Menneskeheden er en s\u00f8lle livsform. I hvert fald, hvis man skulle tro de virksomhedsledere og andre AI entusiaster, der besk\u00e6ftiger sig med ideen om \u201cArtificial General Intelligence \u201c(AGI) \u2013 den dag hvor maskinerne udkonkurrerer den menneskelige intelligens. Singularity bev\u00e6gelsens stifter Ray Kurtzweil kalder ligefrem vores biologi et \u201coutdated software \u201c, og Elon Musk forudser en fremtid, hvor \u201cbiologisk intelligens\u201d vil udg\u00f8re 1%. Og med raketlanceringen af generativ AI i alle sf\u00e6rer af vores liv, er det da ogs\u00e5 blevet sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at se det menneskelige potentiale. For hvis en maskine kan skrive en perfekt sang, en videnskabelig artikel, lave en film eller skabe et kunstv\u00e6rk, hvad er det s\u00e5 menneskeheden kan? Hvad er s\u00e5 specielt ved os mennesker?<\/p>\n\n\n\n
I stedet for at f\u00f8lge blindt med i de fantasil\u00f8se AI guruers dommedags profitier, burde vi dog bruge vores egne fantasifulde og kreative kr\u00e6fter til at forestille os en anden fremtid med AI. Til proaktivt at designe AI, der underst\u00f8tter menneskelige kvaliteter, frem for at konkurrere med dem og nedg\u00f8re dem. Her kan vi hente inspiration fra den humanistiske tradition \u2013 verdenslitteraturen og kunsten, filmene, de humanistiske videnskaber \u2013 historie, psykologi, sociologi, antropologi, filosofi. <\/p>\n\n\n\n
Den humanistiske tradition er nemlig dyb, rig, kreativ og fantastisk \u201dselvfed\u201d. Den har gennem \u00e5rhundreder unders\u00f8gt og besk\u00e6ftiget sig med menneskeheden i alle afskygninger \u2013 b\u00e5de vores begr\u00e6nsninger, men is\u00e6r ogs\u00e5 vores kvaliteter og muligheder. Derfor er det ogs\u00e5 den, jeg tr\u00e6kker p\u00e5, n\u00e5r jeg i min nye bog Human Power Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age beskriver syv menneskelige tr\u00e6k, som AI burde underst\u00f8tte – ikke forme: Kreativitet, Intuition, F\u00f8lelse, Liv, Trods, K\u00e6rlighed og Visdom. De er unikke tr\u00e6k, som selvf\u00f8lgelig ikke kan sammenlignes med en maskines datalagring og behandling, men det er ogs\u00e5 de tr\u00e6k, som er mest udfordret i dag.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Kreativitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi bliver overrasket hver dag af nye AI-genererede billeder, videoer eller tekst, der ligner noget fra i morgen. Selvom de ligner menneskelig kreativitet, er den menneskelige kreativitet alligevel noget andet. Den har gennem historien spillet en afg\u00f8rende rolle i filosoffers, videnskabsm\u00e6nds, psykologers, kultur- og medieteoretikeres t\u00e6nkning. Beskrevet som ikke kun som et kunststykke og en kunstners egenskab, men som en videnskabelig tilgang, en livskraft, en kulturkvalitet, selve menneskets evolution, og som en grundl\u00e6ggende s\u00f8jle i moderne \u00f8konomier. Men hvad sker der med vores samfund, n\u00e5r de \u00f8konomiske investeringer i AI stiger, mens investeringer i den kreative og kulturelle sektor daler?<\/p>\n\n\n\n F\u00f8lelser<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mennesker identificerer sig med andre mennesker gennem f\u00e6lles f\u00f8lelser, som f.eks. dem vores d\u00f8delighed skaber hos os. De har gennem hele menneskets historie v\u00e6ret omdrejningspunkt for kunst, teater og litteratur lige fra gr\u00e6sk teater for 2000 \u00e5r siden til 1920\u2019ernes ekspressionisme. Mere end noget andet er mennesker nemlig f\u00f8lende og sansende v\u00e6sener, og vi handler derefter. I videnskaben beskrives f\u00f8lelser som biologiske, hvilket sikrer mennskeartens udvikling, men de har ogs\u00e5 en social og en politisk dimension og styrer politiske str\u00f8mninger i samfundet. T\u00e6nk bare p\u00e5 forskellen p\u00e5 EU Kommissionens pr\u00e6sident Ursula von der Leyens f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilgang til Ukraine og den Amerikanske pr\u00e6sident Donald Trumps. Maskiner hverken har eller kan h\u00e5ndtere kompleksiteten af menneskelige f\u00f8lelser. S\u00e5 hvad sker der med dem her i det 21. \u00e5rhundrede, n\u00e5r vores menneskeliv i stigende grad automatiseres?<\/p>\n\n\n\n Liv<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mennesker har altid dr\u00f8mt om at skabe liv ud af livl\u00f8se eller d\u00f8de ting – fra den gr\u00e6ske myte om Deucalion og Pyrrha, der skabte smukke mennesker ved at kaste sten over deres skuldre, til Dr. Frankensteins monster til den kunstige intelligente maskine, AI guruerne dr\u00f8mmer om i dag. Men vi kunne ogs\u00e5 insistere p\u00e5 at forst\u00e5 menneskeliv som en unik kvalitet, som vi ikke kan designe eller kopiere. Gennem historien har forskellige kulturelle tendenser og bev\u00e6gelser v\u00e6rdsat menneskelivet p\u00e5 forskellige m\u00e5der, og vi har skabt samfund, kultur og regler derefter. For vitalister og hedonister er menneskelivet for eksempel en unik identitet og drivkraft for menneskeheden. Hvordan v\u00e6rds\u00e6tter og betinger vi menneskeliv i det 21. \u00e5rhundredes AI maskinalder?<\/p>\n\n\n\n Intuition<\/strong><\/p>\n\n\n\n Intuition bliver ofte beskrevet som et mystisk menneskeligt instinkt eller bare en \u201cmavefornemmelse\u201d. S\u00e5 er det jo ikke s\u00e5 underligt, at lige netop menneskets intuition gennem historien har m\u00f8dt masser af kritik. Menneskelig intuition er blevet beskyldt for at v\u00e6re en \u201cuvidenskabelig\u201d menneskelig bias i forkl\u00e6dning og den b\u00f8r derfor ikke v\u00e6re grundlaget for beslutningstagning. Nogle mener ovenik\u00f8bet, at vores intuition lige s\u00e5 godt kunne erstattes med en algoritme. Men hvad nu hvis vi vendte det argument om og i stedet pr\u00f8vede at forst\u00e5 intuition som en menneskelig kvalitet? Det har man for eksempel gjort i filosofien, sociologien og psykologien, hvor man ser intuitionen som en unik menneskelig tilgang til verden, anderledes, og m\u00e5ske ogs\u00e5 mere human end den logiske maskinelle, men ikke i modstrid med den. M\u00e5ske de to kunne kombineres? Og m\u00e5ske er der steder, hvor kun den menneskelige intuition dur?<\/p>\n\n\n\n K\u00e6rlighed<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi har k\u00e6rlighedshistorier verden over i alle kulturer og gennem alle tider. De fort\u00e6ller os om socialt acceptable former for \u201comsorg\u201d og \u201dk\u00f8nsroller\u201d, og de byder p\u00e5 r\u00e5d om, hvordan vi b\u00f8r udtrykke vores k\u00e6rlighed. Vi ser \u201cmenneskelig k\u00e6rlighed\u201d som en menneskelig forbindelse mellem elskende, mellem for\u00e6ldre og deres b\u00f8rn. Men vi ser den ogs\u00e5 udtrykt i en st\u00e6rke tilknytning til et f\u00e6llesskab eller en gruppe, k\u00e6rlighed til en politisk ideologi eller en sag, og m\u00e5ske kunne de k\u00e6rlighedshistorier, vi h\u00f8rer ogs\u00e5 fort\u00e6lle os noget om den menneskelige forbindelse, som vi b\u00f8r basere vores sociale kontrakter med andre mennesker p\u00e5? Hvad sker der med k\u00e6rligheden, den menneskelige forbindelse og relation, n\u00e5r vores relationer automatiseres?<\/p>\n\n\n\n Opr\u00f8r<\/strong><\/p>\n\n\n\n Menneskets \u201copr\u00f8r\u201d, \u201ckritik\u201d, \u201cmodstand\u201d, \u201culydighed\u201d kan v\u00e6re h\u00f8jlydt og insisterende, som n\u00e5r folk gik r\u00e5bende p\u00e5 gaden under det \u201dArabiske For\u00e5r\u201d i de tidlige 2000erne; fuld af bev\u00e6gelse, som n\u00e5r Greenpeace aktivister cirklede rundt om hvalfanger b\u00e5de i 1970erne; eller ubev\u00e6gelig og tavs, som da Rosa Parks n\u00e6gtede at flytte sig i en segregeret bus i 1955. Mange forfattere, filmskabere, kunstnere og musikere har gennem tiden besk\u00e6ftiget sig med menneskets \u201dopr\u00f8r\u201d. Nogle beskriver det som et f\u00e6lles menneskeligt vilk\u00e5r; en modstand mod vores eksistens meningsl\u00f8shed og absurditet. Andre forestiller sig det som et udtryk for det individuelle menneskes agentur. Men oftest ses det menneskelige opr\u00f8r som den mest menneskelige reaktion p\u00e5 uretf\u00e6rdighed, ulige \u00f8konomiske og de-humaniserende sociale forhold. Men hvad sker der med vores opr\u00f8r, n\u00e5r vi konstant bliver overv\u00e5get, bed\u00f8mt og vores handlinger forudset i en AI tidsalder?<\/p>\n\n\n\n Visdom<\/strong><\/p>\n\n\n\n Siden kunstig intelligens tidlige historie i 1950\u2019erne er forestillinger om maskinel \u201cintelligens\u201d blevet holdt op imod menneskets intelligens. Men g\u00e5r vi i dybden med de humanistiske perspektiver gennem historien er menneskelig intelligens \u2013 vores visdom \u2013 en langt mere nuanceret st\u00f8rrelse. Vores visdom er nemlig meget mere og andet end blot nyttig information, der lagres og behandles p\u00e5 effektive m\u00e5der. Det er et unikt tr\u00e6k ved det menneskelig potentiale. Men hvad sker der med vores visdom, n\u00e5r vi i stigende grad beder maskiner om at t\u00e6nke for os? <\/p>\n\n\n\n Gennem historien har den humanistiske tradition besk\u00e6ftiget sig med alle mulige former for trusler mod menneskeheden og menneskelig umyndigg\u00f8relse \u2013 fra religi\u00f8s dogmatisme og fundamentalisme til statslig totalitarisme. Mon ikke ogs\u00e5 det er denne tradition, som i sidste ende bliver modgiften til nutidens AI-dogmatisme?<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Menneskeheden er en s\u00f8lle livsform. I hvert fald, hvis man skulle tro de virksomhedsledere og andre…<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":16170,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3664,108],"tags":[],"class_list":["post-16310","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized-da","category-nyt"],"yoast_head":"\n