En tyk og grundig håndbog i dataetik er netop udkommet fra Han Reitzels forlag, og vi bringer nedenfor en del af forordet og hele først kapitel som en pdf fil. Bogen kan købes her (og hvis du skriver DATA25 i rabatoden får du 25% på bogen). Forfatteren er Birgitte Kofod Olsen, medstifter af DataEthics.eu og partner i Carve Consulting.
Den digitale udvikling og med den de mange nye teknologier til at bear- bejde store datamængder, forbinde digitale enheder og understøtte pro- cesser for løsning af administrative opgaver og beslutninger med kunstig intelligens har skabt en ny kompleksitet og uigennemsigtighed i myndig- heders og virksomheders brug af persondata. Senest har Open AI’s sprog- model GPT-4 katapulteret os ind i en ny æra med kunstigt genererede tekster og billeder, deep fake med falske sammenkoblinger af film og tale, og med det bornholmske forsøg med androiden Bridget som oplæser af nyheder på bornholm.nu har vi allerede nu lagt grunden til fremtidens svære beslutninger om forholdet mellem mennesker og robotter.
Når digitaliseringen ses sammen med klimakrisen, fattigdom og sti- gende ulighed, opstår der grænseflader mellem data- og teknologian- vendelse og bæredygtighed. Vi øger presset på klimaet gennem driften af datacentre, brug af blockchain, streamingtjenester og kameraover- vågning og samtidig på den sociale bæredygtighed på grund af profile- ring af mennesker, manipulation af deres adfærd og konstant monito- rering af deres onlinebevægelser og -valg. Det er naturligt, at så store forandringer kalder på etiske diskussioner og pejlemærker for, hvad der er godt og skidt for mennesker, vores miljø og samfund.
Dataetikken har i Danmark fyldt meget på den politiske dagsorden, siden Lars Løkke Rasmussen-regeringen nedsatte en ekspertgruppe i 2018, hvis anbefalinger bl.a. førte til nedsættelse af Dataetisk Råd og en ny bestemmelse i årsregnskabsloven om, at de største virksomheder skal fortælle om deres arbejde og politik for dataetik i deres årlige redegørelse.
I EU og Europarådet har de dataetiske diskussioner været fokuseret på at sikre beskyttelsen af grundrettigheder i udviklingen og anvendel- sen af algoritmer og kunstig intelligens og bl.a. ført til EU’s forordning om brug af kunstig intelligens.
Jeg har selv fulgt udviklingen i dataetikken fra første parket som medstifter og forperson i Tænkehandletanken DataEthics siden 2015. Derudover trækker jeg på erfaringer fra 1990’ernes diskussioner om etik inden for biomedicinsk behandling og forskning og tre årtiers er- faring fra krydsfeltet mellem informationsteknologi og privatlivs- og databeskyttelse. Som menneskerettighedsjurist tager jeg afsæt i de in- ternationale konventioner om menneskerettigheder og EU’s grundret- tigheder, og dette ståsted præger mit syn på såvel sammenhængen mel- lem retlige forpligtelser og politiske forventninger som på samspillet mellem lovgivning og grundværdier i demokratiske samfund. Respekt for menneskets værdighed og selvbestemmelsesret udgør klangbunden for forståelsen af vores friheder og rettigheder og har derfor også be- tydning for den etiske fordring, vi knytter til dataanvendelse i vores samtid og i fremtiden.
Du kan læse første kapitel her som i-paper eller hente det her som pdf:
