{"id":2162,"date":"2016-03-02T14:35:46","date_gmt":"2016-03-02T14:35:46","guid":{"rendered":"http:\/\/dataethics.eu\/?p=2162"},"modified":"2016-03-03T06:58:39","modified_gmt":"2016-03-03T06:58:39","slug":"safe-harbour-2-0-privacy-shield-sendt-videre-eu-databeskyttelsesmyndigheder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/safe-harbour-2-0-privacy-shield-sendt-videre-eu-databeskyttelsesmyndigheder\/","title":{"rendered":"Safe Harbour 2.0: Privacy Shield"},"content":{"rendered":"

<\/a>NYHED: I 2015 blev Safe Harbour aftalen om transnational overf\u00f8rsel af data mellem EU og USA erkl\u00e6ret ugyldig af Den Europ\u00e6iske Domstol. I 2016 har EU og USA genforhandlet og fremlagt en Safe Harbor 2.0 aftale, som man i f\u00f8rste omgang har navngivet \u201cPrivacy Shield\u201d.<\/p>\n

S\u00e6raftalen Safe Harbour<\/strong><\/p>\n

Safe Harbour var en s\u00e6raftale for amerikanske virksomheder, som overf\u00f8rer europ\u00e6iske borgeres data til servere placeret i USA, hvilket i en \u00e5rr\u00e6kke har givet s\u00e6rlige konkurrencem\u00e6ssige fordele for amerikanske datadrevne virksomheder<\/a>. Mens den europ\u00e6iske databeskyttelseslovgivning altid er blevet h\u00e5ndh\u00e6vet direkte over for europ\u00e6iske virksomheder, har amerikanske virksomheder selv blot skulle certificere, at de har den rette databeskyttelsesstandard. Sagen ved EU domstolen, som endte med en ugyldigg\u00f8relse af aftelen, blev lagt an af den \u00f8strigske Phd jurastuderende og privacy aktivist Max Schrems. Schrems st\u00e5r blandt andet bag initiativet Europe vs Facebook<\/a>, som han startede efter at have anmodet Facebook om den data, virksomheden havde p\u00e5 ham og modtog 1,200 sider med data. Herefter har han k\u00f8rt flere sager mod Facebook ved forskellige juridiske instanser.
\n<\/span><\/p>\n

Eu domstolens afg\u00f8relse om ugyldigg\u00f8relse af Safe Harbour byggede p\u00e5 Edward Snowdens\u2019 afsl\u00f8ringer af den amerikanske efterretningstjenestes overv\u00e5gning af europ\u00e6iske borgere, hvis data blev bearbejdet af amerikanske virksomheder p\u00e5 amerikansk grund og dermed beviste, at behandlingen af data p\u00e5 europ\u00e6iske borgere ikke levede op til europ\u00e6iske menneskeretslige standarder og databeskyttelseslovgivning. 4,410 amerikanske virksomheder havde indtil domstolens afg\u00f8relse en Safe Harbor certificering, herunder virksomheder med nogle af de mest popul\u00e6re tech forbrugertjenester og produkter i Europa som f.eks. Microsoft, Apple, Google, Facebook, Twitter, Yahoo, Adobe, Amazon, eBay, HP, IBM, Intel og Oracle. <\/span><\/p>\n

Privacy Shield: En pyntet gris?<\/strong><\/p>\n

\"Screen<\/p>\n

Den nye aftale, som blev forhandlet meget hurtigt igennem og fremlagt i februar m\u00e5ned for de europ\u00e6iske databeskyttelsemyndigheder, blev med det samme kritiseret af Max Schrems for blot at pynte p\u00e5 den gamle aftale og ikke adressere basis kritikpunkter i domstolens afg\u00f8relse. Blandt andet peger han p\u00e5, at der er for lidt fokus p\u00e5 private virksomheders datamisbrug i teksten, samt at den ikke kan sikre europ\u00e6iske databeskyttelsesstandarder, da der er fundamentale problemer med amerikansk overv\u00e5gningslovgivning og generelle databeskyttelsetilgang. Blandet andet er der en r\u00e6kke undtagelser, hvor amerikanske efterretningstjenester kan indsamle \u201dbulk\u201d data p\u00e5 europ\u00e6iske borgere, hvilket st\u00e5r i direkte mods\u00e6tning til europ\u00e6isk lovgivning vedr. masseoverv\u00e5gning.<\/p>\n

Der er dog ogs\u00e5 i Privacy Shield teksten, som den st\u00e5r nu, nogle punkter, hvor europ\u00e6iske borgeres rettigheder bliver styrket og kravene til amerikanske virksomheder sk\u00e6rpes. Dette inkluderer for eksempel:<\/span><\/p>\n