Nyhed. Data om skolebørns trivsel blev kaldt anonyme og skulle opbevares evigt. Efter afsløring fra pressen, fik tonen en anden lyd.
Siden 2015 er der gennemført obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen. Målingerne er udtryk for et politisk ønske om en ”temperatur”-måling af den danske folkeskole, men skulle ikke tjene til måling af trivslen for den enkelte elev. Spørgsmål blev formuleret af en ekspertgruppe netop med det sigte, herunder blev der også lagt vægt på, at svarene skulle behandles fortroligt og højest ned til en population på 5 individer.
Politiken kunne i begyndelsen af januar i flere artikler afdække, at trivselsmålingen i en lang række kommune tjente som platform til at afdække den enkelte elevs trivsel, og svarene blev brugt til konkret administrativ sagsbehandling, herunder kontakt til og drøftelser med forældre, PPR mv.
Projektleder hos Dataethics og advokat, partner Catrine Søndergaard Byrne bistod Politiken med de juridiske analyser af den pågældende praksis. Efter hendes opfattelse, var der ikke juridisk hjemmel til at gennemføre så omfattende undersøgelser, og særligt var der ikke hjemmel til at behandle data på individniveau og bruge dem til administrative tiltag overfor det enkelte barn. Datatilsynet gik ind i sagen, og allerede efter 10 dage reagerede undervisningsministeriet overfor de pågældende kommuner. Kommunerne blev pålagt ikke alene at slette de ulovligt indsamlede data, men også orientere de forældre, hvis børns svar havde været genstand for den ulovlige indsamling.
Både den obligatoriske og denne udvidede trivselsmåling lider dog af det helt grundlæggende ulovlige forhold, at forældrene ikke bliver ordentlig informeret om undersøgelserne og i nogle tilfælde ligefrem lovet anonymitet. Det er en grundbetingelse i den nugældende persondatalovgivning, at individet får information om, at hans/hendes data behandles (i børns tilfælde vil det være forældrene, der skal informeres). Den grundbetingelse fortsætter også med den kommende EU-persondataforordning, og faktisk udvides forpligtelserne. Dette er et udtryk for, at gennemsigtighed og kontrol med egne data er en del af grundrettigheden om beskyttelse af personlige oplysninger.
Dette er baggrunden for, at undervisningsministeriet også har valgt at stoppe de lovhjemlede trivselsmålinger, indtil der er sikkerhed for, at også den behandling er lovlig og man sikrer den lovpligtige information. Man har også stoppet trivselsundersøgelserne i gymnasierne.
Etiske overvejelser
Udover spørgsmålstegn ved lovligheden af målingerne, bør man i det hele taget gøre sig etiske overvejelser om målingerne, særligt om deres gennemførelse, mener Søndergaard Byrne. At lade en 6-årig pige sidde i sit klasselokale og eksempelvis svare på, hvor tit hun har ondt i maven, forekommer etisk problematisk. Er der noget i vejen for, at undersøgelsen gennemføres i samarbejde med forældrene? Og i de situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre, kunne undersøgelsen gennemføres med bistand fra en anden tryghedsperson og ikke kun læreren, som i den sammenhæng fungerer mere som autoritet.
Sagen er urovækkende i den forstand, at de digitale muligheder for indsamling af oplysninger synes at forblænde beslutningstagere i en grad, så almindelig sunde overvejelser om rimeligheden i tæt overvågning af svage i samfundet sættes ud af kraft, siger Søndergaard Byrne og slutter:
“Målet helliger bestemt ikke midlet, når det kommer til dataansvarlighed, uanset at målet kan være sagligt og legitimt. Midlet skal stadig være dataetisk og lovgivningsmæssigt forsvarligt.”
Comments are closed.