{"id":5937,"date":"2018-06-21T12:17:14","date_gmt":"2018-06-21T12:17:14","guid":{"rendered":"https:\/\/dataethics.eu\/?page_id=5937"},"modified":"2018-10-11T09:41:29","modified_gmt":"2018-10-11T09:41:29","slug":"faq-dataetiske-principper","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/","title":{"rendered":"FAQ – dataetiske principper"},"content":{"rendered":"

Nedenfor f\u00f8lger en r\u00e6kke ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r det g\u00e6lder DataEthics.eu’s dataetiske principper<\/strong><\/a> og vores svar i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n

 <\/p>\n

Adf\u00e6rdsdesign
\n<\/b>Hvad er dataetisk adf\u00e6rdsdesign?<\/em>
\n<\/i>Brug af persondata til at p\u00e5virke brugeres adf\u00e6rd kan v\u00e6re manipulerende, s\u00e5fremt brugeren ikke er i centrum, men designet prim\u00e6rt er udviklet for at skabe afh\u00e6ngighed, flere brugere, mere brug og fremme salget. Dataetisk adf\u00e6rdsdesign er gennemskueligt for brugeren, ikke-diskriminerende og ikke afh\u00e6ngighedsskabende. Det enkelte menneske skal kunne bevare sin selvbestemmelse og handlekraft.<\/p>\n

Aktiv part
\n<\/b>Hvad betyder det at v\u00e6re aktiv part?
\n<\/em>Hvis en l\u00e6ge skriver noget om dig i en patientjournal, eller en l\u00e6rer registrerer noget om dit barn eller dig som far, som du mener er unuanceret, s\u00e5 kan du bidrage med flere oplysninger, som er synlige for alle, der har adgang til dine data. Et dataetisk forsikringsselskab giver dig ogs\u00e5 adgang til at kommentere p\u00e5 de konklusioner, de har draget baseret p\u00e5 din data.<\/p>\n

Aktivering af data
\n<\/b>Hvad vil det sige at aktivere sine data?
\n<\/em>GDPR giver det enkelte menneske ret til at kontrollere egne data og til \u201cportabilitet\u201d, dvs. at f\u00e5 sine data udleveret i et brugbart format, s\u00e5 man fx kan bruge dem igen hos en konkurrent (fx hvis du vil have din historik med over dit elforbrug). Individuel datakontrol er dog ikke nok p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. Individer vil ogs\u00e5 fremadrettet stille krav om at kunne aktivere egne data og s\u00e6tte dem i spil med det form\u00e5l at kunne berige egen \u00f8konomi, sundhed og hverdag. Dette vil ogs\u00e5 v\u00e6re til gavn for den virksomhed eller institution, der stiller nye tjenester til r\u00e5dighed, hvor individet kan aktivere egne data.<\/p>\n

Anonymisering<\/b>
\nHvad er etisk ansvarlig anonymisering?<\/em>
\nPseudonymisering betyder, at man ikke direkte kan se, hvem oplysningerne vedr\u00f8rer, men at man har stadig mulighed for at genskabe identiteten p\u00e5 de personer. Anonymisering er skridtet videre. Ingen b\u00f8r ved anonymisering kunne genskabe identiteten. B\u00e5de ved pseudonymisering og anonymisering af data er det vigtigt at kunne dokumentere dette og tillade en tredjepart at se ind i maskinrummet for at verificere, evt. certificere, dette. Der er ikke mange eksterne tredjeparter, der tilbyder at g\u00f8re dette i dag, men det bliver en vigtig indsats fremadrettet, jf. \u201cEkstern kontrol\u201d.<\/p>\n

Bias
\n<\/b>Hvad er bias i design?
\n<\/em>Bias er indbyggede fordomme og negative stereotyper. Bias kan forekomme i tr\u00e6ningsdata, dvs. de historiske data, man bruger til at udvikle en selvl\u00e6rende algoritme. Bias kan ogs\u00e5 forekomme i designet af en algoritme, som kan kategorisere og stemple mennesker p\u00e5 en m\u00e5de, der diskriminerer mellem fx befolkningsgrupper. Dette kan mindskes ved manuel sortering og oprydning i data, og ved at sikre, at algoritmen kan forklares og kan efterses af en uafh\u00e6ngig instans. Fx var vinderne i den f\u00f8rste sk\u00f8nhedskonkurrence, der blev bed\u00f8mt af en selvl\u00e6rende algoritme, stort set alle hvide mennesker, fordi algoritmen var blevet tr\u00e6net p\u00e5 flest billeder af hvide mennesker. Der manglede s\u00e5ledes flere billeder af sorte mennesker i selve tr\u00e6ningen af algoritmen, der bed\u00f8mte indsendte billeder.<\/p>\n

Databerigelse<\/b>
\nHvad er web-scraping, og kan det g\u00f8res etisk ansvarligt?<\/em>
\nMan kan berige sine data med web-scraping fra websites, herunder sociale medier (alt det, der er \u00e5bent og offentligt for alle). Men det er kontroversielt, for selv om data er tilg\u00e6ngelige for alle og lovlige at bruge, er det ikke sikkert, at brugerne synes, det er etisk forsvarligt. Derfor skal du sikre dig, at det sker p\u00e5 foranledning af og med brugernes informerede samtykke.<\/p>\n

Datadeling<\/b>
\nHvorn\u00e5r er det uetisk at bruge tredjeparts cookies?<\/em>
\nHvis en virksomhed eller organisation har med b\u00f8rn og andre s\u00e5rbare at g\u00f8re, er det ikke dataetisk at tillade tredjeparts cookies p\u00e5 ens hjemmeside, da det er lig med deling af identificerbare f\u00f8lsomme data med tredjepart. Hvis man har med sundhedsdata eller data omkring politiske tilh\u00f8rsforhold, seksuel eller religi\u00f8s orientering eller andre f\u00f8lsomme data at g\u00f8re, er det heller ikke dataetisk at tillade tredjeparts cookies p\u00e5 ens hjemmeside. Offentlige instanser, der deler data om borgernes adf\u00e6rd via tredjeparts cookies, herunder SoMe-cookies, er heller ikke dataetiske. De f\u00e6rreste forbrugere og borgere forst\u00e5r datadelingen og opfatter den som skjult, selv om de har sagt ja til den via en pop-up. Det kan dermed v\u00e6re lovligt, men det overtr\u00e6der flertallets creepines gr\u00e6nse og m\u00e5 derfor anses som uetisk.<\/p>\n

Datalagring<\/b>
\nHvorn\u00e5r er datalagring etisk problematisk?<\/em>
\nDet kan sagtens v\u00e6re lovligt at lagre data i et land uden for EU. Men ikke alt, der er lovligt, er etisk. Det kan for eksempel diskuteres, om det overhovedet er etisk forsvarligt at lagre sine data i en virksomhed med hoveds\u00e6de i et land, der praktiserer og tillader datadiktatur eller datamonopoler. Det mener vi ikke. Lagring af data i egne servere, hvor man altid har kontrol over data eller i en cloud-provider med hoveds\u00e6de i EU\/E\u00d8S, kan derimod godt betragtes som dataetisk.<\/p>\n

Ekstern kontrol <\/b>
\n<\/b>Hvorfor uafh\u00e6ngig auditering?<\/em>
\nDet er vigtigt \u2013 i hvert fald fremadrettet \u2013 \u00a0at jeres databehandling kan t\u00e5le at blive gennemg\u00e5et og verificeret af en uafh\u00e6ngig ekstern audit\u00f8r. Ligesom med milj\u00f8et, b\u00f8rnearbejde og IT-sikkerhed f\u00e5r flere og flere brugere behov for at vide, at det I siger, ogs\u00e5 er det, I g\u00f8r. I dag findes kun f\u00e5 trov\u00e6rdige ordninger, som verificerer eller certificerer, s\u00e5som ISO og Europrise<\/a>, men i k\u00f8lvandet p\u00e5 GDPR har EU varslet en decideret europ\u00e6isk privacy-m\u00e6rknings-ordning, ligesom der uden tvivl ogs\u00e5 kommer flere andre typer m\u00e6rkningsordninger.<\/p>\n

End-to-end kryptering<\/b>
\nHvad er kryptering?
\n<\/em>En ting er at kryptere trafikken, s\u00e5 ingen kan opsnappe data, der er i transit. En anden ting er s\u00e5kaldt end-to-end-kryptering, hvor ingen andre end afsender og modtager kan se indholdet \u2013 heller ikke den virksomhed, der ejer platformen, hvor kommunikationen finder sted. Is\u00e6r det sidste er blevet et godt dataetisk argument.<\/p>\n

Forklarlighed
\n<\/b>Hvad er forklarlighed?
\n<\/em>Algoritmer skal kunne forklares, s\u00e5 mennesket forst\u00e5r det. De skal ikke blot give basal information om databehandlingen, men det skal v\u00e6re dokumenteret og forklaret, hvordan en given algoritmisk beslutning er truffet; hvilke kriterier og parametre der ligger til grund for fx en kreditvurdering, forsikringspr\u00e6mie eller tildeling af social ydelse.<\/p>\n

Forudsigelser<\/b>
\nHvad er dataetiske forudsigelser?<\/em>
\nDet kan v\u00e6re okay at udarbejde individuelle forudsigelser med fx personaliseret medicin og behandling. Det dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvorvidt individet har indsigt og mulighed for indsigelse og til at sige nej eller til at v\u00e6lge til og fra.<\/p>\n

Kunstig intelligens (AI)<\/b>
\nHvordan h\u00e5ndterer vi kunstig intelligens bedst?<\/em>
\nDet g\u00f8r vi kun ved at sikre menneskelig kontrol. DTU Compute har formuleret en r\u00e6kke meget fine Safe AI-principper:
\nSafe AI er sikker<\/b> og har best\u00e5et test og verifikation og er robust over for systematiske og velinformerede angreb.
\nSafe AI er selvbevidst<\/b> fordi AI forst\u00e5r sin egen rolle og usikkerhed og kan fx afsl\u00e5 at handle
\nSafe AI kan holde p\u00e5 en hemmelighed<\/b> og beskytte privatliv. Privacy by design er indbygget
\nSafe AI har veldefinerede v\u00e6rdier<\/b> og er renset for stereotyper og bias samt forst\u00e5r emotioner
\nSafe AI har sociale kompetencer, <\/b>fordi AI forst\u00e5r sociale relationer og forst\u00e5r brugerens viden og kompetencer
\nSafe AI forst\u00e5r magt <\/b>dvs forst\u00e5r data og handlingers kontekst og konsekvenser
\nSafe AI er dokumenteret<\/b> transparent og kommunikerende, right to explanation
\nSafe AI er open source:<\/b> metoder, koder og testresultater er tilg\u00e6ngelige for alle
\nKilde: Professor Lars Kai Hansen, DTU Compute<\/em><\/p>\n

Metadata <\/b>
\nHvad er metadata?<\/em>
\nMetadata er \u201cdata om data\u201d eller en slags varedeklaration for data, der kan give information om datas\u00e6t og -tjenester. Det kan eksempelvis v\u00e6re data om, hvem der har sendt en email til hvem og hvorn\u00e5r. Metadata fort\u00e6ller alts\u00e5 intet om, hvad der bliver skrevet i e-mailen. Der har v\u00e6ret diskussioner om, hvorvidt metadata er personoplysninger, dvs. om det er muligt at identificere en person p\u00e5 baggrund af metadata. Der er dog ikke tvivl om, at metadata er et st\u00e6rkt redskab til at kortl\u00e6gge adf\u00e6rd, omgangskreds, vaner mv. samt til brug for profilering. Det dataetiske sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om man kan identificere og informere om brug af metadata, samt om brugeren kan f\u00e5 indsigt og adgang til metadata.<\/p>\n

Offentlige platforme
\n<\/b>Hvad er dataetisk brug af offentlige platforme?
\n<\/em>F\u00f8rst og fremmest er det vigtigt at benytte offentlige platforme, hvor man selv har kontrol over data. Det er vigtigt at have retningslinjer for brug af platformen og moderere den, s\u00e5 individers f\u00f8lsomme persondata s\u00e5 vidt muligt ikke eksponeres.
\n<\/strong><\/a><\/p>\n

On-device processing <\/b>
\nHvad er on-device processing?<\/em>
\nFrem for at indsamle og lagre andre persondata til egen server eller cloud kan man behandle data direkte p\u00e5 brugernes enheder. Det g\u00f8r Apple med Siri, det g\u00f8r Wire og Cliqz. N\u00e5r der s\u00e5 er behov for server-behandling af data, indsamles data anonymt uden at kunne identificeres.
\n<\/strong><\/a><\/p>\n

Open source
\n<\/b>Hvorfor er open source godt?
\n<\/em>Open source betyder, at kildekoden i dine programmer er frit tilg\u00e6ngelig, og at andre kan forbedre, teste, fejlrette og sikre systemet \u2013 der er support fra hele verden, og sikkerhedshuller fanges ofte hurtigt. Open source er ikke n\u00f8dvendigvis gratis men er ofte billigere og g\u00f8r dig uafh\u00e6ngig af leverand\u00f8ren. Og s\u00e5 er der tale om gennemsigtighed: Dine brugere \u2013 eller tredjeparter \u2013 kan selv konstatere, hvad produktet indeholder.
\n<\/strong><\/a><\/p>\n

Organisatorisk forandring
\n<\/b>Hvad er dataetisk organisatorisk forankring?
\n<\/em>Dataetik er ikke et \u201cone man job\u201d. Det er en bred tilgang, der d\u00e6kker alt fra fx produktudvikling, innovation og marketing til strategisk udvikling. Den dataetiske tilgang b\u00f8r derfor v\u00e6re drevet helt fra topledelsen og v\u00e6re underst\u00f8ttet som en v\u00e6rdi blandt medarbejderne. Det kan g\u00f8res p\u00e5 forskellige m\u00e5der. For eksempel har Apple privacy-eksperter, der er involveret i alle produktudviklingsteams fra starten, og AXA har et board, der bliver fl\u00f8jet til Paris tre gange om \u00e5ret for at diskutere dataetiske dilemmaer.
\n<\/strong><\/a><\/p>\n

Privacy by Design<\/b>
\nHvad er Privacy by Design?<\/em>
\nPrivacy by Design (PbD) handler om, at standardindstillingen p\u00e5 en tjeneste er privat (private by default), og at den designes og udvikles med privacy som udgangspunkt. De f\u00f8rste PbD-principper blev udviklet i 1990’erne af Ann Cavoukian, tidligere direkt\u00f8r for datatilsynet i Canada. Men siden da har de udviklet sig. Man kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at se PbD som en forretningsfilosofi, dvs. en innovativ tilgang til den digitale forretningsudvikling, hvor privacy er udgangspunktet for alle de forskellige innovative forretningsprocesser, en virksomhed s\u00e6tter i gang, lige fra design og teknologisk udvikling til human ressource-udvikling, CSR og markedsf\u00f8ring. PbD-principperne bliver p\u00e5 den m\u00e5de en generel vejledning til at bygge alternativer til den datadrevne public-by-default virksomhedstype. Det norske datatilsyn har udviklet nogle gode PbD retningslinjer<\/a>.<\/p>\n

Profilering<\/b>
\nHvad er profilering?<\/em>
\nProfilering er en automatisk behandling af data, der analyserer bestemte personlige forhold vedr\u00f8rende en person for at lave forudsigelser vedr\u00f8rende fx dennes arbejdsindsats, \u00f8konomiske situation eller helbred. Profilering er en dataetisk udfordring, fordi det er den mest intense form for behandling af persondata, og man skal derfor allerf\u00f8rst afg\u00f8re, om der findes et retsgrundlag for profileringen. En dataetisk profilering vil altid v\u00e6re udviklet til fordel for individet, og individet vil have mulighed for at influere og bestemme v\u00e6rdier, regler og input, der bruges i profileringen.<\/p>\n

Salg af data<\/b>
\n<\/b>Kan man s\u00e6lge data til tredjepart p\u00e5 etisk ansvarlig vis?<\/em>
\nDet er ulovligt at s\u00e6lge data til tredjepart, medmindre man har et klart samtykke til det. Et flertal af danskere tror, at organisationer s\u00e6lger data videre til tredjepart. Det g\u00f8r de ikke n\u00f8dvendigvis, men derfor kan det v\u00e6re vigtigt at forklare d\u00e9t, man selv tager for givet. Man kan godt s\u00e6lge data til tredjepart etisk ansvarligt, hvis der er tale om fuldt ud anonymiserede oplysninger baseret p\u00e5 m\u00f8nstre blandt en gruppe af borgere.<\/p>\n

S\u00e5rbare<\/b>
\nHvem er s\u00e6rligt s\u00e5rbare, n\u00e5r det g\u00e6lder databehandling?<\/em>
\nDer indsamles ofte flere data om s\u00e6rligt s\u00e5rbare mennesker s\u00e5som flygtninge, personer med fysisk handicap, psykisk syge, socialt udsatte, arbejdsl\u00f8se, indsatte osv. Fx indsamler Udbetaling Danmark mange oplysninger om ydelsesmodtagere og deres samlevere og husstand og formodede samlevere og husstand.<\/p>\n

Tjene penge<\/b>
\n<\/b>Kan man s\u00e5 ikke tjene penge p\u00e5 databehandling?<\/em>
\nJo, det kan man, hvis mennesket er i centrum. \u00d8konomiske interesser kan aldrig tilsides\u00e6tte menneskets grundl\u00e6ggende rettigheder s\u00e5som retten til privatliv, selvbestemmelse og til ikke at blive forskelsbehandlet eller stigmatiseret. Dette kan eksempelvis opn\u00e5s ved Privacy-by-Design.<\/p>\n

Transparens
\n<\/b>Hvad er transparens?<\/em>
\nDet er ikke nok blot at have en \u201cTransparency Report\u201d, der fx handler om, hvor mange gange staten beder om adgang til en virksomheds data med en dommerkendelse. Transparens handler ogs\u00e5 om egne dataprocesser. Transparens er skridtet videre end basale juridiske krav til samtykke og mulighed for indsigt og indsigelse. Datasystemer og -processer designes til at skabe tillid hos individet samt til at give individet reel mulighed for at g\u00f8re indsigelse mod behandling af data. Det enkelte menneske skal kunne mods\u00e6tte sig databehandlingen uden at miste rettigheder.<\/p>\n

Zero-knowledge<\/b>
\n<\/b>Hvad er zero-knowledge-principper?<\/em>
\nIf\u00f8lge GDPR m\u00e5 man ikke opbevare data l\u00e6ngere, end det er n\u00f8dvendigt i forhold til form\u00e5let. Man kan v\u00e6lge at g\u00e5 l\u00e6ngere end lovgivningen og slette data, f\u00f8r det er n\u00f8dvendigt, fordi man ikke \u00f8nsker at sidde p\u00e5 risikoen ved at have ansvaret for f\u00f8lsomme data. Man kan fx v\u00e6lge automatisk at slette data efter x-antal timer som hollandske TomTom g\u00f8r det med lokationsdata.<\/p>\n

F\u00e5 flere informationer p\u00e5 DataEthics.eu, hvor du kan finde v\u00e6rkt\u00f8jer og services, der kan hj\u00e6lpe med dataetikken, m\u00e5lrettet individer s\u00e5vel som organisationer.<\/p>\n

Se vores dataetiske principper<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenfor f\u00f8lger en r\u00e6kke ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r det g\u00e6lder DataEthics.eu’s dataetiske principper og vores…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5937","page","type-page","status-publish","hentry"],"yoast_head":"\nFAQ - dataetiske principper · Dataetisk Tænkehandletank<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"FAQ - dataetiske principper · Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Nedenfor f\u00f8lger en r\u00e6kke ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r det g\u00e6lder DataEthics.eu’s dataetiske principper og vores...\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Dataetisk Tænkehandletank\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-10-11T09:41:29+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/dataethics-social-icon.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1200\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"630\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/png\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@dataethicseu\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"12 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/faq-dataetiske-principper\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/faq-dataetiske-principper\\\/\",\"name\":\"FAQ - dataetiske principper · Dataetisk Tænkehandletank\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\"},\"datePublished\":\"2018-06-21T12:17:14+00:00\",\"dateModified\":\"2018-10-11T09:41:29+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/faq-dataetiske-principper\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/faq-dataetiske-principper\\\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/faq-dataetiske-principper\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"FAQ – dataetiske principper\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"name\":\"Dataetisk T\u00e6nkehandletank\",\"description\":\"Alt om data-etik\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#organization\",\"name\":\"Data Ethics\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/04\\\/logo_yellow.png\",\"width\":124,\"height\":151,\"caption\":\"Data Ethics\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/dataethics.eu\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/x.com\\\/dataethicseu\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"FAQ - dataetiske principper · Dataetisk Tænkehandletank","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"FAQ - dataetiske principper · Dataetisk Tænkehandletank","og_description":"Nedenfor f\u00f8lger en r\u00e6kke ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r det g\u00e6lder DataEthics.eu’s dataetiske principper og vores...","og_url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/","og_site_name":"Dataetisk Tænkehandletank","article_modified_time":"2018-10-11T09:41:29+00:00","og_image":[{"width":1200,"height":630,"url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/dataethics-social-icon.png","type":"image\/png"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_site":"@dataethicseu","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"12 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/","name":"FAQ - dataetiske principper · Dataetisk Tænkehandletank","isPartOf":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website"},"datePublished":"2018-06-21T12:17:14+00:00","dateModified":"2018-10-11T09:41:29+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/faq-dataetiske-principper\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"FAQ – dataetiske principper"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#website","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","name":"Dataetisk T\u00e6nkehandletank","description":"Alt om data-etik","publisher":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#organization","name":"Data Ethics","url":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","contentUrl":"https:\/\/dataethics.eu\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/logo_yellow.png","width":124,"height":151,"caption":"Data Ethics"},"image":{"@id":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/x.com\/dataethicseu"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5937","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5937"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5937\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6358,"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5937\/revisions\/6358"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dataethics.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5937"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}