Skip links

Pay-As-You-Behave ændrer vores forsikringsmodel

Analyse. I både Europa og USA er forsikringsselskaber begyndt at sætte præmien efter, hvordan vi opfører os. Hvis vi opfører os ‘ordentligt’, så får vi en lavere præmie eller ligefrem direkte betaling. Det er en stor fordel for mange, især de unge og raske, men det udfordrer også forsikringsselskabernes fællesskabsmodel, der sikrer, at vi er mange om at betale for de få, der er uheldige.

Når vi betaler præmier til vores forsikringsselskaber, gør vi det, fordi vi risikerer, at der sker noget med os eller vores ejendom, eller at vi forvolder andre skade. For langt de fleste af os, sker der heldigvis ikke noget. Men vi betaler alligevel, for forsikringer er en nødvendighed, men de er samtidig også en  fællesskabsmodel, der sikrer, at når uheldet er ude for de få, så er der penge til at hjælpe dem tilbage til start.

Forsikringsselskaber beregner præmier ud fra risici. Bor du i et postnummer, hvor der er relativt mange indbrud, så er forsikringspræmien typisk højere end for dem, der bor i områder med færre indbrud. Dem, der kører mange kilometer i deres bil, betaler også mere end dem, der kører færre kilometer. Dem, der dyrker ekstrem sport, betaler også ofte mere i forsikring end dem, der ikke gør.
Bevæbnet med det stadig stigende antal persondata kan forsikringsselskaber imidlertid gå endnu grundigere til værks. Vi ser tendenser både i Europa og USA på, at fællesskabsmodellen er ved at krakelere. Flere og flere begynder at tegne forsikringer efter, hvad man kunne kalde Pay-As-You-Behave modellen. Hvis du opfører dig ‘ordentligt’, så får du en lavere præmie eller ligefrem direkte betaling. Og hvis du ikke vil lade dig overvåge for at dokumentere din adfærd, så må du betale mere.

‘Sort boks’ måler din kørsel
Det begyndte med bilforsikringer. Hvis man tegner en forsikring i danske Alka eller i amerikanske Progressive kan man få en rabat på cirka 25% for at installere en lille tracker i bilen. En slags bilens sorte boks. Den opsamler så data om ens kørsel, giver overblik over ens kørselsmønster og giver ikke mindst forsikringsselskabet adgang til en form for dokumentation for hvem, der har skylden, skulle man komme ud i et uheld.

Armbånd måler din aktivitetpayasyoubehave pix Oscar Insurance
Pay-as-you-behave har bredt sig til sundhedsområdet. Hvis du går med et tracking-armbånd, og går de skridt, du skal ifølge aftalen med forsikringsselskabet, så påvirker det forsikringspræmien. Det er det venture-kapital finansierede selskab Oscar, som Google har postet mange penge i og som er eksploderet i værdiansættelse, der praktiserer denne rene pay-as-you-bebave model. Få en gratis Misfit tracker og bliv belønnet for hvert skridt du tager, lyder det i reklamen fra Oscar.
Arbejdsgivere er også begyndt at være med på ideen om, at medarbejderne skal have et armbånd på, så de kommer ud og bevæger sig nok og holder sig sunde og slanke. Et mindre flatterende scenarie som er beskrevet i overvågnings-romanen The Circle, der af mange kaldes den nye “1984”.

Risikabel model på sundhedsområdet
I Tyskland, hvor forsikringssystemet er noget anderledes end det danske, har myndighederne advaret mod pay-as-you-behave, når det gælder sundhed. Både i forhold til videregivelse af personfølsomme data, som sundhedsdata jo er, og sikker opbevaring af sundhedsdata skal branchen passe gevaldigt på med at jagte kortsigtede økonomiske løsninger, lyder det fra det tyske datatilsyn, der understreger, at disse tilbud primært er attraktive for unge og raske.

I Danmark har Datatilsynet ikke taget direkte stilling til denne brug af persondata i forsikringsberegninger. Men branchen har selv debatteret det – ikke omkring sundhedsdata, men data om bilkørsel. Forsikringsselskabet Next varslede i Berlingske, at det ville overvåge deres kunder via apps og sociale medier.

Store selskaber som Tryg og TopDanamark holder øje med Alka, der har oplyst overfor Berlingske, at kunder med Alka-bokse har 40% færre skader end dem uden bokse. Alka sagde i samme artikel, at kundernes data opbevares med stor sikkerhed, at kun få medarbejdere har adgang, og at data kun bliver brugt i en skadesituaion, hvis bilen stjæles, eller hvis en dommerkendelse tvinger dem til at give dem til f.eks. politiet. Og tilføjede Alkas kommunikationsdirekte Lise Agerley i Berlingske:

“Hele tanken bag forsikring er jo, at det skal være solidarisk. Og det er vigtigt, at man har den bevidsthed, at hvis man i højere og højere grad mikrotariferer, så bevæger man sig i en eller anden grad væk fra det solidariske. Så det er en relevant problemstilling, som vi som branche skal kigge på.”

Konstruktivt forslag på bilområdet
Når det gælder pay-as-you-behave og bilforsikringerne har de tyske myndigheder et konstruktivt forslag til, hvordan det kan gøres uden at bryde persondatalovene. Flere tyske forsikringsselskaber tilbyder, at deres kunder vha en sort boks (telematics-boks) får tracket deres ruter, tidspunkter, hastighed, acceleration, bremse-adfærd mv. mod, at de får en personlig score. Scoren, der er riskoen for en ulykke, er afhængig af, hvordan ens adfærd måles op imod massernes adfærd. De tyske datamyndigheder oplyser, at følgende krav er gældende for at overvåge kunderne på den måde:

  • Ingen ægte navne men kunde-ID-koder i forbindelse med telematics-boksene. Hver forsikringskunde skal til enhver hver tid kunne se hendes køredata og score online.
  • Data skal være separat. Den sorte boks med real time data kender ikke navnet på forsikringstageren. Omvendt kender forsikringsselskabet navnet men får kun data fra den sorte boks i form af et score og antal kørte kilometer – ikke rå data.biltracking
  • Data skal være krypteret i boksen og være baseret på nyeste teknologi.
  • Hvis der er flere chauffører af en bil, skal de have mulighed for hver især at beslutte, om de vil trackes eller ej på den pågældende rute. Og der skal være en klar markering (sticker) i bilen, der informerer om trackingen.
  • De akkumulerede data må kun bruges til at sætte præmiens størrelse – ikke ved erstatningssager.
  • Forsikringstager skal være fuldt ud informeret om processen.