{"id":17159,"date":"2025-10-21T21:46:05","date_gmt":"2025-10-21T20:46:05","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=17159"},"modified":"2026-01-19T20:54:00","modified_gmt":"2026-01-19T19:54:00","slug":"open-source-tech-the-european-way","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/open-source-tech-the-european-way\/","title":{"rendered":"Open Source Tech – The European Way"},"content":{"rendered":"\n

Photo: Et sk\u00e6rmbillede fra Open Source Explained<\/strong><\/a> in LEGO<\/p>\n\n\n\n


Europa omfavner open source-teknologi i mods\u00e6tning til Big Techs ofte lukkede siloer. Men er open source det modsatte af kommercielt? Hvad er det, og hvilke v\u00e6rkt\u00f8jer bruger vi i dette Open Source demokrati projekt?<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Open source har mange navne. OSS (open source software), FOSS (free open source software) og FLOSS (free, libre, open source software) samt Free Software, som Richard Stallman promoverede p\u00e5 MIT. Gennem \u00e5rene \u2013 og efter mange diskussioner mellem nogle af bev\u00e6gelsens grundl\u00e6ggere \u2013 har vi taget os den frihed at kalde det open source-teknologi.<\/p>\n\n\n\n

Udtrykket open source henviser normalt til kildekoden, der er frit tilg\u00e6ngelig til \u00e6ndring og (gen)distribution. Det omfatter ogs\u00e5 v\u00e6rdier som \u00e5benhed, frihed og gennemsigtighed. Da Bruce Perens i 1997 offentliggjorde det f\u00f8rste manifest om open source, Debian Free Software Guidelines<\/a> (DFSG), omfattede det ogs\u00e5 v\u00e6rdier som integritet \u2013 og ingen diskrimination af personer eller grupper \u2013 herunder dem, der kommercialiserede koden.<\/p>\n\n\n\n

Sammen med Eric Raymond grundlagde Perens Open Source Initiative i 1998. Andre tidlige navne i bev\u00e6gelsen er Christine Peterson, der opfandt udtrykket, og Linus Thorvalds, der udviklede det f\u00f8rste open source-operativsystem, Linux.<\/p>\n\n\n\n

De seneste to \u00e5r har Ren\u00e9e Ridgway<\/a>, forsker ved \u00c5rhus Universitet, interviewet softwareudviklere, selvudn\u00e6vnte ‘n\u00f8rder’ og computerprogramm\u00f8rer om, hvor vigtig open source-teknologi er for demokratiet:<\/p>\n\n\n\n

“Open source (eller F(L) OSS for nogle) best\u00e5r af mennesker, der udviser omsorg. Det muligg\u00f8r deltagelse og deling og afspejler ikke kun en teknologi, men ogs\u00e5 menneskelig aktivitet, kort sagt en sammenfletning af viden, samfund og politik.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

I \u00e5revis har mange europ\u00e6iske lande rost open source-teknologi som et alternativ til Big Techs lukkede og uigennemsigtige siloer. I Tyskland er open source en del af landets digitaliseringsstrategi.<\/p>\n\n\n\n

I forl\u00e6ngelse af Donald Trumps anden pr\u00e6sidentperiode i USA bliver den europ\u00e6iske omfavnelse af open source mere udtalt med begreber som ‘digital suver\u00e6nitet’: Vi skal have ret til vores data (og beskytte brugen af dem) og vores kode (for at beslutte, hvordan den skal g\u00f8res tilg\u00e6ngelig for andre, under hvilken open source-licens).<\/p>\n\n\n\n

I sommeren 2025 offentliggjorde Europa-Kommissionen en strategisk handlingsplan<\/a> med titlen ‘The Open Source Way to EU Digital Sovereignty and Competitiveness’. Dokumentet indeholder forslag til og detaljer om en handlingsplan, der har til form\u00e5l at positionere open source-software som en central s\u00f8jle i Europas strategi for at styrke sin teknologiske uafh\u00e6ngighed af akt\u00f8rer uden for EU.<\/p>\n\n\n\n

Kritik og omfavnelse af Big Tech<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I de senere \u00e5r har Big Tech ofte kritiseret open source-bev\u00e6gelsen. Tilbage i 1975 kaldte Bill Gates den fri software-etos for et piratkopieringsproblem. Fra 1970’erne til 2000’erne, under ledelse af CEO’erne Bill Gates og Steve Ballmer, betragtede Microsoft oprettelsen og delingen af f\u00e6lles kode, senere kendt som fri og open source-software, som en trussel mod sin forretningsmodel, og begge topchefer kritiserede det. <\/p>\n\n\n\n

Andre har s\u00e5et tvivl om, at open source ikke er sikker nok, og at modellen hindrer indtjening. Men denne kritik er n\u00e6sten aftaget, da Big Tech ogs\u00e5 har indf\u00f8rt open source som en del af sin forretningsmodel. Oftest bygger Big Tech-virksomheder dog p\u00e5 open source-kode og g\u00f8r derefter produkterne og tjenesterne propriet\u00e6re. Et eksempel herp\u00e5 kommer fra en af Ren\u00e9es interviewpersoner: <\/p>\n\n\n\n

“Amazon Web Services, et multimilliardfirma, er bygget p\u00e5 open source, men har en permissiv licens. De tager den [koden] og g\u00f8r den til deres ejendom. Det er udvindingskapitalisme [\u2026] Hvis du vil have den tilbage, koster det dig penge hver m\u00e5ned.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

I 2010’erne begyndte Microsoft at g\u00f8re nogle af sine koder open source, investerede i Linux-udviklingen og k\u00f8bte senere den st\u00f8rste host for open source-projektinfrastruktur, GitHub, hvilket skabte stor kontrovers i milj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n

Fra ord til handling<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I stedet for blot at tale om det fors\u00f8ger vi i dette Open Source Democracy-forskningsprojekt at g\u00e5 fra ord til handling.<\/p>\n\n\n\n

Vi samarbejder i Proton Docs, et alternativ til Google Docs med fokus p\u00e5 privatliv, gennemsigtighed og open source-teknologier, og vi betaler for det (ca. 45 \u20ac om \u00e5ret). Podcasts redigeres i Audacity, som er gratis for alle at downloade. Vi kommunikerer via den non-profit og krypterede messaging-app Signal i mods\u00e6tning til langt st\u00f8rstedelen i Europa, der bruger enten Facebooks WhatsApp eller Messenger, hvor deres data er placeret p\u00e5 Metas servere, og metadataene er eksponerede. For os er open source-teknologi virkelig et realistisk alternativ til Big Techs tjenester, der fungerer og er sikkert og p\u00e5lideligt.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark bruger universiteterne og det meste af den offentlige sektor Microsoft, som er et lukket system. Hvilke alternativer findes der ud over Proton Docs?<\/p>\n\n\n\n

“Jeg bruger Nextcloud i to EU-finansierede projekter, som jeg er involveret i. Det ene er OpenWebSearch.eu, som har opbygget et \u00e5bent indeks over internettet, og det andet er NGI (Next Generation Internet) Search-projektet, hvor jeg arbejdede som postdoc,”<\/em> siger Ren\u00e9e Ridgway, som mener, at den europ\u00e6iske offentlige sektor har brug for at forst\u00e5 fordelene bedre og indf\u00f8re s\u00e5 meget open source-teknologi som muligt. <\/p>\n\n\n\n

Nextcloud er en fuldst\u00e6ndig open source-baseret platform til indholdssamarbejde der kan installeres lokalt. Grupper kan f\u00e5 adgang til, dele og redigere deres dokumenter, chatte og deltage i videosamtaler samt administrere deres e-mails, kalendere og projekter p\u00e5 tv\u00e6rs af mobile, desktop- og webgr\u00e6nseflader. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det kommer til open source, m\u00e5 vi h\u00e5be, at mange af de europ\u00e6iske planer og ambitioner ogs\u00e5 vil blive omsat til konkrete handlinger. I en nylig retssag klagede Nextcloud til Europa-Kommissionen over Microsofts urimelige pakkel\u00f8sning og gav til sidst op<\/a> p\u00e5 grund af fire \u00e5rs passivitet fra kommissionens side. Dette er overraskende og skuffende. I stedet h\u00e5ber vi, at EU-Kommissionen vil g\u00e5 foran og f.eks. indf\u00f8re europ\u00e6iske open source-v\u00e6rkt\u00f8jer som Nextcloud og informere borgerne om, at der er et valg, n\u00e5r det kommer til de teknologier, vi skal bruge.<\/p>\n\n\n\n

Lyt til episode 1: What is Open Source (Engelsk)<\/em><\/p>\n\n\n\n\t\t\t