DIGITALT SELVFORSVAR

Dette er en guide til de bedste værktøjer til at tage kontrol over egne data udviklet af Pernille Tranberg. Brugervenlighed er et væsentligt kriterium, da det er den, som får mange til at droppe sikre tjenester. Så en kombi af sikkerhed/privacy og brugervenlighed er det bedste. Dette er ikke en blåstempling af værktøjerne men tips til værktøjer, der forsøger at gøre det etisk ansvarligt. Se videoguides

SØGNING

Alt, hvad du søger på, når du bruger søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo trackes og gemmes om dig til senere brug. Måske du søger på emner, du ikke ønsker at dele med andre. F.eks. om hvordan det er at være teenager, at kroppen ændrer sig, eller hvordan det er at få sin første kæreste. Men generelt er det bedst at bruge private søgemaskiner. Her kan du søge hemmeligt dvs. uden at data gemmes om dig og dine interesser.

Her er en liste over private søgemaskiner:

Der er forskel på en søgemaskine og en browser. En browser er det værktøj, der hjælper dig ud på nettet. Du kan bruge alle slags søgemaskiner på den samme browser og du kan også installere en fast søgemaskine i browseren, som starter, når du åbner browseren. Google betaler sig til at være fast standard søgemaskine i mange browsere og er det også i sin egen browser, Chrome. Så når du bruger Chrome, Firefox og Safari så kan du selv installere en ny søgemaskine, hvis du ikke vil bruge Google og have alle dine data gemt.

Kort og andre Google alternativer

Apple Maps er bedre end Google Maps, når det gælder privacy. Men allerbedst er Open Street Map. Download OsmandMaps appen og inde i den, kan du gratis downloade de/t kort, du har brug for.  Her finder du Open Street Map til din computer.

Et godt alternativ til Google Docs er tyske Nextcloud.com og franske Cryptpad.fr. Du finder masser af andre Google alternativer i denne guide.

BLOKERINGSVÆRKTØJER

Du kan forhindre andre i at følge dig i din færd på nettet og indsamle viden om, hvad du interesserer dig for og evt har af problemer, ved at installere nogle værktøjer – kaldet udvidelser – i din browser.

De kan give dig problemer med visse tjenester som fx din bank, men så må du have en ren browser til det. Det er godt at bruge flere browsere, da det spreder dine digitale fodspor. Blokeringsværktøjerne blokerer typisk ikke for førsteparts-cookies, der er et stykke kode, som husker passwords eller indhold i indkøbskurven, og de deler ikke data om dig med andre. Værktøjerne blokerer for tredjepart-cookies eller marketing-cookies, der deler dine data med alt og alle.

Gode værktøjer, der forhindre at andre (fx. firmaer) får data om dig:

  • Disconnect.me/disconnect er rigtig god til din computer. Med den installeret, kan du stadig se reklamer (og støtter dermed fx nyhedssider, der lever af det). Det, Disconnect gør, er at den blokerer for marketing-cookies.
  • uBlock.org til Chrome, Safari og Firefox er en god cookie-blocker, der også blokerer for reklamer.
  • Appen Adblockfast (eller AdblockPlus) er bedst til dine mobile enheder. Den blokerer både for reklamer og marketing-cookies. Slås til og fra med et enkelt touch på skærmen.
  • Ghostery.com blokerer cookies og malware (ondsindet programkode) og kan bruges både som plugin til browser på computere eller som browser på dine mobile enheder. Den er blevet købt af den tyske browser Cliqz, som kan anbefales, da den beskytter dine data som standardindstilling – altså pr default.
SIKRE CHAT OG 'SKYPE' APPS

Facebook Messenger, WhatsApp og lignende er ikke sikre kommunikationsværktøjer. Enten lytter de med på det, du skriver eller gemmer og bruger metadata; hvem du skriver med, hvor længe, hvorfra og hvornår.

Heldigvis findes der andre chat fora, som ikke lytter med eller samler data til at profilere dig. Det kræver lidt en indsats, at få dinner venner eller kollegaer med, men, så er du sikker på, at du ikke aflyttes, og at du har private samtaler:

  • Wire.com (tysk/schweizisk) som er finansieret af bl.a. Janus Friis, der med-grundlagde Skype.
  • Signal (US) er også god – omend ikke så brugervenlig og lækker som Wire.
  • Der er mange andre, fx Telegram (russisk), Threema (tysk) og Riot.im (UK og open source)
VPN

Hvordan kan du passe på dig selv, ved at lade som om du er på en anden lokation?

Et VPN-værktøj krypterer (sikrer) trafikken mellem dig og det, du laver på nettet. Er som en slags vejbom på den digitale landevej. F.eks. når du går på et gratis og åbent wifi, der ofte er på hoteller og cafeer, så kan du med en VPN sikre, at ingen kan hacke dig og suge alle dine data ud af din gadget.

Med en VPN-tjeneste kan du også bestemme og kontrollere din lokation – altså hvor i verden du ønsker at befinde dig digitalt. Websites og apps indsamler lokation til blandt andet at give dig skræddersyede tilbud og priser, så med VPN kan du opnå bedre priser fx ved at lade som om du er i Tyskland, hvor priserne er billigere. Med en VPN kan du også se dansk tv, når du er i udlandet.

En VPN-tjeneste, du kan stole på, koster penge (men så betaler du heller ikke med dine data). Men med den norske Opera-browser kan du begynde at lege med VPN. Den giver dig gratis adgang til at hoppe på servere i tre forskellige kontinenter. Download browseren på opera.com, og gå ind i indstillingerne under 'beskyttelse af personlige,' scroll lidt ned. Her kan du aktivere VPN, så kan du lade som om, du er i en anden region.

Fif: Du kan altid se, din IP-adresse på Whatismyipaddress.com.

Når du vil købe en VPN-tjeneste vælg en, der har hovedsæde i Europa og tjek hvilke lande, de har servere i. Rejser du meget i Italien og vil se DR, så skal tjenesten have en server i Danmark. Her blot nogle bud;

SIKKER CLOUD 

Hvordan sikrer jeg, at mine data opbevares sikkert 

Hvor vores data før i tiden altid blev opbevaret på egne servere i kælderrum (og stadig bliver hos en del, da det anses for mest sikkert), er der firmaer, som har specialiseret sig i, at opbevare vores data centralt på 'cloud-tjenester' - i skyen så at sige.

Brug sikre cloud-tjenester fremfor de meget populære, ofte 'gratis' tjenester som Dropbox, Google Drive eller OneDrive. Apples Icloud er efter alt at dømme sikker, fordi Apple er seriøs omkring privacy. Men her nogle af dem, som du i hvert fald kan have tillid til:

  • Tresorit (schweizisk)
  • Seafile (tysk)
  • Nextcloud (open source, oprindeligt tysk – gratis, ubegrænset, minder om Dropbox)
  • Cozy (fransk)
  • Sync (canadisk)
SELV-TRACKING

Selftracking betyder, at man måler sig selv på forskellige områder indenfor især sundhed og ernæring. Man indsamler, måler og fortolker sine data ved hjælp af række app’s og gadgets. Den mest kendte er nok løbe- og gå-app, der måler dine skridt. Men der findes fx også en app, som fortæller, hvor bilen står parkeret, og løbehjulene i storbyerne er også et eksempel på selftracking.

Du skal være opmærksom på datapolitikken på dine selftracking apps. De er blevet bedre gennem årene, bl.a. fordi det norske forbrugerråd har været efter dem. Men her er i hvert fald to sikre self-tracking apps.

De største apps, der lader dig tracke din fertilitet og dermed styre din graviditet, er amerikanske og reguleret efter forbrugerlovgivningen dvs ikke så stramt som sundhedsdata i hænderne på læger og forsikringsselskaber. Derfor anbefales denne;

  • Clue på helloclue.com (tysk)
SOCIALE MEDIER

De kendte sociale medier er offentlige platforme. Dvs alt hvad du laver der, kan andre end dig selv få adgang til. Nogle påstår, at du kan være privat derinde ved at sætte ‘privatlivsindstillinger,' eller at billeder forsvinder. Det betyder, at du måske kan kontrollere dit sociale liv – altså hvem der umiddelbart kan se dine opdateringer, men det sociale medie selv har typisk fuld adgang til alt. Og hvis en af dine venner deler en opdatering, tager et screendump eller tagger dig på sin offentlige væg, så er din kontrol væk. Derfor; tænk altid før du poster; ville jeg sige dette til 100.000 youtubere, i TV-Avisen eller til X-faktor finalen? Husk, at det du poster, bliver gemt i mange år.

Overvej at operere med flere identiteter på sociale medier. Du behøver ikke bruge dit eget navn. Gem dit rigtige navn til du er klar til dit første job og kan begynde at opbygge en professionel identitet. Læs mere om det under ‘FakeNameGenerator’ og ‘Professionel identitet’.

Grunden til, at du skal være påpasselig med at dele oplysninger, er, at sociale medier bruges af data-købmænd (data brokers) og andre til at høste data, kategorisere mennesker og sælge data videre i form af fx lister over dem, der har været ramt af kræft eller fædre til børn, der er døde i bilulykker.

De færreste forstår ‘privatlivs-instillingerne’ på Facebook, SnapChat, Instagram eller Tiktok. Derfor her et par tips til i hvert fald Facebook:

Facebook-indstillinger:

  • Som minimum bør du slå den funktion til på Facebook, der gør, at du skal godkende, hvis nogen tagger dig, før det ryger ud på din væg. Det finder du under Indstillinger/Settings og Timeline/Tagging - nederst under Review/gennemgang.
  • Under Privatliv/Privacy kan du sige nej til, at søgemaskiner kan finde din Facebook-profil samt sikre, at det kun er dig, der kan se din vennekreds (da den er offentlig som udgangspunkt og siger mere om dig, end du tror).
  • Hvis du orker, er det en god ide at slette sine likes. Desværre kan man ikke bare gøre det i et hug (det er især likes Facebook tjener penge på) men skal gøre det en for en.
  • Hvis du vil slette dig fra Facebook er her et link: https://www.facebook.com/help/delete_account.

Du har selv et ansvar for en del af den data, der er om dig på nettet: Derfor bør du nøje overveje, når du deler dine informationer. Her er en liste over ting vi anbefaler, at du ikke deler:

  • Helbredsoplysninger (heller ikke, at du, din bror eller din ven er blevet helbredt for kræft) og selvfølgelig ikke dit cpr-nummer. Ja, helst ikke din fødselsdato, da det er guf for identitets-tyve verden over.
  • Rejseplaner før og under rejsen. Hvis du vil dele feriefotos, så gør det efter ferien. Der er smarte tyve derude, og det samme er forsikringsselskaberne. Du ville jo heller ikke skrive ikke på din hoveddør, hvis du ikke er hjemme.
  • Løbe- og cykelruter (så man kan se, hvor du bor).
  • Billeder af børn (de skal selv have lov til at kontrollere deres data, når de bliver store nok) - herunder dine mindre søskende.
  • Negative tanker om andre. Skriv ikke noget, du ikke kan sige til person ansigt til ansigt. Brok, sladder, mobning om andre er noget din kommende arbejdsgivere vil kunne fremsøger og ikke ønsker.
  • Nøgenbilleder, drukbilleder eller andre kompromitterende billeder af dig selv og andre. Det er ulovligt at dele nøgenbilleder af folk uden deres samtykke.
  • Religiøse, politiske og seksuelle holdninger - husk det, når du deltager i debatter med politikere på Facebook.
  • Risikoadfærd, der kan skade dit omdømme i forhold til bl.a. banker og forsikringsselskaber, fx hvis du er vild med sorte løjper.
  • Din lokation, hvor du opholder dig og hvor du bor . Også på Snapchat, hvor du i dag kan se, hvor alle dine venner er, hvis de har sagt ja til at dele deres lokation med Snapchat.

Alternative sociale medier

Fif: Prøv at få dine venner med over på sociale medier, som giver dig kontrol over dine data. Hvis I alle - eller en gruppe af jer - flytter samtidigt, er det jo ligemeget hvor I kommunikerer.

FAKENAMEGENERATOR

Hvis du ønsker at bruge Facebook, Instagram, Snap- Chat, Musically etc til alle mulige opdateringer, der ikke har noget med dit arbejde eller din faglighed at gøre, så overvej at brug et andet navn end dit eget og hold dit rigtige navn 'rent', indtil du skal opbygge en professionel identitet. Brug kun Facebook i eget navn, hvis det er til dit professionelle virke. Brug dog aldrig Facebook til det, du opfatter som privat  – heller ikke i et andet navn, for der skal mere til at skjule sig effektivt. Men med et andet navn, er det sværere for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, eks-kærester,
identitetstyve og andre at finde dig. Brug også et alias, når du downloader rapporter, apps, spil osv., hvor de beder om dit navn, adresse, email o.lign. medmindre du har fuld tillid til servicen, eller skal betale med kreditkort og derfor skal bruge dit eget navn (der findes faktisk ‘kreditkort’ uden ens navn på, såkaldte gift cards, som bl.a. MasterCard udsteder). Brug kun dit eget navn på services, du har tillid til, og når du optræder seriøst og professionelt. Du kan finde aliaser på fakenamegenerator. com.
Husk ikke at stjæle andres navne eller lade som om, du er en anden (det er de kriminelle, der gør
det). Dem, du chatter med i et andet navn, skal vide, hvem du er. Det handler ikke om at snyde andre mennesker men om at forvirre algoritmerne/maskinerne. Når du bruger et alias, skal du huske at tilknytte en alias-email til det. Det kan du bare bruge nogle af de gratis emailtjenester til, fx Gmail og Hotmail.

BESKYT DIN EMAIL

Der er masser af gratis email-services, men de er ikke private. Brug enten via din families danske teleselskab eller webhotel, eller fx en betalingsservice som;

De går alle op i at beskytte dine data og tracker dig ikke på samme måde, som de fleste gratis emailservices gør.

BRUG FLERE BROWSERE

Det er godt at bruge flere browsere for at sprede dine digitale fodspor. Firefox og Safari er blandt de mest kendte og benyttede browsere. De er også de bedste. Firefox, fordi der er så mange gode plug-ins (udvidelser), som beskytter dine data. Safari, Apples browser, er god, fordi den helt automatisk blokerer for tredjepart-cookies, så viden om dig ikke bliver delt med alt og alle.

  • Cliqz (tysk), som ikke blokerer for tracking men som anonymiserer alle data, der opsamles af trackere, sikrer, at du er anonym, når du bruger den. Den har egen søgemaskine men leder over til Google Search i svar, den ikke selv har, så her bør du installere en privat søgemaskine (gå i 'preferences' og 'search' og vælg fx Startpage, Qwant eller DuckDuckGo)
  • Brave (amerikansk) blokerer automatisk for tracking og er hurtig.
  • TOR browseren er privat, men kan godt være lidt langsom. Bedst til computer. Ikke særlig god på mobile enheder (hvor den hedder Onion).
APPS

Vær varsom når du downloader apps til din smartphone (og undgå så vidt muligt Facebook apps), hvad enten det er spil, quizzer, karriere-apps eller programmer. Tjek først hvilke data, de vil have af dig. Og spørg dig selv, om tjenesten er dine data værd.

Det ér svært at vurdere prisen på dine data, men nogle apps beder om adgang til din kalender, dine kontakter, din indbakke og din mikrofon, uden at det er nødvendigt. Måske er der et alternativ, der ikke beder om så meget? En vækkeur-app behøver vel ikke kende din lokation? Det gør din løbe-app, så det måske er ok, så længe du stoler på virksomheden, der står bag appen.

Du bør gennemgå dine indstillinger på din smartphone (på iphone; 'anonymitet'). Hvilke apps har adgang til hvilke data. Ofte har mange apps fx adgang til din mikrofon og din lokation og kan dermed optage det, du taler med andre om, eller følge din fysiske færden. Måske skulle du slå apps' adgang til mikrofon, lokation, fotos, kamera mv fra, i hvert fald når du ikke bruger dem? Du bør slå lokalitetstjenester fra dit kamera, for på den måde forsvinder de 'meta-data' - tid og sted - som ligger gemt i alle billeder som udgangspunkt. På en iphone kan du også overveje at slukke 'hyppige lokaliteter', som du finder under 'systemtjenester' under 'lokalitetstjenester'.

Et godt værktøj til at styre, hvem der forsøger og du vil give adgang til dit webcam og mikrofon på din Mac er Oversight.

SLET DINE SPOR

Det er aldrig for sent at gå i gang med at få kontrol over sine data og slette de spor, du ikke er glad for. Noget er måske videredelt, og det kan du ikke få kontrol over, men meget ofte kan du få slettet det,
du vil af med. Første trin er at spørge sig selv, hvem har oprindeligt postet det? En ven, dig selv på en andens site eller en helt tredje. Du går så til originalkilden og beder om at få det fjernet. Hvis det fx er noget, du har skrevet på Instagram, så fjern det selv. Hvis du er tagget, bed vedkommende om at untagge dig, og hvis du har deltaget hidsigt i en debat på et nyhedssite, som ofte kommer højt op i søgeresultaterne, kan du bede dem om at fjerne dit navn eller i det mindste pseudonymisere det – altså bruge et andet navn end dit eget (men det rigtige så er redaktionen bekendt). Dermed forsvinder det efter kort tid, når man søger på dit navn, for Googles og andre søgemaskiners algoritmer bliver overskrevet igen
og igen. Hvis du ikke kan overtale dem (brug argumenter som Det øderlægger mit omdømme eller Jeg har ret til selv at kontrollere mine data eller Jeg går til Datatilsynet). Datatilsynet skriver faktisk, at de bør pseudonomisere dig. Det samme kan du gøre over for venner, som har delt billeder o.lign af dig uden dit samtykke (accept). Det er ulovligt, hvis der fx er delt nøgenbilleder af dig uden dit samtykke.

På norske slettmeg.no eller amerikanske justdelete.me kan du få hjælp til at slette dig selv på forskellige hjemmesider. På deseat.me kan du få hjælp til at finde alle de tjenester, du har siget op med vha af Google og så slette dem.
Hos Google kan du få slettet søgeresultater på dit navn hvis det er løgn eller uddateret. Find linket ved at søge på 'Delete me Google'. Det er en rettighed, vi kun har i Europa.

Dit mobiltelefonnummer er offentligt pr default – så du skal selv sige det til dit teleselskab, hvis du ønsker hemmeligt nummer.

Hvis du ønsker hemmelig adresse, så gør du det på cpr.dk, hvor der er forskellige former for beskyttelse
– herunder den såkaldte robinsonlisten.dk som sikrer, at ingen må ringe til dig for at sælge diget eller andet.

HVEM KAN JEG STOLE PÅ?

For at finde ud af, hvem du kan stole på, så tjek følgende:
Hvad lever virksomheden af? Andres dataeller sælger den – for penge – et produkt eller en ydelse, som ikke er baseret på dine data? Med andre ord: Tager virksomheden ikke penge for sit produkt, er det ikke gratis, somde lover, for du er produktet – du betaler med dine eller dine venners data (såsom lokation, kontakter, beskeder mv).
Hvor har virksomheden hovedsæde? Hvis den bor i Europa, skal den efterleve en strengere lovgivning end i USA og Kina.
Kan du tydeligt se, hvem der står bag sitet, og hvordan man kan komme i kontakt med dem?
Kan brugerne af sitet interagere med dem, der står bag sitet og med hinanden, og hvad siger de om produktet?
Har virksomheden en privatlivspolitik, en datapolitik eller nogle handelsbetingelser, der er til at forstå for helt almindelige mennesker, så har den sandsynligvis tænkt godt og grundigt over, hvordan den passer på dine data?
Videresælger eller -deler virksomheden data til tredjepart, og hvem er det? Husk 'gratis' betyder betaling med data – ofte også til virksomhedens tredjeparter.
Er virksomheden ærlig omkring de data, den indsamler og henter? Sammenlign det, de siger, de samler ind, med de data, som du kan regne ud, at de har brug for for at give dig den service, du efterspørger.
Hvordan optræder virksomheden på forskellige tjenester, der rangerer dem på privacy, fx Ranking Digital Rights, TOSDR, TermsOfConditions, Electronic Frontier Foundation og TrustPilot. Og hvad kommer der frem om den, hvis du søger på dens navn og så persondata/privacy?
• Husk; mange virksomheder markedsfører sig som om, de er på din side. Vær varsom overfor den slags markedsføring.

EKSTRA

Sluk wifi og bluetooth og slå din mikrofon og lokation fra så ofte som muligt. Giv kun de apps, du har tillid til, adgang til din mikrofon (mange apps ‘lytter med’ for at indsamle viden om dig) og lokation (som kan sige lige så meget om dig som dine fingeraftryk). Sæt tape over dit webcam, da din gadget kan blive hacket, og andre kan kigge på dig fra den anden side af dit webcam.
Brug ikke det samme kodeord på alle dine tjenester. Det er bedre at have forskellige kodeord på en lille seddel i din pung. Der skal altid være store og små bogstaver samt tal i dine kodeord. Download evt. en password manager (som du kan have som app på både computer og mobil), hvor du kun skal huske ét svært kodeord, og så ligger resten bag lås og slå. Vælg 1password (canadisk) eller Keepass (fransk - open source, som er godt, fordi så kan andre se, hvordan det er udviklet).
• Vælg så vidt muligt hjemmesider, der begynder med HTTPS - s’et er et tegn på, at siden krypteret og dermed beskytter dine oplysninger.
Brug tofaktor-identifikation hos de tjenester, du bruger, som tilbyder det, eller gør det selv med; FreeOPT eller Yubikee.

SAMARBEJDSVÆRKTØJER

Alternativer til Google Docs:

  • Nextcloud.com (tysk)
  • Cryptpad.fr (fransk)

Gode live værktøjer til at quizze, aftstemninger mv uden logging og anonymt

  • Screen.io (finsk)
  • Kahoot.com (norsk)

Alternativ til Skype og Zoom, hvor man blot kreerer et navn og mødes på et link i browseren:

  • Appear.in (norsk)
  • Meet.jit.si (australsk)

 

 

Professionel identitet

Det er vigtigt, at du er synlig digitalt. Sociale medier er gode til at dele din professionelle identitet med, dvs dit job og jobrelaterede ting, eller hvis du har en faglighed (er du fx supergod til at programmere spil?), en sportsgren etc, som du kan vise frem. Når du skal til at søge dit første job overvej derfor følgende; Opret dig med dit rigtige navn på LinkedIn, about.me og Twitter.com. Sørg for et godt foto, et kort og klart resumé/bio (det er det, de fleste orker at læse) og en klar kontakt-mulighed til dig – gerne en email, som de fleste chefer bruger. Du kan også lave et CV på VisualCV, som er ret lækkert.
Lav din egen hjemmeside og find nogle faste tagord, som du bruger igen og igen, når du skriver blogs og indhold på dit site (så bliver du lettere fundet i søgninger). Det handler om at producere søgbart indhold.
Hvis du liker meget på Facebook eller tweeter meget på Twitter, så prøv at logge ind med en af de to på applymagicsauce.com Her kan du få en analyse af din psykologiske profil og få en ide om, hvad andre også kan finde ud af om dig. Hjemmesiden er udviklet af forskere for Cambridge Universitet,, og metoden bliver brugt af arbejdsgivere og politikere til at målrette budskaber til dig. Man kan også analysere tekster på sitet.

Husk at det er meget nemt for andre at tolke ting om dig, som du er uenig i, og har du ikke nogenlunde kontrol over dine digitale fodspor, kan det nemmere ske. Hvis du ikke kom til den og den jobsamtale eller fik det og det studenterjob, så får du sjældent at vide, hvis det skyldes dine digitale fodspor. Så få styr på dem. Tænk bare selv, hvad du gør, når du skal undersøge noget nyt eller et menneske, du vil vide mere om.

Du er velkommen til at bruge indholdet i en artikel, blog el. lign, så længe du refererer til Dataethics.eu og Lærerstandens Brandforsikring, der har sponsoreret trykning af hæfte.

DigitaltSelvforsvar7

HVAD ER PRIVACY - OG HVORFOR

Hvad kan arbejdsgivere se om dig, når de søger på dit navn? Eller kærester, forældre, uddannelses-institutioner og andre? Det at have nogenlunde kontrol over egne data er definitionen på privacy:
Retten til selv at bestemme, hvem der ved hvad om dig hvornår
Der er mange gode grunde til at have kontrol over sine data og sin privacy. Den vigtigste er dit ‘digitale CV’ – altså det man finder om dig, når man søger på dit navn. En anden god grund er at slippe for målrettede reklamer og ikke mindst priser. Og en trejde er at undgå kun at få serveret indhold, som er målrettet dig og dine digitale fodspor, så du ender i din egen lille filter-boble uden at blive udfordret med ny og overraskende viden.

4. udgave 2018
Copyright © 2017 Pernille Tranberg
Forfatter: Pernille Tranberg
Grafisk opsætning: Spintype.com
Redaktion: Pernille Tranberg
Cover: Paws Fabrik

Dine rettigheder

Som europæer har du en række rettigheder i forhold til dine data, som ikke findes i hverken USA eller Kina. Retten til et privatliv en menneskeret, og med den nye europæiske datalovgivning GDPR (virker fra maj 2018) har du ret til følgende;

Få besked når dine persondata behandles.
Få adgang til de informationer, der behandles.
Få rettet ukorrektheder.
Blive glemt - altså få slettet de af dine data, som tjenesten ikke skal opbevare pga en anden lov.
Retten til portabilitet - at tage dine data med dig over til en konkurrent i et brugbart format.
Gøre indsigelser mod dataanalyse med dine data.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.