{"id":17884,"date":"2026-04-19T06:21:07","date_gmt":"2026-04-19T05:21:07","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=17884"},"modified":"2026-04-20T06:45:43","modified_gmt":"2026-04-20T05:45:43","slug":"ophavsret-er-en-blind-vinkel-i-brugen-af-generativ-ai-loesninger-paa-vej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/ophavsret-er-en-blind-vinkel-i-brugen-af-generativ-ai-loesninger-paa-vej\/","title":{"rendered":"Ophavsret er en blind vinkel i brugen af generativ AI – l\u00f8sninger p\u00e5 vej"},"content":{"rendered":"\n

Der er to m\u00e5der at kr\u00e6nke ophavsretten p\u00e5. Og der er flere mulige m\u00e5der at l\u00f8se problemet p\u00e5, men de er sv\u00e6re, n\u00e5r Big Tech, der st\u00e5r bag de fleste modeller, ikke er interesseret i dialog. Ny licens p\u00e5 vej rettet mod brugerne af AI, og gode r\u00e5d til brug af europ\u00e6iske modeller. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

For Astrid Haug er ophavsret en vigtig brik i hendes indholdsproduktion af flere \u00e5rsager. Hun er forfatter og digital r\u00e5dgiver og har udgivet en r\u00e6kke b\u00f8ger og utallige artikler. Indt\u00e6gterne fra ophavsretsmidlerne er sm\u00e5 i det samlede billede, men de er alligevel vigtige.<\/p>\n\n\n\n

“Orker man det store arbejde med en bog, hvis man ikke f\u00e5r betaling eller anerkendelses for det, som ophavsretsmidlerne giver, en”<\/em> spurgte hun p\u00e5 en briefing om ophavsret og generativ AI i Klub i K\u00f8benhavn 16. april. “Hvis vi opgiver vores ophavsret til AI, risikerer vi ikke kun at miste vores danske sprog, men ogs\u00e5 kulturel nyskabelse, for det er mennesker, ikke AI, der henter viden ind fra virkeligheden,”<\/em> sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tekst og Node, der indsamler penge til producenter af tekster, stod bag briefingen, hvor ophavsretsadvokat Peter Sch\u00f8nning trak udfordringen op i helkopteren, da han kaldte AI virksomhederens st\u00f8vsugen af Internettet for at tr\u00e6ne deres sprogmodeller for ‘historiens st\u00f8rste ophavsretstyveri’:<\/p>\n\n\n\n

“De har gjort som store bundtrawlere og taget alt med. Men det er v\u00e6rre end tidligere pirateri, for her \u00f8del\u00e6gger de ogs\u00e5 v\u00e6rkerne,” <\/em>sagde han og spurgte: “Hvis AI opsummerer seks geografib\u00f8ger og det er det, folk prim\u00e6rt bruger, hvem skal s\u00e5 skrive en ny geografibog?”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sch\u00f8nning mener, at st\u00e5r ved en meget dyb afgrund foran et meget h\u00f8jt bjerg, n\u00e5r det g\u00e6lder at forsvare ophavsrettighederne i brug af kunstig intelligens.<\/p>\n\n\n\n

Vi bruger amerikanske modeller<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Noget tyder p\u00e5, at mange er ligeglade eller i hvert fald ikke kender til problemet. En repr\u00e6sentativ unders\u00f8gelse af danskernes adf\u00e6rd p\u00e5 arbejdspladsen<\/a> fra Tekst og Node viser i hvert fald, at de f\u00e6rreste t\u00e6nker over ophavsretten. Tallene er hentet ind fra slutningen af 2025 og har sandsynligvis \u00e6ndret sig en smule. <\/p>\n\n\n\n

To ud af fire bruger generativ AI. 72% brugte ChatGPT, 48% brugte CoPilot og 9 procent brugte Gemini. Den amerikanske konkurrent Claude og den store europ\u00e6iske model Mistral kunne knap spores i unders\u00f8gelsen.<\/p>\n\n\n\n

Brugen af amerikanske modeller betyder blandt andet, at vi f\u00e5r svar, hvor amerikanske v\u00e6rdier og bias siver igennem, at vi tr\u00e6ner og g\u00f8r amerikanske modeller bedre og st\u00f8rre fremfor de europ\u00e6iske, og at der er amerikansk AI, der ender med at bestemme vores sprogbrug, som en af publikummerne, kommentator Jarl Cordua p\u00e5pegede. Han sidder i Dansk Sprogn\u00e6vn.<\/p>\n\n\n\n

To m\u00e5der at kr\u00e6nke ophavsretten<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der er to m\u00e5der at kr\u00e6nke ophavsretten p\u00e5. Den f\u00f8rste er, at virksomhederne bag sprogmodellerne, OpenAI, Mistral, Anthropics, MIcrosoft og Google, ikke har spurgt om lov hos indholdsproducenterne, f\u00f8r de skrabede al indhold til sig for at lave modellerne og stadig g\u00f8r det for at holde dem opdaterede. Den anden m\u00e5de er det, vi g\u00f8r selv. <\/p>\n\n\n\n

Unders\u00f8gelsen fra Tekst og Node viser, at 43% af os prompter med indhold, som er skabt af andre end os selv og vores virksomhed – det betyder, at man skal have tilladelse til at anvende det i AI-v\u00e6rkt\u00f8jer.  Det v\u00e6res sig rapporter, artikler, dele af b\u00f8ger og sangtekster. 71% er ikke bekymrede over, om de kr\u00e6nker ophavsretten, og 72% mener ikke, at det er deres ansvar, n\u00e5r de g\u00f8r det p\u00e5 arbejdspladsen, men deres virksomheds.<\/p>\n\n\n\n

Mulige l\u00f8sninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge advokat Peter Sch\u00f8nning laver man typisk licenser i ophavsretsverdenen. Men de kr\u00e6ver to parter, og de store virksomheder, der st\u00e5r bag modellerne, vil ikke engang g\u00e5 ind i dialog.<\/p>\n\n\n\n

\n

“Dette er v\u00e6rre end tidligere pirateri, for her \u00f8del\u00e6gger de ogs\u00e5 v\u00e6rkerne<\/em>.”<\/strong>
Peter Sch\u00f8nning, ophavsretsadvokat<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Kun europ\u00e6iske Mistral, der \u00f8nsker at efterleve loven p\u00e5 alle omr\u00e5der, har addresseret det aktivt og foresl\u00e5r i Financial Times<\/a> en skat p\u00e5 generative AI-virksomhederes oms\u00e6tning i Europa, fordi det vil skabe en mere fair konkurrence. Skatteindt\u00e6gterne (de foresl\u00e5r if\u00f8lge Le Monde<\/a> mellem 1,0 og 1,5%) skal s\u00e5 g\u00e5 til den kulturelle sektor i Europa.<\/p>\n\n\n\n

Denne l\u00f8sning med statslig betaling over skatten er if\u00f8lge Sch\u00f8nning ikke videre realistisk og heller ikke hensigtsm\u00e6ssig for kunstnere og producenter. Hans h\u00e5b er, at EU-politikerne tr\u00e6der i karakter og g\u00e5r op imod Big Tech i et forsvar for ophavsretten ved at indf\u00f8re regler om, at udbud af AI-tjenester til forbrugere i Europa kr\u00e6ver aftaler med rettighedshaverne. S\u00e5dan en l\u00f8sning med aftalte royalties tror han mest p\u00e5, selv om dette ogs\u00e5 bliver s\u00e6rdeles sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

De andre l\u00f8sninger er at ‘sags\u00f8ge banditterne’ som Sch\u00f8nning sagde. Men her skal man t\u00e6nke sig godt om, fordi man skal bevise at ens v\u00e6rk er taget p\u00e5 ens territorium<\/em> og det territoriumkrav er meget sv\u00e6rt. New York Times indledte en sag mod Microsoft, OpenAI og Perplexity for flere \u00e5r siden, og danske medier er g\u00e5et sammen og sags\u00f8gte i februar 2026 OpenAI<\/a>.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Tekst og Node<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tekst og Node arbejder ogs\u00e5 p\u00e5 en licens. Men fordi Tekst & Node forvalter rettigheder for tekster og noder, n\u00e5r de anvendes til undervisning og intern brug p\u00e5 arbejdspladsen, er licensen ikke tilt\u00e6nkt AI-selskaberne men brugerne af AI-v\u00e6rkt\u00f8jerne. <\/p>\n\n\n\n

Den nye licens vil sikre lovlig brug af dansk tekstmateriale i AI-v\u00e6rkt\u00f8jer i en r\u00e6kke brugsscenarier, som f\u00f8lger de aftaler og licenser, Tekst & Node allerede har etableret p\u00e5 erhvervs- og undervisningsomr\u00e5det. <\/p>\n\n\n\n

Vicedirekt\u00f8r i Tekst og Node, Stefan E. Kristensen, fortalte, at de uddeler knap 400 mio. kr. til danske og udenlandske rettighedshavere om \u00e5ret af indt\u00e6gter fra undervisningssektoren, hvilket er med til at  holde produktionen af undervisningsmaterialer opdateret. Han fortalte ogs\u00e5, at i Canada har man gjort det gratis for uddannelserne at kopiere, og det betyder, at nyproduktionen n\u00e6rmest er g\u00e5et i st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Tekst og Node skal ophavsretten alts\u00e5 p\u00e5 dagsordenen, der skal styr p\u00e5 tilladelserne og alle virksomheder b\u00f8r have en AI politik, som ogs\u00e5 tager stilling til ophavsret, l\u00f8d det fra Kris Kj\u00e6r Nielsen, seniorkonsulent Tekst & Node.<\/p>\n\n\n\n

Afslutningvis holdt moderator, undertegnede, en peptalk om europ\u00e6iske sprogmodeller, som jeg mener, vi alle b\u00f8r bruge og dermed tr\u00e6ne, s\u00e5 de vokser sig st\u00f8rre og bedre. Ellers mister vi endnu mere af den digitale suver\u00e6nitet, som vi allerede har tabt til Microsoft, Google og Facebook i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Brug europ\u00e6iske modeller<\/strong><\/p>\n\n\n\n

OpenAI, der ejer den mest brugte chatbot i Danmark, ChatGPT, st\u00f8tter og samarbejder med Trump. Det g\u00f8r de andre amerikanske techselskaber ogs\u00e5. I forvejen er Danmark afh\u00e6ngig af amerikansk tech, hvor priserne stiger, hvor vi er ude af kontrol af data og ove,r hvad der skal slettes og slukkes eller ikke slukkes. Derfor skal vi have gang i den europ\u00e6iske tech-sektor og skabe mere \u00f8konomisk v\u00e6kst ved at udvikle nye og bruge de v\u00e6rkt\u00f8jer, der faktisk er. B\u00e5de den tyske og franske regeringen og den hollandske hovedstad Amsterdam har alle i \u00e5r indg\u00e5et aftaler med Mistral. I Danmark bruger det danske Folketing Microsofts CoPilot. <\/p>\n\n\n\n

Vi b\u00f8r kigge mod Europa. Her er en liste over udvalgte europ\u00e6iske modeller, hvor nogle af dem er bygget ovenp\u00e5 b\u00e5de kinesiske, europ\u00e6iske og amerikanske grundmodeller:<\/p>\n\n\n\n