{"id":4363,"date":"2017-06-13T09:40:34","date_gmt":"2017-06-13T09:40:34","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=4363"},"modified":"2017-06-13T17:37:31","modified_gmt":"2017-06-13T17:37:31","slug":"datamonopoler-og-vaerdisammenstod","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/","title":{"rendered":"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d"},"content":{"rendered":"

BOGKAPITEL. En del europ\u00e6iske virksomheder tabte i den nye globale konkurrence med de multinationale selskaber. De var oppe imod virksomheder, der var underlagt en l\u00f8sere databeskyttelseslovgivning, mere innovative og konkurrencedygtige kulturer og forretningspraksisser, hvor det handler om ikke at bede om tilladelse men hellere om tilgivelse, s\u00e5fremt noget g\u00e5r galt.<\/strong><\/p>\n

Nettby.<\/strong> I dette \u00e5rtusindes f\u00f8rste \u00e5rti fandtes der et blomstrende socialt netv\u00e6rk i Norge, Nettby. Det var et \u00e5bent sted, hvor alle kunne oprette en side og offentligg\u00f8re billeder, holdninger, interesser og anden information. I ens g\u00e6stebog kunne venner og alle andre skrive beskeder, og man kunne l\u00e6se, hvad andre havde skrevet, og man kunne debattere. Der var i tusindvis af grupper, hvor man kunne diskutere politik, b\u00f8rneopdragelse og meget mere, og brugerne var moderatorer eller hj\u00e6lpere, mens Nettby selv havde ansat blot ni medarbejdere. Der var over 800.000 personer p\u00e5 Nettby, og det var en gedigen succes i Norge. Hovedaktion\u00e6ren VG eksporterede Nettby til Sverige og lagde an til mere eksport rundt i Europa. Men ultimo 2010 lukkede Nettby.124 Pludselig var det begyndt at g\u00e5 ned ad bakke, og brugerne forlod Nettby til fordel for andre sociale netv\u00e6rk, herunder is\u00e6r Facebook. Hovedforklaringen var, at en del kommuner i Norge sp\u00e6rrede adgangen til Nettby i skolerne i 2009, fordi eleverne simpelthen brugte for megen tid derinde. De sp\u00e6rrede aldrig for adgangen til Facebook.<\/p>\n

Nettby er en ud af flere europ\u00e6iske sociale medievirksomheder, der ikke overlevede internettets kommercielle histories f\u00f8rste kapitel. I Holland havde de Hyves,125 som p\u00e5 sit h\u00f8jeste havde over 10 millioner brugere, men som lukkede i 2013, fordi brugerne var flyttet til Facebook og Twitter. I Danmark havde vi Arto, der i sin storhedstid i 2007 havde en halv million brugere, men lukkede i 2016,126 og i England Friends Reunited. Noget lignende er ogs\u00e5 sket i andre europ\u00e6iske lande. For selv om internettet globaliserede markedet, s\u00e5 er de kulturelle v\u00e6rdier, nationale politikker og lovgivninger endnu ikke globale. Virksomheder stod pludselig over for nye globale muligheder uden globale spilleregler og v\u00e6rdier og med s\u00e5 mange forskellige sprog, at de ikke havde et stort f\u00e6lles hjemmemarked at vokse sig store p\u00e5, inden nye kontinenter kunne indtages. En del europ\u00e6iske virksomheder tabte derfor i den nye globale konkurrence med de multinationale selskaber. De var oppe imod virksomheder, der var underlagt en l\u00f8sere databeskyttelseslovgivning, mere innovative og konkurrencedygtige kulturer og forretningspraksisser, hvor det handler om ikke at bede om tilladelse men hellere om tilgivelse, s\u00e5fremt noget g\u00e5r galt.<\/p>\n

Amerikanske tech giganters forhold til den europ\u00e6iske lovgivning og de europ\u00e6iske lovgiveres h\u00e5ndh\u00e6vning af samme har s\u00e6rligt i de senere \u00e5r skabt en st\u00f8rre mediedebat og politisk diskussion i Europa. Disse globale virksomheders hoveds\u00e6der befinder sig fysisk uden for Europa, mens store dele af deres markeder og kunder befinder sig inden for Europas gr\u00e6nser. Der stilles derfor sp\u00f8rgsm\u00e5l ved virksomhedernes retslige tilh\u00f8rsforhold, hvilke regler og love de skal f\u00f8lge, s\u00e6rligt i forhold til deres indsamling og behandling af data, men ogs\u00e5 i skatteforhold og konkurrenceret. Er man fx databehandler i Europa og USA, n\u00e5r ens servere og hoveds\u00e6de rent fysisk st\u00e5r i USA, men man har online tjenester p\u00e5 europ\u00e6iske sprog m\u00e5lrettet europ\u00e6iske kunder? Og g\u00e6lder loven i Tyskland eller Irland, hvis det er i Irland, hoveds\u00e6det ligger?<\/p>\n

I en lang \u00e5rr\u00e6kke har uafklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l om jurisdiktion og s\u00e6raftaler givet is\u00e6r den amerikanske internet-industri et frirum i Europa. Et frirum, der dog bliver mere og mere indskr\u00e6nket. Over \u00e5rene er det fx med en r\u00e6kke domme og retssager blevet langt tydeligere, at jurisdiktion ikke kun handler om fysisk tilh\u00f8rssted, men at det ogs\u00e5 inkluderer de virtuelle steder, der hvor ens brugere befinder sig og bruger onlinetjenester fra.<\/p>\n

EU VS FACEBOOK<\/strong>
\nSom f\u00f8lge af diskussionerne om jurisdiktion valgte Facebook i 2008 at flytte sit internationale hovedkvarter fra Silicon Valley til Dublin i Irland, og tilsynsmyndigheden for deres behandling af europ\u00e6iske brugeres data ligger derfor ogs\u00e5 der. Klager man som dansk forbruger over Facebook til det danske Datatilsyn, bliver man som regel henvist til Irland. Det irske datatilsyn befinder sig i en mindre bygning oven over en k\u00f8bmand i en lille by i Irland, der er begr\u00e6nsede ressourcer, og tilsynet er d\u00e5rligt rustet til at h\u00e5ndh\u00e6ve lovgivningen, der h\u00e5ndterer beskyttelsen af de millioner af europ\u00e6iske Facebook brugeres data. Det er derfor ogs\u00e5 af \u00e5benlyse \u00e5rsager blevet kritiseret for ikke at bruge muskler over for mastodonten. Det fik den \u00f8strigske Max Schrems og 25.000 andre europ\u00e6ere med st\u00f8tte fra dobbelt s\u00e5 mange til at sags\u00f8ge Facebook ved EU-domstolen for overtr\u00e6delse af artikel 8 (retten til privatliv) i det Europ\u00e6iske Menneskerettigheds Charter. Der blev her henvist til deres privatlivspolitik, deltagelse i det amerikanske PRISMprogram, Facebook graph, apps, tracking via like-knapper, big data systemer til overv\u00e5gning af brugerne og den manglende overholdelse af anmodninger om brugeres adgang til data. Sagen, EU vs Facebook, som retten i \u00d8strig afviste at f\u00f8re og henviste til, at den skulle f\u00f8res i Irland, er anket til en h\u00f8jere instans i \u00d8strig. I mellemtiden vandt Max Schrems en anden sag ved EU-domstolen, som erkl\u00e6rede EU-US Safe Habour-aftalen, som tillader amerikanske virksomheder at overf\u00f8re europ\u00e6iske persondata til USA, for ugyldig. Med EU’s nye databeskyttelsesregulering forventes et st\u00e6rkt samarbejde mellem europ\u00e6iske stater og en over enhed i Bruxelles, der sikrer, at h\u00e5ndh\u00e6velse af loven bliver ensartet.<\/p>\n

BELGIEN VS FACEBOOK<\/strong>
\nDet belgiske datatilsyn f\u00f8rte ogs\u00e5 sag mod Facebook, idet tilsynet mener, at Facebook overtr\u00e6der europ\u00e6isk databeskyttelseslovgivning ved blandt andet at tracke europ\u00e6ere, der ikke har profiler p\u00e5 det sociale netv\u00e6rk via cookien DATR. Det belgiske datatilsyn vandt i f\u00f8rste omgang sagen, og Facebook stoppede tracking af ikke-brugere i Belgien, men ankede sagen. I juni 2016 afviste den belgiske appeldomstol dog sagen med den begrundelse, at den skal f\u00f8res i Irland \u2013 en stor sejr for Facebook. En r\u00e6kke andre europ\u00e6iske datatilsyn med det franske i spidsen bakker op om det belgiske datatilsyn. I februar 2016 gav det franske datatilsyn Facebook tre m\u00e5neder til at stoppe med at tracke folk, som ikke har en Facebook profil samt at stoppe en del af deres dataoverf\u00f8rsler til USA.<\/p>\n

TYSKLAND VS FACEBOOK<\/strong>
\nTyskerne har ogs\u00e5 fors\u00f8gt at h\u00e5ndh\u00e6ve deres databeskyttelseslovgivning overfor Facebook. Fx fors\u00f8gte det tyske delstatsdatatilsyn i Schleswig- Holstein at forhindre Facebook i at bruge den s\u00e5kaldte real name-policy overfor tyske borgere. Tilsynet mener, at tyskerne har en lovf\u00e6stet ret til at v\u00e6re anonyme, men Facebook vandt ved at kr\u00e6ve, at retssagen blev f\u00f8rt i deres europ\u00e6iske hoveds\u00e6de, Irland. Efterf\u00f8lgende har delstatsdatatilsynet i Hamborg ved en administrativ afg\u00f8relse besluttet, at tyskerne har ret til at bruge andre navne end deres eget p\u00e5 Facebook, men sagen er endt med, at datatilsynets direkt\u00f8r i Hamborg, Johannes Caspar, tabte sagen mod Facebook ved den tyske domstol, der gav Facebook ret i, at sagen skal afg\u00f8res i Irland. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om EU-domstolen, der har f\u00e5et sagen tilsendt, vil \u00e6ndre den afg\u00f8relse.<\/p>\n

Tyskerne giver dog ikke op. I marts 2016 gik den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, der har mange flere ressourcer end datamyndighederne, i gang med en monopolsag, hvor Facebook anklages for at misbruge sin position med deres handelsbetingelser, som brugerne ikke forst\u00e5r. De tyske konkurrencemyndigheder samarbejder t\u00e6t med andre europ\u00e6iske konkurrencemyndigheder og den europ\u00e6iske konkurrencekommiss\u00e6r Margrethe Vestager. Hun sagde p\u00e5 et m\u00f8de i K\u00f8benhavn i september 2016: \u201cDe tyske myndigheder er bekymrede over, at Facebook m\u00e5ske har tvunget sine brugere til at acceptere nogle privatlivsvilk\u00e5r som ikke er i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.\u201d<\/p>\n

PRIVACY I EU OG USA<\/strong>
\nEuropas og USAs tilgange til retten til privatliv og databeskyttelse er fundamentalt forskellige. Den amerikanske juraprofessor Daniel Solove peger p\u00e5, at forskellen ikke ligger s\u00e5 meget i selve den m\u00e5de, vi opfatter begrebet privacy, men i den m\u00e5de databeskyttelse og privacy implementeres. I Europa er retten til privatliv en grundl\u00e6ggende rettighed, der vedr\u00f8rer alle aspekter af en borgers liv. Den europ\u00e6iske lovgivning omkring indsamling og behandling af data er derfor langt strammere end den amerikanske. I USA er retten til privatliv f\u00f8rst og fremmest blevet defineret som en forbrugerrettighed og er derfor for de fleste virksomheder et sp\u00f8rgsm\u00e5l om risikoh\u00e5ndtering. I bogen Privacy on the Ground beskriver Kenneth A. Bamberger og Deirdre K. Mulligan, hvordan den grundl\u00e6ggende forskel i tilgang udspiller sig blandt dataansvarlige i henholdsvis USA og Europa. De har interviewet dataansvarlige i store private virksomheder i Tyskland, Spanien, Frankrig, UK og USA. Mens Spanien betragter privacy som
\nparagraffer og byrder, er franskm\u00e6ndene aktive s\u00e5vel som tyskerne b\u00e5de p\u00e5 regulering og ved at g\u00f8re det til et samfundsansvar. Engl\u00e6nderne til geng\u00e6ld ser p\u00e5 privacy som amerikanerne; som et konkurrenceparameter, der kan \u00f8ge den digitale tillid. Forfatterne g\u00f8r en anden interessant observation; p\u00e5 trods af store forskelle i selve databeskyttelsesreguleringen griber de tyske og amerikanske dataansvarlige i virksomhederne privacy an p\u00e5 samme m\u00e5de. De beskriver privacy som et vigtigt strategisk omr\u00e5de, der r\u00e6kker dybere end bare overholdelse af lovgivningen; som en social v\u00e6rdi og et vigtigt samfundsansvar.<\/p>\n

Mens retten til privatliv er en grundl\u00e6ggende rettighed i Europa, bliver retten til privatliv kun indirekte n\u00e6vnt i den amerikanske forfatning, hvor man n\u00e6vner retten til ‘sikkerhed i sit hjem’ \u2013 det vil sige f\u00f8rst og fremmest en beskyttelse mod statslig indblanding. Ordet privatliv bruges slet ikke. Ytringsfrihed er en grundl\u00e6ggende rettighed for sig. Den v\u00e6gtes derfor som grundlovsf\u00e6stet rettighed i USA h\u00f8jere end retten til privatliv.\u00a0 Databeskyttelseslovgivningen i Europa er detaljeret, g\u00e6lder for b\u00e5de offentlige og private virksomheder og d\u00e6kker bredt med f\u00e5 undtagelser. Databeskyttelse i USA best\u00e5r af flere forskellige love rettet mod s\u00e6rlige brancher. Der er COPPA, som regulerer brug af data om b\u00f8rn, og Hippa, der regulerer brug af sundhedsdata. Der er s\u00e6rlig lovgivning omkring finansiel virksomhed og kreditselskaber, og der er specifikke regler i de enkelte delstater. Der er the Federal Trade Commission Act, FTA, som nationalt forbyder unfair praksis blandt virksomheder. Federal Trade Commission, FTC, der h\u00e5ndh\u00e6ver FTA, har k\u00f8rt over 100 sager relateret til privacy og datasikkerhed og sl\u00e5r til med store b\u00f8der, n\u00e5r der er tale om unfair eller bedragerisk praksis. I det hele taget er den amerikanske lovgivning i forhold til privatliv baseret p\u00e5 selvregulering. En virksomhed lover specifikke ting omkring den m\u00e5de de behandler, indsamler og beskytter data p\u00e5, og FTC s\u00e6tter f\u00f8rst ind med ofte store b\u00f8der, hvis den ikke overholder deres l\u00f8fter. I USA regulerer man s\u00e5ledes bagudrettet, n\u00e5r skaden er sket, mens man i EU traditionelt har givet meget lave b\u00f8der for overtr\u00e6delser.<\/p>\n

Der er stor forskel p\u00e5 h\u00e5ndh\u00e6velsen af databeskyttelseslovgivningen p\u00e5 de to kontinenter. Europa Kommissionens Director of Fundamental Rights and Union Citizenship, Paul Nemitz, sagde det meget klart p\u00e5 konferencen Computers, Privacy and Data Protection i januar 2015: \u201cI den bedste verden havde vi f\u00e6lles europ\u00e6iske dataregler med amerikansk h\u00e5ndh\u00e6velse.” Med Storbritanniens exit fra EU bliver det ikke lettere. Selv om det britiske datatilsyn ICO forventer, at Storbritannien vil betragte den kommende EU databeskyttelsesregulering som deres130, har briterne i EU altid v\u00e6ret dem, der bl\u00f8dte lovgivningen op i forhold til USA. Eksperter i USA frygter, at Brexit kan betyde en endnu strammere databeskyttelseskurs fra EU.<\/p>\n

RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT<\/strong>
\nMed internettet har vi f\u00e5et et historisk arkiv om individers adf\u00e6rd. Mens historisk information er meget vigtig at have adgang til, kan det ogs\u00e5 betyde kr\u00e6nkelse af retten til privatliv. I Europa har et individs
\nret til at kontrollere sin egen historik betydet, at man fx ikke kan sl\u00e5 op p\u00e5 nettet, om en person har v\u00e6ret d\u00f8mt for kriminalitet, idet den p\u00e5g\u00e6ldende person har ret til \u2013 efter afsoning \u2013 at f\u00e5 den historik slettet i de analoge og nu ogs\u00e5 digitale arkiver, og begynde livet p\u00e5 ny. I USA er der mere fokus p\u00e5 retten til at f\u00e5 adgang til information, hvorfor der fx er masser af ‘mugshot’ hjemmesider, der udstiller og advarer mod tidligere kriminelle.
\nNetop EU-domstolens 2014 dom over Google handler om retten til historisk information om en selv. Popul\u00e6rt kaldet ‘retten til at blive glemt’. Denne ret indbefatter netop et individs mulighed for at starte forfra med en ren tavle. I Google dommen havde en spansk mand anmodet avisen La Vanguardia om at fjerne et link til en gammel artikel om en tvangsauktion af hans hus baseret p\u00e5 en g\u00e6ld, han senere havde betalt. Det spanske datatilsyn afviste denne anmodning, men accepterede til geng\u00e6ld en klage over Googles links til artiklen og bad Google fjerne resultaterne fra deres s\u00f8geindeks. Google bragte herefter datatilsynets beslutning til den nationale domstol, som f\u00f8rte sagen videre til EU-domstolen. Den fastslog, at s\u00f8gemaskiner er dataansvarlige for det indhold, de linker til, og dermed blev Google forpligtet til at overholde EU lovgivningen om databeskyttelse. Selv om dommen ogs\u00e5 understreger vigtigheden af retten til at udgive og modtage information, s\u00e5 cementerer den individets urokkelige ret til at kontrollere egne historisk persondata.Dommen har medf\u00f8rt, at i hundredetusindvis af europ\u00e6ere har anmodet om at f\u00e5 fjernet links fra Googles s\u00f8gemaskine. I 40% af anmodningerne har Google efterkommet \u00f8nskerne, men europ\u00e6iske datatilsyn er i dialog med Google omkring behandlingerne. 95% af anmodningerne kommer fra helt almindelige mennesker og ikke fra kendte eller kriminelle, som kritikere ellers foruds\u00e5.<\/p>\n

SALG TIL TREDJEPART<\/strong>
\nEn v\u00e6sentlig forskel p\u00e5 Europas og USA’s lovgivning er, at amerikanske virksomheder p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der ikke skal indhente udtrykkeligt samtykke for at videres\u00e6lge data om deres kunder til tredjepart. Data s\u00e6lges frit i USA blandt andet via data brokers. I EU derimod skal alle websites, der g\u00f8r brug af cookies \u2013 en af m\u00e5derne, man deler data p\u00e5 med tredjepart \u2013 fort\u00e6lle og indhente samtykke fra brugerne om, at de bruger cookies \u2013 en regel, der har haft en god intention om at oplyse og advare, men som desv\u00e6rre har gjort europ\u00e6ere blinde i\u00a0 forhold til deres ret til samtykke, idet mange klikker ja uden at t\u00e6nke n\u00e6rmere over det for at komme videre p\u00e5 hjemmesiden. P\u00e5 mange m\u00e5der er samtykket, der fylder endnu mere i den nye EU-databeskyttelsesregulering, for l\u00e6ngst blevet udvandet. N\u00e5r man lader sig registrere p\u00e5 fx sociale medier, giver man sit samtykke til en lang r\u00e6kke form\u00e5l, som ens data kan bruges til, samt at de kan deles med tredjeparter. Faktisk kan virksomheder med lange, detaljerede og sv\u00e6rt forst\u00e5elige handelsbetingelser, som er blevet praksis blandt mange datavirksomheder, n\u00e6sten g\u00f8re hvad som helst med de data, de indhenter.<\/p>\n

DATA \u2013 DET NYE MONOPOL<\/strong>
\nDen rolle som olie, st\u00e5l og jernbaner spillede under den f\u00f8rste industrielle revolution, hvor konkurrencelovgivningen opstod, har data overtaget i dag i den digitale datatidsalder. Selvom de amerikanske myndigheder droppede en lignende monopolsag mod Google (men er begyndt at kigge p\u00e5 den igen), har Europa Kommissionen i \u00e5revis k\u00f8rt en konkurrencesag mod Google Search \u2013 og i 2016 blev Android og Google Shopping ogs\u00e5 fokusomr\u00e5der, mens Microsoft trak sig ud af gruppen af virksomheder, der har klaget over Googles konkurrenceforvridende praksis. Essensen af sagen er, at Google p\u00e5 sine platforme, der har monopollignende status, anklages for at favorisere sine egne tjenester og dermed h\u00e6mme konkurrence. Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommiss\u00e6r, er s\u00e6rdeles opm\u00e6rksom p\u00e5 netop data som magtfaktor.<\/p>\n

“Vi har ikke v\u00e6ret vant til, at persondata har v\u00e6rdi, og pludselig er det noget, vi betaler med, uden at vi kan se st\u00f8rrelsen p\u00e5 prisen, vi betaler. Blandt andet derfor skal data og is\u00e6r big data betragtes som et aktiv, en \u00f8konomisk faktor \u2013 ligesom vi g\u00f8r med oms\u00e6tning . Vi skal sikre, at brugere, der betaler med data for ‘gratis’ tjenester har de rettigheder, de har, n\u00e5r de betaler med penge.\u201d<\/em><\/p>\n

“Privatliv er en fundamental rettighed og vigtigt for vores ret til selvbestemmelse. Vi skal selv bestemme, hvem vi deler vores data med og til hvilke form\u00e5l. Der er ingen pris p\u00e5 privacy, og mange siger, at de er ligeglade. Det synes jeg personligt er helt sindssygt, men ogs\u00e5 derfor har vi brug for lovgivning, der beskytter vores data.\u201d<\/em><\/p>\n

Hun mener ikke, at det n\u00f8dvendigvis er virksomheder fra USA,\u00a0 hvor datalovgivningen er lempeligere, som er sorteper.
\n“Det er ikke vigtigt, hvem der ejer en virksomhed eller hvilket land, den kommer <\/em>fra. Det, der er vigtigt, er virksomhedens adf\u00e6rd. Vi er ikke i krig med nogen. Vi kigger <\/em>p\u00e5 adf\u00e6rd og sikrer bl.a., at den ikke forstyrrer prisdannelse eller innovation til <\/em>skade for forbrugeren.\u201d<\/em><\/p>\n

“Vi har i EU nogle legitime hensyn at tage til arbejdsforhold, milj\u00f8forhold, skattebetaling og respekt for datalovgivning. Vi har en reguleret markeds\u00f8konomi i Europa og en europ\u00e6isk kultur, som har afvejede hensyn til disse ting. Det er helt afg\u00f8rende efter min mening.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Umiddelbart mener hun ikke, at konkurrencelovgivningen skal fikse problemet med manglende privacy \u2013 slet ikke med den opdaterede EU databeskyttelsesregulering. Men;<\/p>\n

“Hvis en virksomheds koncentration og brug af data \u00f8del\u00e6gger konkurrencen, vil vi v\u00e6re n\u00f8dt til at bryde ind og sikre lige vilk\u00e5r.”<\/em><\/p>\n

Mens nogle mener, at markedet nok skal regulere sig selv over tid, og at b\u00e5de Google \u2013 og Facebook \u2013 kun har en begr\u00e6nset storhedstid, s\u00e5 er andre bekymrede over datamonopoler og medf\u00f8lgende konkurrenceforvridning, og der peges typisk p\u00e5 tre hoved\u00e5rsager:
\n\u2022 Winner-takes-it-all.<\/strong> Nummer et p\u00e5 markedet f\u00e5r n\u00e6sten det hele, fx. Googles 90% af markedet for s\u00f8gninger p\u00e5 det europ\u00e6iske marked.
\n\u2022 Lukkede platforme<\/strong>. Det er sv\u00e6rt \u2013 og dermed fordyrende \u2013 for forbrugerne at skifte udbyder, fx forlade Apples platform og det samme g\u00e6lder for virksomheder, der bygger produkter til de lukkede platforme.
\n\u2022 Opk\u00f8b.<\/strong> De store k\u00f8ber og opsluger de sm\u00e5 lovende konkurrenter, inden de n\u00e5r at vokse sig store. Fx Facebooks k\u00f8b af Instagram eller Amazons af Zappos.<\/p>\n

UDKONKURRERET AF ‘GRATIS’<\/strong>
\nFra 2001-2005 gik det kun fremad for det danske webanalysefirma, Netminers. Der var andre spillere p\u00e5 det globale marked, men konkurrencevilk\u00e5rene var generelt gode. I 2005 k\u00f8bte Google det amerikanske webanalysefirma Urchin. Og s\u00e5 opstod Google Analytics, GA, et webanalyse v\u00e6rkt\u00f8j, der blev stillet \u2018gratis\u2019 til r\u00e5dighed for alle \u2013 ogs\u00e5 for dem, der ikke var kunder hos Google. Det \u00e6ndrede markedet for Netminers og andre webanalyseleverand\u00f8rer, der tog betaling for deres produkter. Nogle webanalyseleverand\u00f8rer gik fallit, andre valgte at udvikle deres produkt i en ny retning. I begyndelsen satsede Netminers p\u00e5 de store kunder, der gerne betaler for ydelser og som Google endnu ikke havde g\u00e5et efter, men det \u00e6ndrede sig ogs\u00e5, s\u00e5 GA sidder p\u00e5 80% af markedet for webanalyse i Danmark og i hele verden. Administrerende direkt\u00f8r Christian Vermehren fra Netminers mener, at dette har skabt ulige konkurrencevilk\u00e5r:
\n\u201cHvis man har en dominerende position i et marked og dumper prisen til under produktionsomkostningerne, s\u00e5 m\u00e5 man sp\u00f8rge, om det er lovligt if\u00f8lge konkurrencelovgivningen. Det andet er persondata- og cookie lovgivningen. Hvis du har Google Analytics p\u00e5 din hjemmeside, s\u00e5 kan du ikke fort\u00e6lle, hvad form\u00e5let med dataindsamlingen er, som du jo skal, for den p\u00e5g\u00e6ldende hjemmeside aner intet om, hvordan Google bruger dataene. S\u00e5 disse sites burde faktisk have en databehandleraftale med Google, men den slags tilbyder Google ikke.\u201d<\/em><\/p>\n

Netminers.<\/strong> Det danske bureau Netminers s\u00e6lger et webanalysev\u00e6rkt\u00f8j, hvor virksomheder kan f\u00e5 et personaliseret dashboard med segmenteringsv\u00e6rkt\u00f8jer, der kan optimere deres website. Det er i direkte konkurrence med Google Analytics, men forskellen er blandt andet, at man som kunde f\u00e5r ejerskab over de indsamlede data, og man f\u00e5r en databehandleraftale med Netminers, som man skal if\u00f8lge persondataloven. Efter en \u00e5rr\u00e6kke med h\u00e5rd konkurrence fra \u2018gratis\u2019 Google Analytics,
\noplever Netminers en stigende interesse for produktet netop p\u00e5 grund af \u00f8nsket om at kontrollere egne data. Adskillige danske offentlige instanser bruger fx Netminers\u2019 produkt i dag frem for
\nGoogle Analytics.<\/p>\n

BALKANISERING OG PROTEKTIONISME<\/strong>
\nI en helt anden boldgade har vi Kina. I juli 2015 indf\u00f8rte Kina en r\u00e6kke love, der ikke kun skulle give regeringen endnu mere magt over befolkningen, men ogs\u00e5 anspore virksomheder til at udvikle produkter til det kinesiske marked med kinesiske underleverand\u00f8rer. Alt hvad der kommer af nye digitale tjenester og komponenter fra det internationale marked bliver kopieret, udviklet og erstattet af en lokal kinesisk pendant \u2013 med kinesisk statsst\u00f8tte. Kina har i forvejen deres egen Amazon, Facebook og Google i blandt andre Alibaba, WeChat, Weibo og Huawei. At Kina opererer protektionistisk, er m\u00e5ske ikke s\u00e5 overraskende. Europa har i en lang \u00e5rr\u00e6kke taget imod techindustriens investeringer i iv\u00e6rks\u00e6ttermilj\u00f8er og offentlige digitale infrastrukturer med \u00e5bne arme, men vandene er begyndt at dele sig. Vi ser en gryende modbev\u00e6gelse i Europa og andre lande i verden. Flere og flere europ\u00e6ere har efterspurgt strammere datalovgivning. Tyskland og Frankrig bygger deres egne nationale netv\u00e6rk; Schlandnet og Sovereign Cloud. Frankrig investerer milloner af euros i start-ups, der skaber national digital infrastruktur. Australien, Kina, Indien og Rusland har vedtaget lovgivning, der kr\u00e6ver, at deres borgeres persondata ikke flyttes ud af landet, s\u00e5 cloud-virksomheder m\u00e5 bygge datacentre i de p\u00e5g\u00e6ldende lande. Og Tyskland \u00f8nsker ikke, at tyskeres f\u00f8lsomme persondata ligger i cloud-tjenester hos virksomheder med hoveds\u00e6de i USA. Den amerikanske regering har fors\u00f8gt at sikre sig adgang til amerikanske virksomheders servere uden for USA. Men i juli 2016 vandt Microsoft en retssag ved 2. Circuit Court of Appeals i New York, hvor den amerikanske regering havde kr\u00e6vet adgang til nogle emails i en narkosag. Med dommen er Microsoft ikke forpligtet til at udleverere emails eller andre data, n\u00e5r de ligger p\u00e5 virksomhedens servere udenfor USA. Dommen er ekstrem principiel. Ikke kun for retten til privatliv, men ogs\u00e5 for amerikanske virksomheders \u00f8konomiske potentiale i Europa. De fire st\u00f8rste cloud-tjenester i Europa er fra USA, og de sidder p\u00e5 40% af hele markedet i Europa.134 P\u00e5 trods af balkaniseringstendensen stiger deres markedsandele i Europa; de har bygget nye store datacentre i Europa, og de er s\u00e5 store, at de kan tilbyde datalagring billigt, fleksibelt og \u2013 efter Microsoft dommen \u2013 ogs\u00e5 med en juridisk sikring mod adgang fra amerikanske myndigheder.<\/p>\n

Hvis ikke de amerikanske virksomheder kan beskytte europ\u00e6iske data p\u00e5 europ\u00e6isk jord, er de ilde stedt. Tilbage er der s\u00e5 for den amerikanske regering at bede om adgang til de data via den regering, hvis land data ligger i. I Microsoft sagen var det Irland, som har sagt, at de meget gerne ville hj\u00e6lpe det amerikanske justitsministerium. Microsoft har dog allerede forudset og handlet p\u00e5 risikoen for, at den amerikanske regering kan n\u00e6gtes adgang til data p\u00e5 europ\u00e6isk jord, ved at indg\u00e5 samarbejde med tyske T-Systems om at levere en cloud-service under tysk jurisdiktion.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

BOGKAPITEL. En del europ\u00e6iske virksomheder tabte i den nye globale konkurrence med de multinationale selskaber….<\/p>\n","protected":false},"author":14,"featured_media":4228,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[46,108,2],"tags":[421,1704,166,1690,1692,1700,54,1696,1698,1702,1289,1694],"class_list":["post-4363","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-analyser","category-nyt","category-nyheder","tag-belgisk-datatilsyn","tag-coppa","tag-dataetik","tag-datamonopoler","tag-datr","tag-deirdre-k-mulligan","tag-facebook","tag-johannes-caspar","tag-kenneth-a-bamberger","tag-margrehte-vestager","tag-nettby","tag-real-name-policy"],"yoast_head":"\nDatamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d · Dataetisk Tænkehandletank<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d · Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"BOGKAPITEL. En del europ\u00e6iske virksomheder tabte i den nye globale konkurrence med de multinationale selskaber....\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2017-06-13T09:40:34+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2017-06-13T17:37:31+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"787\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"527\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/png\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"20 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/e6d4e6f749abef1f2052f85d08b203a0\"},\"headline\":\"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d\",\"datePublished\":\"2017-06-13T09:40:34+00:00\",\"dateModified\":\"2017-06-13T17:37:31+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/\"},\"wordCount\":3917,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png\",\"keywords\":[\"belgisk datatilsyn\",\"COPPA\",\"dataetik\",\"datamonopoler\",\"DATR\",\"Deirdre K. Mulligan\",\"Facebook\",\"Johannes Caspar\",\"Kenneth A. Bamberger\",\"margrehte vestager\",\"Nettby\",\"real name policy\"],\"articleSection\":[\"Analyse\",\"NYT\",\"Seneste nyheder\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/\",\"name\":\"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d · Dataetisk Tænkehandletank\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png\",\"datePublished\":\"2017-06-13T09:40:34+00:00\",\"dateModified\":\"2017-06-13T17:37:31+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png\",\"width\":787,\"height\":527},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"name\":\"Dataetisk T\u00e6nkehandletank\",\"description\":\"Alt om data-etik\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Data Ethics\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"width\":124,\"height\":151,\"caption\":\"Data Ethics\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/x.com\\\/dataethicseu\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/e6d4e6f749abef1f2052f85d08b203a0\",\"name\":\"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/648ce930182cec0befe2195f4f170ccb60a295dd3773282b3aaaadde0aaec125?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/648ce930182cec0befe2195f4f170ccb60a295dd3773282b3aaaadde0aaec125?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/648ce930182cec0befe2195f4f170ccb60a295dd3773282b3aaaadde0aaec125?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg\"},\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/author\\\/gry-og-pernille\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d · Dataetisk Tænkehandletank","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d · Dataetisk Tænkehandletank","og_description":"BOGKAPITEL. En del europ\u00e6iske virksomheder tabte i den nye globale konkurrence med de multinationale selskaber....","og_url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/","og_site_name":"Dataetisk Tænkehandletank","article_published_time":"2017-06-13T09:40:34+00:00","article_modified_time":"2017-06-13T17:37:31+00:00","og_image":[{"width":787,"height":527,"url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png","type":"image\/png"}],"author":"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@dataethicseu","twitter_site":"@dataethicseu","twitter_misc":{"Skrevet af":"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg","Estimeret l\u00e6setid":"20 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/"},"author":{"name":"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/person\/e6d4e6f749abef1f2052f85d08b203a0"},"headline":"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d","datePublished":"2017-06-13T09:40:34+00:00","dateModified":"2017-06-13T17:37:31+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/"},"wordCount":3917,"publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png","keywords":["belgisk datatilsyn","COPPA","dataetik","datamonopoler","DATR","Deirdre K. Mulligan","Facebook","Johannes Caspar","Kenneth A. Bamberger","margrehte vestager","Nettby","real name policy"],"articleSection":["Analyse","NYT","Seneste nyheder"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/","name":"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d · Dataetisk Tænkehandletank","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png","datePublished":"2017-06-13T09:40:34+00:00","dateModified":"2017-06-13T17:37:31+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#primaryimage","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/Screen-Shot-2017-05-19-at-17.51.14.png","width":787,"height":527},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/datamonopoler-og-vaerdisammenstod\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Datamonopoler og v\u00e6rdisammenst\u00f8d"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","name":"Dataetisk T\u00e6nkehandletank","description":"Alt om data-etik","publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization","name":"Data Ethics","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","width":124,"height":151,"caption":"Data Ethics"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/x.com\/dataethicseu"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/person\/e6d4e6f749abef1f2052f85d08b203a0","name":"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/648ce930182cec0befe2195f4f170ccb60a295dd3773282b3aaaadde0aaec125?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/648ce930182cec0befe2195f4f170ccb60a295dd3773282b3aaaadde0aaec125?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/648ce930182cec0befe2195f4f170ccb60a295dd3773282b3aaaadde0aaec125?s=96&d=mm&r=g","caption":"Gry Hasselbalch & Pernille Tranberg"},"url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/author\/gry-og-pernille\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4363","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/14"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4363"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4363\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4369,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4363\/revisions\/4369"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4228"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4363"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4363"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4363"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}