{"id":16270,"date":"2025-04-11T19:05:29","date_gmt":"2025-04-11T18:05:29","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?p=16270"},"modified":"2025-04-12T10:07:30","modified_gmt":"2025-04-12T09:07:30","slug":"generativ-ai-er-mental-outsourcing-og-svaekker-kritiske-og-analytisk-kompetencer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/generativ-ai-er-mental-outsourcing-og-svaekker-kritiske-og-analytisk-kompetencer\/","title":{"rendered":"Generativ AI er mental outsourcing og sv\u00e6kker kritiske og analytiske kompetencer"},"content":{"rendered":"\n

Teknologiforst\u00e5else er vigtig for demokratisk dannelse, men vi m\u00e5 ikke kaste den ofte besv\u00e6rlige langsommelige analytiske t\u00e6nkning ud med badevandet i omfavnelsen af techindustriens nyeste hurtige produkter<\/h3>\n\n\n\n

Tech og Trivsel v\/ Jesper Balslev, Nicola Nyhave, Jan Trzaskowski og Mie Oehlenschl\u00e4ger<\/em><\/p>\n\n\n\n

Selvst\u00e6ndig analytisk t\u00e6nkning og sociale kompetencer er grundf\u00e6rdigheder i et demokratisk samfund \u2013 og de skal tr\u00e6nes og opretholdes. Det bliver overset i fascinationen af nye typer kunstig intelligens, Generativ AI (GenAI), der vil sv\u00e6kke b\u00e5de vores kognitive og sociale muskler, hvis vi udliciterer vores<\/strong> kritiske t\u00e6nkning til dem. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi skal tr\u00e6ne vores hjerner. Hele livet. S\u00e5 n\u00e5r vi udliciterer basal tankeaktivitet til maskinerne, sv\u00e6kker vi en r\u00e6kke f\u00e6rdigheder. Holder vi f.eks. op med at bruge vores hukommelse og egne t\u00e6nkev\u00e6rkt\u00f8jer, vil det n\u00f8dvendigvis sv\u00e6kke vores analytiske og kritiske sans. L\u00f8fterne lyder, at det frigiver mentale ressourcer, men ofte sker det modsatte: Vi mister evnen til kritisk at vurdere b\u00e5de menneske- og maskinskabte tekster.<\/p>\n\n\n\n

Denne dobbelte bev\u00e6gelse af manglende kognitiv tr\u00e6ning og en foretrukken tro p\u00e5 maskiners outcome kan skabe fejl, som man ikke selv har videnskapacitet til at se, endsige reparere. Der findes masser af eksempler p\u00e5 forskere, der ufrivilligt har skrevet AI-opdigtede referencer ind i deres forskningsartikler eller jurister, der henviser til sager, der ikke eksisterer eller l\u00e6ger, der tr\u00e6ffer beslutninger p\u00e5 baggrund af fejlbeh\u00e6ftet data.<\/p>\n\n\n\n

I en r\u00e6kke nyligt publicerede forskningsartikler p\u00e5vises der s\u00e5ledes st\u00e6rke sammenh\u00e6nge mellem overdreven brug <\/a>af generativ kunstig intelligens, GenAI, og sv\u00e6kket kritisk sans. GenAI kender l\u00e6seren sikkert ogs\u00e5 som ChatGPT (fra firmaet openAI), Co-pilot (fra Microsoft), Apple Intelligence (Apple) eller Gemini (fra Google). Deltagere i unders\u00f8gelser, der rapporterer at de bruger GenAI meget, klarer sig gennemsnitligt d\u00e5rligere i tests, der m\u00e5ler p\u00e5 kritisk sans. Det er tests, der handler om at forst\u00e5 logiske forbindelser mellem ideer, at vurdere argumenter og til at finde uoverensstemmelser i r\u00e6sonnementer. Det er typisk de yngre generationer, der bruger virtuelle influencere meget, som alts\u00e5 rammes af en sv\u00e6kket kritisk sans.<\/p>\n\n\n\n

I andre unders\u00f8gelser rapporterer videnarbejdere, der bruger GenAI meget, at de har en tendens til at overvurdere kvaliteten af deres arbejde – smittet af ChatGPTs selvsikre tone (selv n\u00e5r den tager fejl). Andre unders\u00f8gelser viser, at det, som man sparer i tid ved at bruge generativ AI, ofte skal betales i form af fejlfinding.<\/p>\n\n\n\n

\n

Brug af AI kan betragtes som mental outsourcing, der reducerer vores kognitive kapaciteter<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Ligesom det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med de seneste \u00e5rtiers outsourcing af produktion, m\u00e5 vi forvente, at kreativiteten og innovationen f\u00f8lger med, n\u00e5r t\u00e6nkningen uddelegeres. Vi kan blive afh\u00e6ngige af de maskiner, der hj\u00e6lper os med at \u201ct\u00e6nke\u201d og f\u00f8le noget bestemt.<\/p>\n\n\n\n

If you don\u2019t use it \u2013 you loose it<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kritisk t\u00e6nkning skal l\u00e6res, tr\u00e6nes \u2013 og holdes ved lige. I World Economic Forums The Future of Job\u2019s report fra 2025 identificerer man analytisk t\u00e6nkning som den mest efterspurgte kernef\u00e6rdighed blandt arbejdsgivere, hvor syv ud af 10 virksomheder betragter det som essentielt i 2025. Dette efterf\u00f8lges af robusthed, fleksibilitet og smidighed sammen med lederskab og social indflydelse.<\/p>\n\n\n\n

Disse egenskaber er menneskelige egenskaber, som kr\u00e6ver menneskelig tr\u00e6ning, og derfor har vi en vigtig samfundsm\u00e6ssig opgave i ikke at outsource disse dele af mennesket til maskinen – selv hvis det reelt skabte mere effektivitet p\u00e5 den korte bane. Ligesom beherskelse af sociale medier heller ikke er den vigtigste f\u00e6rdighed for at indg\u00e5 i sociale relationer.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver mere end blot kritisk t\u00e6nkning \u2013 det kr\u00e6ver modstandskraft og vedholdenhed, og det er n\u00f8dvendigt, at skolen udvikler en p\u00e6dagogik, der i endnu h\u00f8jere grad st\u00f8tter selvst\u00e6ndig t\u00e6nkning og giver mulighed for, at elever producerer deres egen viden og tekster – med s\u00e5 f\u00e5 hj\u00e6lpemidler som muligt. Vi m\u00e5 ikke give yngre generationer indtryk af, at AI-beherskelse er kernen i uddannelse og fremtidig succes. Eller at de kan hoppe over hvor g\u00e6rdet er lavest eller friktionen lavest af den \u00e5rsag at \u201dfremtiden alligevel er digital\u201d. De skal ogs\u00e5 kunne selv.<\/p>\n\n\n\n

Den sociale dimension<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ligesom sv\u00e6kkelsen af vores \u201dkognitive muskulatur\u201d har konsekvenser for vores evne til kritisk t\u00e6nkning, kan man argumentere for, at sv\u00e6kkelsen af vores \u201drelationelle muskulatur\u201d allerede har og i fremtiden vil f\u00e5 konsekvenser for vores evne til at indg\u00e5 i gensidigt forpligtende relationer med andre mennesker eller opretholde og fungere i et demokrati. Det har ikke kun store negative konsekvenser for vores sundhed og trivsel men ogs\u00e5 for vores evne til kritisk at tackle de sociale dimensioner af eksistensen.<\/p>\n\n\n\n

At vi ogs\u00e5 p\u00e5 det sociale felt, er ved at udlicitere vigtige menneskelige funktioner, er virtuelle \u201dvenner\u201d et eksempel p\u00e5. Det m\u00f8dte stor modstand i bl.a. Danmark, da Snapchat i 2023 introducerede My AI, en virtuel \u201dven\u201d som dit barn kan chatte med. Alligevel er GAI som selskab, \u201dven\u201d eller endda \u201dk\u00e6reste\u201d i v\u00e6kst. Character.ai har for eksempel angiveligt f\u00e5et 20 millioner aktive m\u00e5nedlige brugere, der interagerer med 18 millioner unikke chatbots, siden det blev grundlagt i 2021. I markedsf\u00f8ringen m\u00f8der vi l\u00f8fter om, at du her f\u00e5r en ledsager, som bekymrer sig om dig, altid er p\u00e5 din side og altid er klar til at lytte og tale. Det er besn\u00e6rende l\u00f8fter i en verden, hvor n\u00e6rv\u00e6r, opm\u00e6rksomhed og forpligtende relationer er blevet en mangelvare.<\/p>\n\n\n\n

Mennesker er f\u00f8dt med evnen til at tilskrive menneskelige tr\u00e6k, f\u00f8lelser og hensigter til noget, der ikke er et menneske. Det betyder, at vi nemt danner relationer og knytter os til ting eller andre levende v\u00e6sener, som har en menneskelignende adf\u00e6rd, kan kommunikere, give udtryk for f\u00f8lelser eller se menneskelig ud. Vi forveksler nemt noget ikke-menneskeligt med noget menneskeligt, hvis bare det ligner lidt.<\/p>\n\n\n\n

Chatbots bliver konstant bedre og bedre til at simulere en menneskelig samtale, s\u00e5 den flyder naturligt, og indholdet virker relevant og interessant. Derudover kan man i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad generere billeder og videoer, der ligner rigtige mennesker \u2013 uden at v\u00e6re det. Der er s\u00e5ledes forst\u00e5eligt at vi knytter os til GenAI.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rns socialitet skal tr\u00e6nes<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Om My AI skriver Snapchat selv, at dens svar kan indeholde forudindtaget, ukorrekt, skadeligt eller vildledende indhold, og at man ikke skal dele fortrolige eller f\u00f8lsomme oplysninger med den. Det fritager muligvis Snapchat for ansvar juridisk \u2013 men forhindrer alts\u00e5 ikke mennesker i reelt at betale med privatliv, opm\u00e6rksomhed og selvbestemmelse.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e6lder is\u00e6r b\u00f8rn og unge, som er ret ukritiske forbrugere af det, internettet tilbyder. Vi har allerede set eksempler p\u00e5 GenAI, som st\u00f8tter b\u00f8rn og unge i selvskadende adf\u00e6rd, vold eller selvmord \u2013 med tragiske konsekvenser til f\u00f8lge. Eftersom man ikke kan retsforf\u00f8lge en GenAI, er ansvaret for det aktuelt sv\u00e6rt at placere.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det endda slet ikke den st\u00f8rste udfordring, vi f\u00e5r, ved at lukke GenAI ind i vores f\u00f8lelsesliv. Den amerikanske socialpsykolog Jonathan Haidt har sammen med andre fagpersoner knyttet tabet af b\u00f8rns risikofyldte leg til den betydelige stigning i angst blandt b\u00f8rn og unge. N\u00e5r vi fjerner det, der er lidt farligt fra b\u00f8rn og unges liv, kan vi risikere, at de bliver bange for alt det, som ikke rigtigt er det. Mennesker udvikler robusthed, nye kompetencer og livsduelighed, n\u00e5r vi m\u00f8der og overkommer tilpasse udfordringer. Tilpasse udfordringer er dem, som kan m\u00e6rkes \u2013 uden at de v\u00e6lter os omkuld.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og relationelle omr\u00e5de, handler det s\u00e5ledes om at l\u00e6re at h\u00e5ndtere sv\u00e6re f\u00f8lelser og en vis m\u00e6ngde ubehag \u2013 gennem udviklende erfaringer. Derfor er usikkerhed, fejlafstemninger og friktion i relationer i tilpasse m\u00e6ngder en udviklingsmulighed. Noget der giver os modet til at tage relationelle chancer og kl\u00e6der os p\u00e5 til at f\u00e5 opfyldt vores relationelle behov i en verden med andre mennesker. Ligesom b\u00f8rn og unge har behov for risikofyldt leg, s\u00e5 har de alts\u00e5 ogs\u00e5 behov for et risikofyldt f\u00f8lelsesliv.<\/p>\n\n\n\n

\n

Mennesker udvikler sig i menneskelige relationer i den rodede proces, hvor vi ikke helt f\u00e5r m\u00f8dt hinanden rigtigt, men hvor vi vender tilbage og f\u00e5r repareret relationen.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Det sker utallige gange dagligt igennem m\u00f8det mellem mennesker, hvor vi justerer p\u00e5 kropssprog, mimik, toneleje og vores ord, n\u00e5r vi mere eller mindre bevidst fornemmer, at vi ramte lidt sk\u00e6vt i samspil og kommunikation.<\/p>\n\n\n\n

Men med GenAI bliver vi lovet et bekvemt og risikol\u00f8st f\u00f8lelsesliv. Men det, der er brug for, er at have mod til at tage relationelle chancer og danne relationer med rigtige fejlbarlige mennesker i den virkelige verden.<\/p>\n\n\n\n

Kritisk t\u00e6nkning og sociale kompetencer er afg\u00f8rende for et sundt demokrati<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En veluddannet og rimeligt engageret offentlighed er vigtig for den demokratiske debat, som er afg\u00f8rende for liberale demokratier. Det foruds\u00e6tter kritisk t\u00e6nkning og sociale kompetencer. Teknologi, der lover et friktionsl\u00f8st liv, kan reducere vores menneskelighed og de f\u00e6rdigheder, der er vigtige for mennesker, b\u00e5de som borgere, forbrugere og arbejdstagere. Den virkelige fare ved GenAI er, at vi begynder at n\u00f8jes med middelm\u00e5dighed og kritisk reducerer kreativ og social t\u00e6nkning til en imitation af, hvad andre tidligere har lavet eller f\u00f8lt.<\/p>\n\n\n\n

Photo: Unsplash.com<\/em><\/p>\n\n\n\n