Efter lanceringen af ChatGPT, der ved hjælp af kunstig intelligens kan skrive tekster og meget andet – herunder skolearbejde – er mange lærere i tvivl om, hvordan de skal forholde sig. Har eleverne brugt ChatGPT eller andre AI-generede værktøjer til at lave deres lektier eller eksamen?
Der er ikke noget nyt i, at nogle elever prøver at snyde, hvor de kan, og at undervisningsinstitutioner derfor har adgang til en lang række plagierings-software, hvor de kan tjekke, om der er tale om snyd. Men med de ny AI-generede chatbots som ChatGPT kan man ikke bruge de samme plagierings-software.
“Tekster fra chatbotten går ikke i fælden som kendt stof, fordi teksten grundlæggende er ny, frisk og unik for den bruger, der har efterspurgt den. At skrive af fra chatbotten er derfor ikke som at skrive af fra sidemanden eller genaflevere sin søsters gamle dansk stile,” skrev professor Asmus Leth Olsen fra Københavns Universitet i Berlingske i weekenden.
Update 21. december: Det er ikke helt rigtigt at der ikke er værktøjer. Denne GPT-2 Output Detector Demo virker siger David Knuffke til mig via Mastodon. Prøv det og lad mig vide, om det virker. Han understreger dog, at der er mange måder at komme uden om det på.
Hvad pokker gør man så?
Lærerne er nødt til at omfavne den nye teknologi og bruge den konstruktivt.
- De kunne bede deres elever deklarere, om de har brugt en bot og i givet fald hvordan. Er det bare til research eller har de skrevet/udregnet det hele? Det bliver alligevel meget snart lov i EU – AI Act – at man skal deklarere alle former for brug af AI (man skal være transparent om det), således mennesker kan se forskel på, om de interagerer med en robot eller et menneske i den digitale verden. På den måde kan lærerne appelere til eleverne om at gå forrest.
- Hvis der er tale om en tekst, kan lærerne bede de elever, der bruger bots, til at kopiere teksten ind i et dokument og slå rettelser til, så de dermed kan vise læreren, hvad de har ændret og ikke ændret.
På lidt længere sigt, kan man lave flipped classrooms, som jeg vender tilbage til lige om lidt. Men hvis du tror, din elev snyder, så er der måder, hvorpå lærerne selv ville kunne verificere om en tekst er skrevet af et menneske eller en kunstig intelligens. Jan Birkemose fra Medietrends har spurt chatbotten om netop det:
En mulighed er at undersøge tekstens indhold og struktur. Kunstig intelligens genereret tekst ofte har en mere ensformig og repetitiv struktur, sammenlignet med tekst, der er skrevet af et menneske. Dette kan f.eks. ses ved gentagne fraser, gentagne strukturer, eller ved at teksten mangler mening, sammenhæng eller dybde.
En anden mulighed er at undersøge tekstens kilder og referencer. Kunstig intelligens genereret tekst ofte har færre eller ingen referencer til andre kilder, sammenlignet med tekst, der er skrevet af et menneske. Dette kan f.eks. ses ved manglende henvisninger til faglitteratur, eksperter eller andre kilder, der kan bekræfte eller udfordre tekstens påstande.
Endelig kan man også prøve at undersøge tekstens formål og intention. Kunstig intelligens genereret tekst ofte har et mere kommercielt eller manipulerende formål, sammenlignet med tekst, der er skrevet af et menneske. Dette kan f.eks. ses ved tekster, der har et enkelt formål, såsom at sælge et produkt, eller ved tekster, der forsøger at påvirke læserens opfattelse eller adfærd på en bestemt måde.
En fjerde måde er at kigge efter stave- og trykfejl. Ifølge et nyhedsbrev The Algorithm fra MIT Technology Review så er mennesker elendige til at skrive fejlfrit – modsat maskinen.
Hvis OpenAI havde haft bare lidt ansvarlighed i deres DNA, havde de ikke lanceret ChatGPT uden også at have lanceret en form for vandmærke eller et lille stykke software, hvor bl.a. lærere kunne teste, om en tekst har været igennem ChatGPT. Men OpenAI har mere kommercielle hensigter end samfundshensyn, så den er åben for alle. De har dog – efter en del kritik – sat en del begrænsninger ind siden offentliggørelsen.
En skribent på The New York Times har en god ide til, hvordan undervisningen kan ændres på længere sigt såkaldte Flipped Classrooms, som nogle danske lærere allerede i dag praktiserer.
“I stedet for at lytte til en forelæsning i klassen og derefter gå hjem for at researche og efterfølgende skrive et essay eller lave en opgave, kunne eleverne lytte til optagede forelæsninger og lave research derhjemme, hvorefter de møder op i klassen for at skrive det essay med vejledning og endda i samarbejde med andre kammerater og lærere – og uden adgang til nettet. I flipped classrooms ville eleverne ikke bruge ChatGPT til at fremtrylle et helt essay. Og de ville være nødt til at vurdere sandheden og pålideligheden af A.I.-genererede noter,” lyder det.
Har du andre gode tips, så send en mail til info@dataethics.eu så hurtigt som muligt og siden her bliver opdateret.
Update 2. David Knuffke, en videnskabsunderviser i Singapore har skrevet et udkast til en AI Usage Policy in Schools , som du kan bruge som inspiration til selv at lave en.
Billedet er generet af en anden tjeneste fra OpenAI – Dalle-E – (læs mere her) med teksten: ‘ChatGPT used by school children’
