{"id":16340,"date":"2025-06-08T11:11:50","date_gmt":"2025-06-08T10:11:50","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/ais-efficiency-promises-should-come-with-ethical-considerations\/"},"modified":"2025-06-22T19:11:18","modified_gmt":"2025-06-22T18:11:18","slug":"ais-efficiency-promises-should-come-with-ethical-considerations","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/ais-efficiency-promises-should-come-with-ethical-considerations\/","title":{"rendered":"AI lover mere effektivitet men etiske overvejelser b\u00f8r komme f\u00f8rst"},"content":{"rendered":"\n

Analyse. Med AI – og is\u00e6r GenAI – er der n\u00e6sten ingen gr\u00e6nser for l\u00f8fterne om, hvordan det kan forbedre effektiviteten og erstatte menneskelig arbejdskraft. Men med AI – is\u00e6r chatbots i kundeservice – b\u00f8r virksomheder stille sig selv en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l, f\u00f8r de implementerer det.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Klarna, den store finansielle svenske tech-gigant, er nok det bedste eksempel til dato p\u00e5, at vi skal holde op med at hype AI’s effektivitetsl\u00f8fter. I marts 2024 sendte Klarna en pressemeddelelse<\/a> ud, hvor de h\u00e6vdede, at deres AI-chatbot baseret p\u00e5 OpenAI’s GPT udf\u00f8rte det samme arbejde som 700 fuldtidsansatte. I maj samme \u00e5r skrev The Wall Street Journal,<\/a> at Klarna har sk\u00e5ret 11 % af udgifterne til salg og marketing ned i f\u00f8rste kvartal, og at 37 % af dette skyldes AI. I august sagde Klarnas CEO Sebastian Siemiatkowski til Reuters<\/a>, at:
\u00bbFor omkring 12 m\u00e5neder siden ville vi have v\u00e6ret omkring 5.000 aktive stillinger i virksomheden, og vi er nu nede p\u00e5 omkring 3.800.\u00ab<\/em> Og at det blev gjort ved hj\u00e6lp af AI uden nogen afskedigelser, men fordi de var holdt op med at ans\u00e6tte.
S\u00e5 langt s\u00e5 godt. S\u00e5 unders\u00f8gte to amerikanske nyhedsmedier p\u00e5standene. TechChrunch fandt 50 jobopslag fra Klarna i begyndelsen af 2025, og i februar interviewede The New York Times <\/a>Siemiatkowski, som indr\u00f8mmede, at han havde overdrevet effektivitetsgevinsten.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor overdrev og pralede Klarnas CEO med at afskedige mennesker – hvilket sandsynligvis generede mange af hans medarbejdere?<\/em>
M\u00e5ske fordi Klarna forbereder sig p\u00e5 at blive b\u00f8rsnoteret i 2026, og han fors\u00f8gte derfor at tiltr\u00e6kke Wall Streets opm\u00e6rksomhed med en overbevisende fort\u00e6lling, som Alexander Chukovski skriver<\/a>. M\u00e5ske er han bare lige s\u00e5 besat af AI som mange andre – is\u00e6r den maskuline side af mennesket. Industrien – med enorme \u00f8konomiske interesser – har helt sikkert hypet l\u00f8fterne om generativ AI. Men hr. Siemiatkowski fra Klarna virker s\u00e5 fascineret af det, at han er g\u00e5et s\u00e5 langt som til at klone sig selv til en avatar, der taler med sine medarbejdere, investorer og alle andre p\u00e5 LinkedIn.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Pressphoto<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det skorter ikke p\u00e5 l\u00f8fter om, at AI vil spare virksomheder og den offentlige sektor for en masse penge. Et af de seneste l\u00f8fter kommer fra en rapport lavet af Boston Consulting Group p\u00e5 vegne af Dansk Arbejdsgiverforening ‘GenAI – et v\u00e6sentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2040.<\/a>‘ Den vurderer – med big techs talem\u00e5de – at generative AI vil revolutionere<\/em> den offentlig sektor:<\/p>\n\n\n\n

“GenAI kan give et produktivitetsl\u00f8ft i st\u00f8rrelsesordenen 48-55 mia. kr. i den offentlige sektor i 2040. De e svarer til, a Gen I kan v\u00e6re med il a frigive 84.000-96.000 \u00e5rsv\u00e6rk i 2040.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Rapporten peger p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der, der kan effektiviseres:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nogle unders\u00f8gelser viser, at AI kan resultere i effektivitetsgevinster. If\u00f8lge The Financial Times siger Lenovo for eksempel, at deres programm\u00f8rer og ingeni\u00f8rer er blevet 10 procent hurtigere og bedre til at programmere.
En nylig artikel<\/a> fra forskere hos Microsoft og tre universiteter viste, at programm\u00f8rers brug af en AI-kodningsassistent kaldet Copilot, som foresl\u00e5r kodestykker, som de kan acceptere eller afvise, \u00f8gede et vigtigt m\u00e5l for output med mere end 25 procent.
Og if\u00f8lge Antropic, som st\u00e5r bag chatbotten Claude og dermed har \u00f8konomiske interesser (ligesom Microsoft) i effektivitetsl\u00f8fterne, kan 50 procent af alle funktion\u00e6rjobs blive erstattet af AI inden for 1-5 \u00e5r. Ogs\u00e5 her taler vi om kodning, if\u00f8lge podcasten Hardfork<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Anden research<\/a> viser dog, at effektivitetsl\u00f8fterne er overdrevne. Data fra 2024 viser kun en \u00f8ge effektivitet p\u00e5 2,8% ved brug af AI chatbots if\u00f8lge University of Chicago og Copenhagen University.<\/p>\n\n\n\n

Mennesker og tid vs. chatbots og effektivitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi nu taler om chatbots, viser forskning<\/a>, at de fleste mennesker ikke rigtig har lyst til at tale med en maskine. 70 % af os siger, at vi hellere vil r\u00e5dgives af et menneske end af en chatbot if\u00f8lge det danske medie Finanswatch, som har bedt analysevirksomheden Wilke om at unders\u00f8ge brugen af kunstig intelligens i finanssektoren. 37% er bekymrede eller meget bekymrede for brugen af AI. Og omkring en tredjedel vil have det fint med at bruge en chatbot, hvis de kan f\u00e5 svar uden for \u00e5bningstiden.<\/p>\n\n\n\n

I diskussionen om effektivitetsgevinsterne af AI er der desv\u00e6rre kun \u00e9t succeskriterium, og det er overskud\/omkostningsbesparelser. Og implenteringen af AI g\u00e5r hurtigt. If\u00f8lge Eurostat<\/a> ligger Danmark h\u00f8jest med over 27 % af virksomhederne, der bruger mindst \u00e9n AI-teknologi i 2024 – dobbelt s\u00e5 meget som EU-gennemsnittet p\u00e5 13,5 %. N\u00e5r de bliver spurgt, hvilken slags AI-teknologi de bruger, er det mest inden for salg og marketing – alts\u00e5 chatbots. Naturligvis g\u00e5r det meget hurtigere i USA.<\/p>\n\n\n\n

Der er ingen tvivl om, at AI – b\u00e5de generativ AI og i s\u00e6rdeleshed maskinl\u00e6ring – allerede optimerer dele af alle sektorer. Is\u00e6r bag kulisserne, hvor man ikke er i direkte kontakt med kunder eller borgere. Kundeservicemedarbejdere eller embedsm\u00e6nd kan selvf\u00f8lgelig bruge AI til at hj\u00e6lpe dem med at give bedre service ved f.eks. at finde den rigtige information eller lov frem meget hurtigt.<\/p>\n\n\n\n

Men det er s\u00e5 irriterende at tale med en chatbot, at jeg tror, vi vil se et borger\/forbruger-opr\u00f8r f\u00f8r eller siden. Hvorfor sp\u00f8rger de mange virksomheder og instanser, der installerer chatbots, ikke sig selv, hvad deres kunder\/borgere egentlig vil have? Der er selvf\u00f8lgelig undtagelser; nogle f\u00e5 virksomheder holder fast i menneskelig kundesupport. Men flertallet har valgt eller vil v\u00e6lge AI p\u00e5 grund af l\u00f8ftet om effektivitet.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8r man implementerer AI, b\u00f8r b\u00e5de den private og is\u00e6r den offentlige sektor overveje f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n