{"id":18002,"date":"2026-06-04T20:55:26","date_gmt":"2026-06-04T19:55:26","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=18002"},"modified":"2026-06-04T20:56:14","modified_gmt":"2026-06-04T19:56:14","slug":"europaeiske-generative-ai-modeller-er-muligvis-bedre-for-den-menneskelige-suveraenitet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/europaeiske-generative-ai-modeller-er-muligvis-bedre-for-den-menneskelige-suveraenitet\/","title":{"rendered":"Europ\u00e6iske generative AI modeller er muligvis bedre for den menneskelige suver\u00e6nitet"},"content":{"rendered":"\n

Suver\u00e6nitet er mere end digital suver\u00e6nitet. N\u00e5r vi taler om det sv\u00e6re ved at v\u00e6lge europ\u00e6iske alternativer til amerikansk tech, overser vi de faktorer, der kan have langsigtet betydning for menneskelig suver\u00e6nitet<\/strong> s\u00e5som vedholdenhed, tro p\u00e5 egne evner, hukommelse, selvst\u00e6ndig t\u00e6nkning og kritisk sans.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi har efterh\u00e5nden et vigtigt fokus p\u00e5 digital suver\u00e6nitet p\u00e5 tv\u00e6rs af EU, erhvervsliv og blandt eksperter i teknologi, dataetik og cybersikkerhed. I den sammenh\u00e6ng bliver europ\u00e6iske alternativer til de amerikanske sprogmodeller naturligvis fremh\u00e6vet som et afg\u00f8rende alternativ. Men samtalen stopper ofte med en anke mod netop de europ\u00e6iske alternativer.
\u201dMen de er jo ikke lige s\u00e5 gode som de amerikanske,\u201d<\/em> lyder det ofte fra b\u00e5de techoptimister s\u00e5vel som medarbejdere, som er blevet vant til sprogmodeller, der fixer en opgave p\u00e5 kort tid.
\u201dDe g\u00f8r det for besv\u00e6rligt og l\u00f8ser ikke bare opgaven,\u201d<\/em> eller \u201djeg skal selv bevare overblikket eller forholde mig for meget til indholdet,\u201d<\/em> lyder det.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Det er naturligvis valide pointer, men m\u00e5ske er kritikken netop et tegn p\u00e5, at vi vurderer kunstig intelligens ud fra de samme kriterier, som vi har vurderet teknologi i \u00e5rtier. Dermed afgiver vi ikke kun vores digitale suver\u00e6nitet, men ogs\u00e5 en menneskelig suver\u00e6nitet. For mens vi diskuterer data, infrastruktur og teknologisk uafh\u00e6ngighed, er der m\u00e5ske ogs\u00e5 grund til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvor meget af vores menneskelige kapacitet og sammenh\u00e6ngskraft vi er villige til at udlicitere til en (amerikansk) sprogmodel. <\/p>\n\n\n\n

Det interessante er m\u00e5ske ikke, om Mistral, Lumo eller andre europ\u00e6iske sprogmodeller er lige s\u00e5 gode som ChatGPT, Gemini eller Claude. Det interessante er, at vi igen st\u00e5r i en situation, hvor vi m\u00e5ler teknologi ud fra effektivitet, bekvemmelighed og hastighed, mens forskningen begynder at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved, hvad disse gevinster betyder for mennesket p\u00e5 l\u00e6ngere sigt.

Her er fem indsigter, der er v\u00e6rd at overveje og som griber ud over det friktionsl\u00f8se og tilknytnings\u00f8konomiens metoder.<\/p>\n\n\n\n

Vedholdenheden udfordres<\/strong>
Et nyt studie fra USA og Storbritannien viste, at personer, der blot brugte omkring ti minutter p\u00e5 at f\u00e5 hj\u00e6lp fra en AI-chatbot til l\u00e6se- og matematikopgaver, efterf\u00f8lgende klarede sig d\u00e5rligere, n\u00e5r de skulle l\u00f8se lignende opgaver alene. Samtidig var der en markant forandring hos deltagerne efterf\u00f8lgende. De gav op hurtigere end forventet. Deres vedholdenhed blev med andre ord \u00e6ndret. Forskerne konkluderer, at AI ikke alene kan p\u00e5virke vores pr\u00e6stationer, men ogs\u00e5 vores tilb\u00f8jelighed til at blive i en opgave, n\u00e5r den bliver vanskelig.
Et af kritikpunkterne overfor europ\u00e6iske alternativer er, at man selv skal drive svaret og opgaven frem i h\u00f8jere grad end, n\u00e5r man bruger de amerikanske. Det kr\u00e6ver vedholdenhed.<\/p>\n\n\n\n

Afvikling af troen p\u00e5 egne evner<\/strong>
Den canadisk-amerikanske psykolog Psykologen Albert Bandura beskrev allerede i 1970′ erne, hvordan menneskers tro p\u00e5 egne evner udvikles gennem erfaringer med at mestre udfordringer. Det er ikke succes i sig selv, der styrker vores handlekraft, men oplevelsen af at k\u00e6mpe med noget vanskeligt og gradvist lykkes.
Hvad sker der med vores oplevelse af mestring, hvis vi i stigende grad modtager l\u00f8sningen, f\u00f8r vi selv n\u00e5r at k\u00e6mpe os frem til den eller ovenik\u00f8bet bliver m\u00f8dt med et forslag om forbedringer?
En sideeffekt ved de amerikanske sprogmodeller er, at de ofte selv foresl\u00e5r forbedringer og optimering: “Skal jeg give dig et bud p\u00e5, hvordan du bliver endnu skarpere? \u201dVil du have, at jeg optimerer dit budskab?\u201d<\/em>
Det udfordrer vores tro p\u00e5 egne evner, n\u00e5r vi dels ikke bliver i stand til at k\u00e6mpe for det, der umiddelbart virker vanskeligt og samtidig bliver m\u00f8dt med evige forslag om forbedringer.<\/p>\n\n\n\n

Hukommelse og l\u00e6ring skal tr\u00e6nes
<\/strong>Et studie fra MIT viste for nyligt, at personer, der skrev essays med hj\u00e6lp fra ChatGPT, havde vanskeligere ved at huske deres eget arbejde bagefter. De klarede sig ogs\u00e5 d\u00e5rligere, n\u00e5r de senere skulle skrive uden hj\u00e6lp. Bag studiet st\u00e5r forskeren Nataliya Kosmyna fra MIT Media Lab, som sammen med sine kolleger unders\u00f8gte de kognitive konsekvenser af at bruge AI i skriveprocessen.
Studiet peger ligesom andre studier p\u00e5, at n\u00e5r vi skriver, argumenterer, strukturerer og omskriver tr\u00e6ner vi samtidig vores evne til at t\u00e6nke.
Hvis vi springer dem over, fordi teknologien kan levere resultatet hurtigere, risikerer vi m\u00e5ske at miste mere end tid. Det tager m\u00e5ske l\u00e6ngere tid at bruge en europ\u00e6isk sprogmodel, men til geng\u00e6ld tr\u00e6ner vi samtidig vores evne til at t\u00e6nke.<\/p>\n\n\n\n

Kognitiv outsourcing
<\/strong>Vi bruger i forvejen mange af de digitale apps til at g\u00f8re hverdagen nemmere. Kalenderen, noter, GPS, lommeregner. Men flere forskere peger p\u00e5, at generativ AI adskiller sig fra tidligere teknologier ved ikke blot at underst\u00f8tte t\u00e6nkningen, men i stigende grad at overtage dele af den.
N\u00e5r vi bruger de europ\u00e6iske sprogmodeller, bliver vi i h\u00f8jere frad udfordret i vores evne til at t\u00e6nke selv.<\/p>\n\n\n\n

Erfaring – indsigt – erkendelse
<\/strong>Dannelsesbegrebet er ofte baseret p\u00e5 at bruge b\u00f8rn og unges erfaringer til at skabe indsigter og f\u00e6lles erkendelse. Det er vi voksne vokset op med, men n\u00e5r det kommer til b\u00f8rn og unge, er det ekstra s\u00e5rbart overfor potentielt at g\u00e5 glip af den proces. Med amerikanske sprogmodeller, der er mere sleske og venlige, er der en risiko for, at de vil v\u00e6lge dem over europ\u00e6iske, hvis de ikke f\u00e5r hj\u00e6lp til at v\u00e6lge de europ\u00e6iske. Den australske forsker Kristy Armitage peger p\u00e5, at dilemmaet ved brug af generativ AI stadig er underbelyste i relation til b\u00f8rn og unge. Modsat voksne, der har udviklet kritisk sans, st\u00e5r b\u00f8rn stadig overfor at skulle l\u00e6re flere vigtige evner. Men hvordan udvikler man kritisk sans, probleml\u00f8sning, argumentation og refleksion, hvis stadig st\u00f8rre dele af processen overlades til et system, der l\u00f8ser det hele for dig?<\/p>\n\n\n\n

Generelt peger forskningen ikke entydigt i \u00e9n retning
<\/strong>Historien om teknologi er ikke kun en historie om tab. Det er ogs\u00e5 en historie om nye muligheder.
Da lommeregneren blev hvermandseje, frygtede mange, at b\u00f8rn ville miste deres matematiske f\u00e6rdigheder. Erfaringen viste imidlertid, at teknologien kunne styrke l\u00e6ringen, hvis den blev introduceret p\u00e5 det rigtige tidspunkt. F\u00f8rst l\u00e6rer man at regne. Derefter bruger man lommeregneren.

Sam Gilbert fra University College London advarer mod at konkludere, at AI n\u00f8dvendigvis sv\u00e6kker vores t\u00e6nkning. For udfordringen er n\u00e6ppe, om vi skal bruge kunstig intelligens eller ej. Udfordringen er snarere, hvordan vi bruger den. Om vi bruger den som erstatning for vores egen t\u00e6nkning eller som et redskab til at kvalificere den.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det derfor, de europ\u00e6iske sprogmodeller fortjener mere opm\u00e6rksomhed, end de ofte f\u00e5r. Fordi de peger p\u00e5 en mulighed, som sj\u00e6ldent diskuteres, nemlig bevarelse af den menneskelige suver\u00e6nitet.<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/p>\n\n\n\n