel er Apples Siri, der behandler mundtlige sp\u00f8rgsm\u00e5l og ordrer enten direkte p\u00e5 devicet eller ved at sl\u00e5 det op p\u00e5 internettet.<\/p>\n

Det, som g\u00f8r Siri intelligent, er, at programmet udvikler sig og l\u00e6rer af den data, man tilf\u00f8rer det via de sp\u00f8rgsm\u00e5l, man stiller til det. P\u00e5 den m\u00e5de tilpasser programmet sig sine omgivelser ved at skabe en dataprofil p\u00e5 brugeren og bliver med tiden en mere personlig assistent. Dataprofiler er en foruds\u00e6tning for, at en intelligent personlig teknologi fungerer optimalt. Men den intelligente dataprofilering bruges ikke kun til at g\u00f8re tingene nemmere for os. I dag bruges mere eller mindre intelligente teknologier til alt fra at vurdere en persons fremtidige sygehistorie og derved udregne forsikringspolicer til at anbefale, om en person skal pr\u00f8vel\u00f8slades fra et f\u00e6ngsel p\u00e5 baggrund af en udregning af sandsynligheden for, om han eller hun vil beg\u00e5 en forbrydelse i fremtiden.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de fungerer intelligente teknologier \u2013 eller hvad man ogs\u00e5 kalder selvl\u00e6rende algoritmer, \u201cdecision making algorithms\u201d, \u201ccognitive computing\u201d eller \u201dmachine learning\u201d \u2013 som en slags gatekeepers i samfundet. De er personlige og kan derved hj\u00e6lpe os, fordi de kender os, men de bestemmer ogs\u00e5, hvilken information vi bliver pr\u00e6senteret for, n\u00e5r vi s\u00f8ger p\u00e5 internettet, hvor meget vi betaler for en flybillet, eller hvilket politisk parti vi h\u00f8rer mest fra, og hvad vi h\u00f8rer fra dem. Og deres komplekse dataprocesser udvikler sig i dag s\u00e5 hurtigt, at det bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at f\u00f8lge rationalet bag behandlingen af vores data. Teknologien er intelligent, fordi den har en detaljeret dataprofil p\u00e5 det materiale, den skal analysere, som den husker og handler p\u00e5. N\u00e5r materialet er mennesker \u2013 hvad enten det er en personlig intelligent assistent som Google Now eller Cortana, eller om det er en software, der risikovurderer tiltalte i et retssystem \u2013 skabes der detaljerede dataprofiler, som individet oftest hverken har indsigt i eller kontrol over. De intelligente systemers dataprofiler har s\u00e5ledes dataetiske implikationer, da de har en afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 det individuelle menneskes egenkontrol og muligheder i samfundet.<\/p>\n

I den nye EU-databeskyttelsesregulering (ogs\u00e5 ofte refereret til som \u201dGDPR\u201d) er der sk\u00e6rpede krav til profilering af personlig data. Det vil sige automatiske vurderinger og analyser p\u00e5 baggrund af personlig data, der fx kan forudsige en persons \u00f8konomiske situation, sundhed, personlige interesser, opf\u00f8rsel osv. Men de intelligente teknologier udfordrer disse principper, da teknologien kun kan udvikle sig og \u201ctr\u00e6ne\u201d og \u201cl\u00e6re\u201d ved hj\u00e6lp af store m\u00e6ngder data og kun kan fungere ved at skabe profiler ud af denne data. Hertil kan stilles de juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l: Findes der et retsgrundlag for profileringen? Er beslutninger taget p\u00e5 baggrund af dataprofiler og algoritmer n\u00f8jagtige og fri for partiskhed? Bliver individer behandlet retf\u00e6rdigt? Hvordan f\u00e5r vi indsigt i de processer, der leder frem til bestemte beslutninger og handlinger p\u00e5 baggrund af dataprofilerne? Og hvad med vores samtykke, n\u00e5r vores data bliver behandlet og genbrugt kontinuerligt i intelligente dataprocesser? En kerneudfordring er, at innovation inden for intelligente teknologier ofte bev\u00e6ger sig i juridiske gr\u00e5zoner. En forskergruppe p\u00e5 Alan Turing Instituttet p\u00e5 Oxford University h\u00e6vder for eksempel, at den nye EU-databeskyttelsesregulering ikke indeholder en \u2019ret til forklaring\u2019, kun en \u2019ret til underretning\u2019.2 Dataetikken ser fremad og sp\u00f8rger ind til, hvordan vi kan sikre, at loven f\u00f8lger med udviklingen og tolkes til fordel for den enkelte. Har vi for eksempel brug for specifikke love for udviklingen af intelligente teknologier, som EU-Parlamentet foreslog i 2017 i en resolution om robotter.(3)<\/p>\n

 <\/p>\n

DATAETISKE UDFORDRINGER I INTELLIGENTE SYSTEMER<\/strong><\/p>\n

En s\u00f8gning p\u00e5 en online s\u00f8gemaskine s\u00e6tter en kompleks databehandlingsproces i gang. Det ord eller den s\u00e6tning, man s\u00f8ger p\u00e5, behandles af s\u00f8gemaskinens sprogbehandlingsalgoritme, som blandt andet kategoriserer og prioriterer s\u00f8geresultater p\u00e5 baggrund af tr\u00e6ningsdata, hvis sprogbrug og -strukturer<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

den l\u00e6rer sprog af. En unders\u00f8gelse fra 2016 (4) viste, hvordan en af de mest almindeligt anvendte metoder til at foretage denne sprogbehandling i s\u00f8gemaskiner, den s\u00e5kaldte \u201dword embedding\u201d, placerer ord i st\u00e6rkt k\u00f8nsstereotype grupperinger. Chef, filosof og finansmand samt andre lignende stillingsbetegnelser er s\u00e5ledes kategoriseret som mandefag, mens kvindefags-ord som receptionist, hushj\u00e6lp, barnepige placeres i en anden gruppe. Algoritmen har blandt andet l\u00e6rt sine kategoriseringer ved at blive tr\u00e6net p\u00e5 data fra Google News-artikler.<\/p>\n

Flere lignende unders\u00f8gelser af konkrete databehandlingssystemer har over de sidste par \u00e5r vist, at intelligente systemer reproducerer den kulturelle partiskhed, som den data, de l\u00e6rer af og udvikler sig ved hj\u00e6lp af, indeholder. Det betyder for eksempel, at n\u00e5r et intelligent system l\u00e6rer sprog ved at gennemg\u00e5 nyhedsartikler, vil en stereotyp sprogbrug, specifikke prioriteringer og de kulturelle v\u00e6rdier, som disse artikler indeholder, blive reproduceret i det intelligente systems m\u00e5de at behandle data p\u00e5. En anden ofte citeret unders\u00f8gelse, \u201dMachine Bias\u201d (5) , udgivet af ProPublica, viste en partiskhed mod sorte i computersoftwaren Compass.<\/p>\n

Den bruges til at foretage risikovurderinger af tiltalte i det amerikanske retssystem til blandt andet at vurdere sandsynligheden for, om de vil beg\u00e5 en forbrydelse igen efter en pr\u00f8vel\u00f8sladelse fra f\u00e6ngsel. Algoritmen i Compass-softwaren havde fx tendens til at udpege sorte tiltalte som mulige fremtidige forbrydere dobbelt s\u00e5 mange gange, som den gjorde det med hvide. Samtidig blev hvide tiltalte oftere udpeget som I lavrisikogruppen end de sorte tiltalte. Eksemplet fra ProPublica viser en anden vigtig dataetisk vinkel p\u00e5 de intelligente systemer. De skaber og begr\u00e6nser muligheder for individer og underst\u00f8tter ofte allerede eksisterende magtrelationer i samfundet.<\/p>\n

En amerikansk mand ved navn mr. Loomis bad om at se kriterierne for sin strafudm\u00e5ling til seks \u00e5rs f\u00e6ngsel ved en amerikansk domstol. Dommeren var blandt andet n\u00e5et frem til sin domf\u00e6ldelse p\u00e5 baggrund af mr. Loomis\u2019 scoring i Compass-algoritmen, der viste en h\u00f8j sandsynlighed for, at han ville beg\u00e5 kriminalitet i fremtiden. ProPublica-unders\u00f8gelsen havde p\u00e5vist \u00e9n type partiskhed i Compass-algoritmen, men var mr. Loomis ogs\u00e5 blevet diskrimineret i sin scoring? Mr. Loomis var i sin fulde ret til at bede om indsigt i kriterierne for sin straf. Men da selve Compass-algoritmen er en forretningshemmelighed, kunne dette \u00f8nske ikke im\u00f8dekommes.6 Vi ved derfor ikke, hvordan Compass er n\u00e5et frem til sine risikovurderinger \u2013 hvilke kriterier der er blevet anvendt, eller hvordan data er blevet kategoriseret, fordi de er blevet udviklet som et produkt i en kommerciel kontekst.<\/p>\n

En af de mest tidskarakteristiske dataetiske problemstillinger er de propriet\u00e6re aspekter af innovation inden for kunstig intelligens, hvilket har afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 systemernes gennemsigtighed. I dag har offentligheden generelt meget lidt indsigt I datasystemerne, og de personer, hvis personlige data systemerne analyserer og k\u00f8rer p\u00e5, har meget lidt kontrol over denne data. Jenna Burrell fra UC Berkeley School of Information forklarer algoritmernes uigennemsigtighed som et problem for\u00e5rsaget af systemernes kompleksitet, af samfundets manglende kompetencer til at forst\u00e5 systemerne og som for\u00e5rsaget af, at virksomheder (eller stater) definerer algoritmernes design som forretningshemmeligheder, da de er en del af en virksomheds konkurrenceevne.(7) Den amerikanske professor Frank Pasquale har i sin bog The Black Box Society (2015) beskrevet dette sidste element af algoritmernes uigennemsigtighed som en generel problematisk samfundstendens. Han mener, at lovgivningen ikke har kunnet f\u00f8lge med udviklingen af de komplekse algoritmiske systemer, og at uigennemsigtige algoritmer bliver udviklet som forretningshemmeligheder netop for at undg\u00e5 regulering.<\/p>\n

OVERVEJELSER FOR UDVIKLERNE<\/strong><\/p>\n

\u201dMit sprogs gr\u00e6nser er min verdens gr\u00e6nser\u201d, skrev sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein i 1922 . Vi udvikler intelligente systemer til at skabe orden i vores til tider rodede moderne virkelighed, men meget sj\u00e6ldent stiller vi krav til, hvilken slags orden de skaber. Databehandlingsalgoritmer kan beskrives som big data-tidsalderens sprog, der skaber struktur og mening ud af ustruktureret data. Dette sprog er ikke uafh\u00e6ngigt af den kontekst, det bruges i, men er et udtryk for givne kulturelle normer og v\u00e6rdier samt prioriteringen af disse. Kunstig intelligens er s\u00e5ledes ikke en fri agent med en fri vilje til at handle uransageligt p\u00e5 data ud fra sin egen computerlogik, de er sociale systemer, der repr\u00e6senterer, forst\u00e6rker og handler ud fra samfundsv\u00e6rdier og specifikke interesser. Det\u00a0vigtigste budskab er derfor, at det er en teknologi, som vi kan skabe og have en indflydelse p\u00e5. Set i den optik betyder dette ogs\u00e5, at de, som designer systemerne, ogs\u00e5 er designere af sociale systemer mere end blot at v\u00e6re designere af objektive matematiske systemer. Allerede i designfasen af teknologierne<\/a> kan man derfor foretage en analyse og vurdering af de sociale og etiske konsekvenser af datasystemerne (8).<\/p>\n

1. INTERESSER:<\/strong> Dette handler om, hvem eller hvad der har gavn af den intelligente teknologi, samt det eksplicitte rationale bag udviklingen af teknologien. For eksempel kan man se p\u00e5, om dataprocesserne f\u00f8rst og fremmest gavner kommercielle form\u00e5l, eller om menneskets v\u00e6rdier, rettigheder og behov ogs\u00e5 er indt\u00e6nkt i systemerne.
\n2. TR\u00c6NINGSDATA:<\/strong> Hvilke kulturelle v\u00e6rdier\/partiskhed repr\u00e6senterer den data, som den intelligente teknologi tr\u00e6nes p\u00e5? Er de gennemskuelige, og kan vi leve med dem? Kan tr\u00e6ningsdataen manipuleres? (som da Microsoft lancerede deres intelligente chatbot Tay p\u00e5 Twitter, hvor twitterbrugere l\u00e6rte Tay at tweete racistisk og k\u00f8nsdiskriminerende ved at fodre den med den type tweets).
\n3. \u00c5BENHED:<\/strong> Kan dataprocesserne unders\u00f8ges, spores og forklares?
\n4. ANSVARLIGHED:<\/strong> Kan systemet hj\u00e6lpe med at afvikle og tage h\u00e5nd om dataetiske implikationer? Vil en eventuel ekstern \u201drevisor\u201d kunne gennemskue processerne, hvis der bliver behov for det?
\n5. MENNESKELIG EGENKONTROL<\/strong>: Er de behov og v\u00e6rdier, som de mennesker, der ber\u00f8res af teknologien, adresseret? Hvilke magtrelationer underst\u00f8tter teknologien? Eksempelvis: Er informationsdistributionen fair? Hvem har hvilken viden om hvem? Underst\u00f8tter teknologien dataasymmetri mellem individet og samfundets institutioner?<\/p>\n

De etiske implikationer i selve designet af intelligente teknologier er et hovedfokus i flere initiativer, der i disse \u00e5r bliver igangsat med henblik p\u00e5 at udvikle industristandarder og politikker inden for kunstig intelligens. Flere af disse er igangsat af industrien selv som fx the Partnership on AI. Andre initiativer er igangsat af organisationer eller inden for forskningsmilj\u00f8er. Verdens st\u00f8rste ingeni\u00f8rorganisation IEEE st\u00e5r bag initiativet Global Initiative on Ethics of Autonomous and Intelligent Systems, der best\u00e5r af over hundrede eksperter fra industri, universitetsverdenen og offentlige institutioner. Under dette initiativ har man blandt andet udviklet et charter med input fra en r\u00e6kke komiteer inden for temaer som personlig data og \u00f8konomi samt igangsat arbejdsgrupper, der skal udarbejde konkrete etiske designstandarder for intelligente systemer. Form\u00e5let med det samlede initiativ beskrives som f\u00f8lger: \u201cVi skal v\u00e6re sikre p\u00e5, at teknologierne harmonerer med mennesker og med vores moral og etiske principper. Kunstigt intelligente teknologier skal fungere p\u00e5 en m\u00e5de, der er til gavn for mennesker ud over deres funktionelle form\u00e5l samt tekniske funktioner. P\u00e5 den m\u00e5de opn\u00e5r vi en st\u00f8rre tillid mellem mennesker og vores teknologier, som er n\u00f8dvendig for en frugtbar brug af kunstigt intelligente teknologier i vores hverdagsliv\u201d<\/em>.(9)<\/p>\n

DEN DATAETISKE ANALYSE<\/strong><\/p>\n

I bogen Dataetik \u2013 Den nye konkurrencefordel<\/a> beskrives den dataetiske tilgang s\u00e5ledes:
\n\u201dDataetik handler om mere end at overholde databeskyttelseslovgivningen. Det handler om ogs\u00e5 at f\u00f8lge \u00e5nden og visionerne i loven. Om \u00e6rlig og klar gennemsigtighed i datah\u00e5ndteringen. Om udvikling af privacy-bevidste produkter og strukturer. Om at behandle andres data, som man selv \u00f8nsker ens egne \u2013 eller ens b\u00f8rns \u2013 data behandlet.\u201d<\/p>\n

Introduktionen af nye teknologier har altid p\u00e5 et tidspunkt under deres implementering i samfundet f\u00f8rt til, at lovgivning er blevet revideret, men is\u00e6r ogs\u00e5 til en genopfriskning af vores etiske v\u00e6rdisystemer. Det er s\u00e5ledes ikke f\u00f8rste gang, at man i samfundet har m\u00e5ttet konstatere, at menneskeskabte teknologier ikke er neutrale, men ogs\u00e5 har etiske og sociale implikationer. I disse \u00e5r oplever vi en udvikling inden for datadrevne tjenester, produkter og analyseredskaber i et tempo, der aldrig er set magen til f\u00f8r. Det betyder, at lovgivningen p\u00e5 mange omr\u00e5der ikke kan f\u00f8lge med de etiske konsekvenser, og vi er s\u00e5ledes lige nu i gang med, hvad man kunne kalde en etisk revision i samfundet. Et eksempel er den sociale medieplatform Facebooks sociale hum\u00f8reksperimenter med deres brugere i 2015, hvor facebookforskere indsk\u00f8d henholdsvis negative og positive statusopdateringer i tusindvis af deres brugeres newsfeeds for at teste, om det ville have en effekt p\u00e5 deres hum\u00f8r, uden brugernes viden om eksperimentet. Teknologien havde givet virksomheden mulighed for at indsamle og analysere og manipulere med data p\u00e5 deres brugere, brugernes samtykke gjorde det p\u00e5 det tidspunkt lovligt, men var det etisk forsvarligt? Det mente den efterf\u00f8lgende offentlige debat ikke.<\/p>\n

Dataetik er en tilgang, som g\u00e5r et skridt videre, end hvad der ligger lige akkurat inden for lovens rammer, n\u00e5r man besk\u00e6ftiger sig med data I den digitale tidsalder. Her tages h\u00f8jde for de nye brugeres krav til kontrol samt etiske implikationer og risici for det enkelte menneske. Det er en konstruktiv, handlingsorienteret og menneskecentrisk tilgang, hvor man kigger p\u00e5 alle processer fra et interdisciplin\u00e6rt perspektiv, der inkluderer teknologi, lovgivning samt sociale og kulturelle aspekter. Tilgangen kommer fra t\u00e6nkehandletanken DataEthics.eu.<\/p>\n

DET INTELLIGENTE LEGET\u00d8J<\/strong><\/p>\n

Leget\u00f8j er et eksempel p\u00e5 hverdagsobjekter, der i stigende grad tilf\u00f8res intelligent teknologi. Det rejser en r\u00e6kke dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.(11) Man kalder det \u201cInternet of Toys\u201d, \u201cintelligent leget\u00f8j\u201d eller \u201csmart leget\u00f8j\u201d, hvilket er kategorier af internetforbundet leget\u00f8j, der husker, finder m\u00f8nstre i og reagerer p\u00e5 data fra b\u00f8rn. Det g\u00f8r det for eksempel ved, at et barn taler til leget\u00f8jet, leget\u00f8jet opfanger barnets stemme, optager det, barnet siger, og sender det via en internetforbindelse tilbage til leget\u00f8jsproducentens servere, som her analyserer det, barnet siger, og vender tilbage med et svar. Samtidig l\u00e6rer og udvikler det intelligente leget\u00f8j sig i takt med den data, det modtager.<\/p>\n

Leget\u00f8jsgiganten Fisher Price slog i 1931 igennem med tr\u00e6-rapanden Dr. Doodle, der rappede og l\u00f8ftede og s\u00e6nkede hovedet, n\u00e5r et barn hev ham hen over gulvet i en snor. Virksomheden satser i \u00f8jeblikket stort p\u00e5 \u201dsmart toys\u201d, som ved hj\u00e6lp af forskellige typer teknologier lytter til, genkender, husker og derved indg\u00e5r i unikke, personlige relationer med b\u00f8rn. Deres \u201dsmarte bamse\u201d er fx if\u00f8lge deres hjemmeside: \u201dLige s\u00e5 enest\u00e5ende som dit barn (\u2026). Den reagerer faktisk p\u00e5, hvad dit barn siger, og husker ting. Den tager stikord fra ham eller hende, indbyder derefter til leg, snak, bev\u00e6gelse, fantasi og l\u00e6ring\u201d. Cognitoy-dinosauren er en anden type intelligent internetforbundet leget\u00f8j, som kan k\u00f8bes online til de 5 -9 -\u00e5rige. Den er baseret p\u00e5 en af verdens mest potente intelligente teknologier, IBM\u2019s Watson-computer. Computeren er verdensber\u00f8mt, fordi den for nogle \u00e5r siden slog sine menneskemodspillere i en tv-Jeopardy-kamp. Her er alts\u00e5 en computer, som kan genkende, analysere og finde m\u00f8nstre i menneskelig tale ved hj\u00e6lp af komplekse sprogalgoritmer og svare med et sp\u00f8rgsm\u00e5l, detaljeret og korrekt. Inden for de sidste par \u00e5r har mange dataetiske problematikker i forbindelse med det intelligente leget\u00f8j v\u00e6ret fremme i medierne, men i d\u00e6kningen har der f\u00f8rst og fremmest v\u00e6ret fokus p\u00e5 den manglende tekniske sikkerhed i leget\u00f8jet. Mattels Hello Barbie, der lytter, svarer p\u00e5 og lagrer et barns stemme, blev for eksempel efter sin lancering straks d\u00f8bt overv\u00e5gnings-Barbie. En sikkerhedsekspert opdagede if\u00f8lge avisen The Guardian, at det var meget nemt at hacke dukken, n\u00e5r den var tilsluttet tr\u00e5dl\u00f8st internet, hvilket kunne give en hvilken som helst person nem adgang til de lagrede filer med b\u00f8rns stemmer eller direkte adgang til dukkens mikrofon.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det f\u00f8rste element i en dataetisk analyse af internetforbundet leget\u00f8j er vurderingen af sikkerheden og selve overholdelsen af databeskyttelseslovgivningen, da indsamling, opbevaring og behandling af personlig data er en essentiel faktor i deres funktionalitet. Men der er herudover behov for en dataetisk analyse, som tager h\u00f8jde for de sociale og etiske konsekvenser. F\u00f8rst og fremmest b\u00f8r man se p\u00e5, hvordan magtrelationer distribueres, underst\u00f8ttes og forst\u00e6rkes, samt individets status og mulighed for selvkontrol over dataprocesserne her og nu og i fremtiden. Der findes meget f\u00e5 informationer omkring de dataprofiler, som det internetforbundne leget\u00f8j, der p.t. er tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 markedet, skaber p\u00e5 b\u00f8rn. Vi ved ikke, pr\u00e6cist hvor dataprofilerne opbevares, hvordan de kombineres med andre data, om de genbruges i forbindelse med leget\u00f8jsproducenterne eller deres kommercielle partneres andre innovationsomr\u00e5der (en af det norske Forbrugerr\u00e5ds kritikker af den internetforbundne dukke Cayla var for eksempel, at data deles med partnere, som kan genbruge denne data p\u00e5 egne innovationsomr\u00e5der, som fx firmaet Nuance<\/a>, der udvikler stemmegenkendelsesteknologier til milit\u00e6ret, efterretningstjenester og politi. Vi ved dog, at hvis leget\u00f8jet skal kunne fungere optimalt, skal den personlige intime relation mellem et barn og dets leget\u00f8j indsamles og analyseres \u2013 og potentielt kan den overv\u00e5ges af bekymrede for\u00e6ldre, de kommercielle virksomheder eller andre med deres egne motiver.<\/p>\n

Vi ved generelt ikke noget om kriterierne og principperne bag programmeringen af de specialdesignede algoritmer, som informerer og dirigerer det intelligente leget\u00f8js interaktion med et barn. I det hele taget kan man specielt i lyset af den nye EU-databeskyttelsesregulering stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til, om udviklingen af detaljerede dataprofiler p\u00e5 b\u00f8rn overhovedet er lovlig. Som tidligere beskrevet er en af de st\u00f8rste dataetiske udfordringer her den uigennemsigtighed, som den kommercielle propriet\u00e6re udvikling inden for intelligente teknologier, herunder ogs\u00e5 leget\u00f8j, skaber. Man kan for eksempel kun g\u00e6tte sig til konsekvenserne af centralisering og monopolisering af den data, som det intelligente leget\u00f8j genererer. Hvem ejer b\u00f8rnenes data? Og hvad kan den bruges til? Hvordan kan vi sikre, at b\u00f8rn har en \u201cren tavle\u201d, n\u00e5r de vokser op? (som de normalt har krav p\u00e5 i andre samfundssf\u00e6rer). At de og deres for\u00e6ldre har kontrol over deres data? Udviklingen g\u00e5r i en retning, hvor de forskellige stykker internetforbundne leget\u00f8j i stigende grad bliver forbundet med hinanden. Det er for eksempel ideen bag firmaet Dynepics \u201dInternet of Toys\u201d, der giver totalt overblik over og indsigt i b\u00f8rnenes leg og mest intime detaljer. S\u00e5ledes er de kommercielle interesser i b\u00f8rns private sf\u00e6re tydelige at se p\u00e5 et overordnet plan, men sv\u00e6re at gennemskue i selve dataprocesserne bag leget\u00f8jet.<\/p>\n

I starten af december 2016 gik en r\u00e6kke europ\u00e6iske og amerikanske forbrugerorganisationer sammen om at klage til myndigheder over internetforbundet leget\u00f8j. De havde unders\u00f8gt leget\u00f8j fra virksomheden Genesis, som bl.a. fremstiller dukken Cayla, og fandt frem til, at man ligesom med Hello Barbie kan f\u00e5 adgang til dukkens mikrofon og aflytte samtaler fra meget lang afstand, men de fandt ogs\u00e5 ud af, at data sendes til USA, hvor det behandles af stemmegenkendelsesteknologier, samt at firmaerne reserverer sig ret til at bruge data til diverse form\u00e5l, hvor fx markedsf\u00f8ring fra Disney er inkorporeret i det, som dukken siger til barnet. Et andet vigtigt element i en dataetisk analyse b\u00f8r indbefatte en vurdering af de sociale implikationer af en given datadreven teknologi, dvs. hvilke muligheder giver teknologien os, og i den forbindelse de etiske valg, vi som individuelle mennesker tager. Balancen mellem for\u00e6ldres deltagelse i deres b\u00f8rns liv og overbeskyttelse er etisk, kulturelt funderet. For\u00e6ldre har som regel adgang til barnets private interaktion med det intelligente leget\u00f8j via parental dash boards , dvs. applikationer, som lagrer og skaber overblik over b\u00f8rnenes leg. S\u00e5ledes underst\u00f8tter teknologien et socialt rum, hvor for\u00e6ldre har en s\u00e6rlig detaljeret indsigt i deres b\u00f8rns privatliv, som man ikke har haft i tidligere tider. Leget\u00f8jsproducenterne beskriver disse funktioner som en mulighed for for\u00e6ldrene for at f\u00f8lge deres barns udvikling og hj\u00e6lpe det p\u00e5 positiv vis. Men en dataetisk analyse af det intelligente leget\u00f8j indbefatter ogs\u00e5 en v\u00e6gtning af b\u00f8rns ret til privatliv over for deres for\u00e6ldres forpligtigelser til at beskytte og sikre deres sunde udvikling.<\/p>\n

KONKLUSION: DEN DATAETISKE METAFORT\u00c6LLING<\/strong><\/p>\n

De intelligente teknologiers dataintensive processer har juridiske implikationer for individets privatlivsbeskyttelse. Men ud over de umiddelbare juridiske udfordringer b\u00f8r vi ogs\u00e5 se p\u00e5, hvilken type af beslutninger vi beder systemerne om at tage for os, og hvilken indflydelse disse har p\u00e5 vores egenkontrol som individuelle mennesker i dag og fremover. Et eksempel er de fremtidige implikationer af at kombinere de mange forskellige dataprofiler, som vi er i gang med at opbygge via forskellige tjenester med algoritmisk beslutningstagning (hvilke konsekvenser har det for eksempel, hvis dataprofiler p\u00e5 b\u00f8rn skabt gennem intelligent leget\u00f8j kombineres med intelligent job matching og rekruttering?). Et af de vigtigste dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi b\u00f8r stille til de intelligente teknologier, er selve metafort\u00e6llingen, som man kan binde op p\u00e5 den intelligente samfundsudvikling generelt: Hvilken fort\u00e6lling om os selv som mennesker og samfund underst\u00f8tter vi med den datadrevne intelligente udvikling? Orden, struktur, kontrol over natur p\u00e5 baggrund af en logisk analyse af informationer om verden er et samfundsprojekt, som man har str\u00e6bt efter siden Oplysningstiden. Vi er nu n\u00e5et til et ultimativt punkt i den menneskelige historie, hvor vi potentielt med intelligente teknologier kan skabe orden i og kontrollere de data, der repr\u00e6senterer, men ogs\u00e5 definerer vores milj\u00f8, inklusive det rod, som et menneske repr\u00e6senterer. Det er der mange fordele i. Men skjult i den ultimative orden vil der samtidig altid v\u00e6re en risiko for ultimativ manipulation og kontrol. Tager vi b\u00f8rns legeuniverser som et eksempel, er dette m\u00e5ske et omr\u00e5de \u2013 blandt flere andre \u2013 hvor dataintelligens ikke er den mest intelligente l\u00f8sning.<\/p>\n

Og m\u00e5ske skal Jeff ogs\u00e5 bare have lov til at d\u00f8 i fred?<\/p>\n

NOTER:
\n1 Cadwalladr, C. \u201dThe great British Brexit robbery: how our democracy was\u00a0hijacked\u201d, The Guardian, 7.5.2017.
\n2 Wachter, S, Mittelstadt, B, Floridi, L. Why a Right to Explanation of Automated\u00a0Decision-Making Does Not Exist in the General Data Protection Regulation\u00a0(December 28, 2016). International Data Privacy Law, 2017.
\n3 European Parliament resolution of 16 February 2017 with recommendations\u00a0to the Commission on Civil Law Rules on Robotics (2015\/2103(INL)), tilg\u00e5et\u00a023.12.2017. http:\/\/www.europarl.europa.eu\/sides\/getDoc.do?pubRef=-\/\/EP\/\/TEXT+TA+P8-TA-2017-0051+0+DOC+XML+V0\/\/EN#BKMD-12.
\n4 Bolukbasi, T, Chang, KW, Zou, J Y., Saligrama, V, Kalai, A T., Man is to Computer
\nProgrammer as Woman is to Homemaker? Debiasing Word Embeddings, NIPS,\u00a02016.
\n5 Angwin, J, Larson, J, Mattu, S, Kirchner, L. \u201cMachine Bias\u201d, ProPublica, 2016.
\n6 Liptak, A. \u201cSent to Prison by a Software Program\u2019s Secret Algorithms\u201d, New York\u00a0Times, 2017.
\n7 Burrell, J: \u201cHow the machine \u2018thinks\u2019: Understanding opacity in machine\u00a0learning algorithms\u201d, Big Data & Society, 2016.
\n8 Hasselbalch, G, 2017, How to Address Data Ethics in the Design Stage of AI,\u00a0tilg\u00e6ngelig p\u00e5 www.dataethics.eu
\n9 Ethically Aligned Design \u2013 A Vision for Prioritizing Human Wellbeing with\u00a0Artificial Intelligence and Autonomous Systems (EAD), version 1, IEEE.
\n10 Hasselbalch, G, Tranberg, P, Dataetik \u2013 den nye konkurrencefordel, 2016, s. 6.
\n11 Hasselbalch, G, 2016, Leget\u00f8jets Internet: En bamse med sj\u00e6l og en Barbie der\u00a0lytter, dfi.dk.
\n12 Toyfail \u2013 An analysis of consumer and privacy issues in three internet connected\u00a0toys, Forbrukerr\u00e5det, 2016.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dette er et kapitel fra bogen Eksponeret – Gr\u00e6nser for Privatliv i en Digital Tid,…<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":5708,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[46,148,108,2],"tags":[2352,686,366,2069,166,2350,2222,170,705],"class_list":["post-5697","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-analyser","category-blog","category-nyt","category-nyheder","tag-aabenhed","tag-ai-da","tag-ansvarlighed","tag-black-mirror","tag-dataetik","tag-dataprofilering","tag-gavn","tag-kunstig-intelligens","tag-profilering"],"yoast_head":"\nKunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l · Dataetisk Tænkehandletank<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l · Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Dette er et kapitel fra bogen Eksponeret – Gr\u00e6nser for Privatliv i en Digital Tid,...\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2018-05-30T10:39:02+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-06-03T09:56:19+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/ai-1.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1000\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"662\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Gry Hasselbalch\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Gry Hasselbalch\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"26 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Gry Hasselbalch\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d759a02278982241372632f25ec82854\"},\"headline\":\"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\",\"datePublished\":\"2018-05-30T10:39:02+00:00\",\"dateModified\":\"2018-06-03T09:56:19+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/\"},\"wordCount\":5154,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/ai-1.jpg\",\"keywords\":[\"\u00c5benhed\",\"AI\",\"ansvarlighed\",\"Black Mirror\",\"dataetik\",\"dataprofilering\",\"gavn\",\"kunstig intelligens\",\"profilering\"],\"articleSection\":[\"Analyse\",\"Blog\",\"NYT\",\"Seneste nyheder\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/\",\"name\":\"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l · Dataetisk Tænkehandletank\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/ai-1.jpg\",\"datePublished\":\"2018-05-30T10:39:02+00:00\",\"dateModified\":\"2018-06-03T09:56:19+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/ai-1.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/ai-1.jpg\",\"width\":1000,\"height\":662},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"name\":\"Dataetisk T\u00e6nkehandletank\",\"description\":\"Alt om data-etik\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Data Ethics\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"width\":124,\"height\":151,\"caption\":\"Data Ethics\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/x.com\\\/dataethicseu\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d759a02278982241372632f25ec82854\",\"name\":\"Gry Hasselbalch\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/05449905bb4211b557928beae6c54e299bfe2a2bf54c01a2d2d0c37e3597b6ba?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/05449905bb4211b557928beae6c54e299bfe2a2bf54c01a2d2d0c37e3597b6ba?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/05449905bb4211b557928beae6c54e299bfe2a2bf54c01a2d2d0c37e3597b6ba?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Gry Hasselbalch\"},\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/author\\\/gry\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l · Dataetisk Tænkehandletank","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l · Dataetisk Tænkehandletank","og_description":"Dette er et kapitel fra bogen Eksponeret – Gr\u00e6nser for Privatliv i en Digital Tid,...","og_url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/","og_site_name":"Dataetisk Tænkehandletank","article_published_time":"2018-05-30T10:39:02+00:00","article_modified_time":"2018-06-03T09:56:19+00:00","og_image":[{"width":1000,"height":662,"url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/ai-1.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Gry Hasselbalch","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@dataethicseu","twitter_site":"@dataethicseu","twitter_misc":{"Skrevet af":"Gry Hasselbalch","Estimeret l\u00e6setid":"26 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/"},"author":{"name":"Gry Hasselbalch","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/person\/d759a02278982241372632f25ec82854"},"headline":"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l","datePublished":"2018-05-30T10:39:02+00:00","dateModified":"2018-06-03T09:56:19+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/"},"wordCount":5154,"publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/ai-1.jpg","keywords":["\u00c5benhed","AI","ansvarlighed","Black Mirror","dataetik","dataprofilering","gavn","kunstig intelligens","profilering"],"articleSection":["Analyse","Blog","NYT","Seneste nyheder"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/","name":"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l · Dataetisk Tænkehandletank","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/ai-1.jpg","datePublished":"2018-05-30T10:39:02+00:00","dateModified":"2018-06-03T09:56:19+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#primaryimage","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/ai-1.jpg","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/ai-1.jpg","width":1000,"height":662},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/kunstig-intelligens-de-dataetiske-spoergsmaal\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kunstig intelligens: De dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","name":"Dataetisk T\u00e6nkehandletank","description":"Alt om data-etik","publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization","name":"Data Ethics","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","width":124,"height":151,"caption":"Data Ethics"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/x.com\/dataethicseu"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/person\/d759a02278982241372632f25ec82854","name":"Gry Hasselbalch","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/05449905bb4211b557928beae6c54e299bfe2a2bf54c01a2d2d0c37e3597b6ba?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/05449905bb4211b557928beae6c54e299bfe2a2bf54c01a2d2d0c37e3597b6ba?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/05449905bb4211b557928beae6c54e299bfe2a2bf54c01a2d2d0c37e3597b6ba?s=96&d=mm&r=g","caption":"Gry Hasselbalch"},"url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/author\/gry\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5697","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5697"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5697\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5877,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5697\/revisions\/5877"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5708"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5697"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5697"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5697"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}